Vi har været i det caribiske øhav, Afrika og Himalaya, hvor vi har nedkæmpet mutanter, psykopater, truede dyrearter og vanvittige despoter. Nu går turen ”hjem” til Montana, hvor Seed-sekten har overtaget magten i Hope County. Tag med os til ”Big Sky Country” for at se, om Ubisoft leverer varen med Far Cry 5.

Seed-sekten indtager Hope County

Radikalisering, terrorisme og politisering af religion fylder efterhånden en del af vores virkelighedsbillede her i 2018. Nu sniger det sig sørme også ind i en af mine yndlingsserier i form af familien Seed. De har langsomt med sikkert overtaget kontrollen med Hope Country, hvor de med tusindevis af kultister langsomt med sikkert er ved at kvæle al modstand imod deres fundamentalistiske sekt.

Dåb eller død. Sådan får de den serveret i Hope County.

I trailerne og de små kortfilm op til langseringen af Far Cry 5 er der lagt op til et spil fyldt med tunge, alvorlige emner, og en dyster stemning med en snert af den virkelige og lettere deprimerende verden, som vi lever i i dag. Meeeen … lige så snart spillet går i gang, er det tydeligt at se, at alvoren ikke stikker særlig dybt. Det er stadigvæk fjol, spas og AAA-action, der driver værket.

Ubisoft har dog på vanlig vis skabte nogle rigtig gode skurke, der virkelig formår at få dig som spiller til at ønske dem døde på 100 forskellige måder. Ingen af dem når op på siden af Vaas, desværre. Men han er også i en liga næsten helt for sig selv. Men skurkebilledet er fuldt ud lige så godt som I Far Cry 4, og det er lidt mere nuanceret, da der denne gang er fire hovedskurke, der på hver deres måde er interessante at følge igennem spillets gang.

Lad logikken blive på hylden

Den største udfordring – i hvert fald til at starte med – er troen på, at en bevæbnet gruppering bare kan overtage kontrollen med et område, uden at USA’s regering griber ind. Det forsøger spillet at forklare sig ud af i de indledende handlinger. Jeg vil ikke afsløre noget her, men det holder nok ikke helt vand i den virkelig verden. Men i den virkelige verden kunne du nok heller ikke basejumpe fra et radiotårn alt imens du kaster c4 ned på en fjendtlig lejr, hvorefter din kælebjørn ved navn Cheeseburger dræber alle, der ikke er blevet sprunget i luften.

Der er mange måder at lære læsningens fine kunst på. Dette er en af dem.

Far Cry 5 er mindst lige så skørt som 3’eren og 4’eren (ja, faktisk er Far Cry 5 det klart skøreste i hele serien). Men Ubisoft har skabt en fungerende konflikt, hvilket er det vigtigste. Også selvom det er dybt ulogisk og urealistisk. Hvor det før hen har været de slemme, der har haft de bedste roller, så er det denne gang dine allierede, der stikker af med de bedst skrevne roller.

I løbet af din beserkergang i Hope County møder du utallige venlige NPC’ere, ofte er enormt veludviklede som karakterer, og som mange gange byder på oprigtigt interessante historier og fortællinger. Jeg vil med det samme anbefale dig, at du hurtigt går i gang med at ”indsamle” de ni forskellige ”companions”, Far Cry 5 giver dig mulgihed for at møde. Ikke bare er de formidable kæmpere, de har også sjove missioner og som allerede fortalt, byder de på nogle af spillets bedste historier.

Jeg har alle dage hadet Hurk

Far Cry 3, 4 og Primal har alle haft en udgave af Hurk. Den ærke-amerikanske våbentosse, der på sin egen mindre bemidlede måde forsøgte af være tossen, som man ikke kunne lade være med at holde af. Jeg har hadet ham i alle tre foregående spil. Usjov, træls og bare ret irriterende. Men denne gang rammer de faktisk plet. Efter at have haft Hurk Junior på slæb igennem en god bunke timer, er jeg sgu begyndt at holde af ham. Det er især efter at have mødt Hurk Senior, at jeg er ”faldet for” Hurks karakter. Faren kanøfler ham for hårdt og behandler sin søn som en retarderet (hvilket han nok også er). Man kan ikke andet end at få ondt af den stakkels Hurk Junior.

Igennem dedikerede missioner for familien Hurk, og via en masse sjove og skæve kommentarer fra Hurk Junior imens man spiller, finder man faktisk ud af, at han har mere at byde på, end bare eksplosioner og tosserier.

Boomer er en fantastisk hjælper. Skynd dig at få fingre i ham!

Hurk er måske en af de NPC’ere, der har fået mest kærlighed fra forfatterne, men han er ikke alene om, at være en super fed karakter i Far Cry 5. Kokken i ”The Spread Eagle” har en fetish med tyrenosser. Bjørnen Cheeseburger elsker burgere … men har sukkersyge. Du møder også en kvinde – hvis navn jeg har glemt – der bare vil finde sin fars gamle lastbil. Masser af små gode historier. Og det er her, at Far Cry 5 er mest interessant og underholdende.

Den overordnede historie er fin, men det er aldrig en, som formåede at fange mig. Og man kan godt fornemme, at der er lidt dissonans imellem tonen i de længere mellemsekvenser, torturscenerne, lemlæstede lig og så til den skøre action og de skæve personager, som reelt set fylder 98% af spillet. Lad det bare være sagt, at på trods af dystre toner i trailerne, er Far Cry 5 mindst lige så skørt og dumt som de andre spil i serien. Måske endda dummere og endnu mere skørt.

Montana er proppet til randen

Efter den indledende affære, som tager en times tid, åbner hele kortet op for dig. Der er tre gigantiske områder med hver deres Seed-overhovedet, og de kan takles i vilkårlig rækkefølge. Kortet er nemlig helt åbent, og det er op til dig, hvad du har lyst til at kaste dig over.

Far Cry 5 er faktisk så åbent, at der ikke er nogen reel missionsstruktur. I hvert område løser du opgaver, der langsomt fylder ”Resistance Points” i en bar. Efter du har høstet X antal point, bliver der udløst en af spillets hovedmissioner, der som regel involverer det lokale kult-overhoved. Når du har fyldt baren helt op i et område, kan du lave den afsluttende mission og fjerne overhovedet, hvorefter området så er befriet.

DU får en stang dynamit. Og du får en stang dynamit. ALLE FOR EN STANG DYNAMIT!

De tre områder er alle meget store og meget varierede. Og for at sætte det i perspektiv, fik jeg befriet et af områderne efter 18 timers spil! Og det var endda det område, som spillet forsigtigt skubber dig hen imod til at starte med, fordi det skulle være det nemmeste. Og selv efter 18 timer har jeg kun gennemført ca. 60% af dette område. Der er kort sagt så ekstremt meget at tage dig til i Far Cry 5, at det til tider kan virke overvældende.

Hvad ville du gøre, hvis du kun havde et radiotårn tilbage?

Radiotårnene vender tilbage i Far Cry 5. Eller rettere sagt, radiotårnet. For der er kun et, som du skal op i. Spillet joker endda med, at det ikke vil tvinge dig til at kravle op i tårn efter tårn for at afsløre aktiviteter og missioner på kortet. Det er en tiltrængt udvikling af en fortrættet feature. Hvad Far Cry 5 i stedet gør, fungerer ekstremt godt. Ved at finde noter, telefonbeskeder, ved at snakke med folk, du har befriet og ved at hjælpe NPC’er, får du på den måde adgang til alle de aktiviteter, som tidligere hen blot krævede, at du kravlede op i et tårn.

Denne nye måde er langt mere dynamisk. Faktisk tænkte jeg slet ikke over det, før jeg skulle skrive denne anmeldelse. For det virker bare meget naturligt, at du langsomt får opgaver tildelt via de ting, som du finder og personer, som du møder. Skal du fx finde et godt sted til at jage bjørne? Så find et vejskilt med et billede af en bjørn. Skal du finde et sted med gode fisk? Find et skilt med en fisk på.

Outposts er ofte fyldt med godt gemte kult-medlemmer.

Outposts er stadigvæk hamrende sjove

Lige siden Far Cry 2 har vi haft muligheden for at befri checkpoints, der så i Far Cry 3 blev til Outposts. Man skulle tro, at vi efter 2’eren, 3’eren, Blood Dragon, 4’eren og Primal ville være trætte af, at befri disse belejrede steder. Men nej. Outposts er åbenbart bare skide sjove at lege med. Selv efter alle disse år.

Selve befrielsen fungerer på samme måde, som den altid har gjort. Dræb alle fjender, enten lydløst og uden alarmer for en bonus eller bare med guns og granater som en våbengal tosse. Denne gang er der dog langt mere incitament til at få dem befriet. Hver eneste Outposts gemmer nemlig på missioner, som bliver låst op, når du snakker med folkene bagefter. Her finder du både store og små sidemissioner. Det kan være alt fra at få køerne tilbage til en farm eller finde forsvundne medarbejdere i en mine til at hjælpe med at få hævn over særligt onde kultister.

Som en tilbagevendende feature kan du – når du har befriet ALLE Outposts i spillet – få dem befolket af fjenderne igen. Så kan du nemlig indtage dem igen. Og igen. Og igen!

Dynamiske hændelser sprøjter ud af Montana …

… som skidt fra en spædkalv med særdeles sløj pose. I vanlig stil sker der en masse ting rundt omkring dig, når du spiller Far Cry 5. Vejene er fyldt med konvojer, der skal ødelægges, benzinlastbiler, der skal sprænges i luften, fangetransporter, der skal stoppes og patruljer, der skal undgås eller dræbes. Skovene er befolket med dyr, som skal jages og vandet er hjemsted for utallige fisk, der skal fanges.

Det skorter ikke på ting at kaste sig over. Ja, man kunne faktisk sige, at det var omvendt. Tingene kaster sig over dig. Bogstavelig talt. Det er faktisk ofte som om, at spilleren er en magnet for alle de ting, som den kunstige intelligens styrer. Det giver altid spilleren noget at lave, men det er faktisk også en af mine to store kritikpunkter af Far Cry 5. Der sker ALT ALT for meget hele tiden.

Der er bjørne her, der og alle vegne i Montana. Også i skraldespanden.

Det er ikke unormalt, at man lige skal fange en fisk, for så at blive overrasket af en pick-up truck fyldt med fjender, der dog bliver overfaldet af en bjørn alt imens der er luftkamp imellem en vandflyver og et spitfire jagerfly, der ikke er alene i luften, fordi en helikopter også er kommet til, og den dræber bjørnen i samme øjeblik, som der kommer tre ulve springene ud fra skoven, der kaster sig over den tyr, der i mellemtiden er vandret ind fra højre og nu er i gang med at smadre fangetransporteren, der havde listet sig forbi mig, imens jeg var i gang med at nedkæmpe spitfire-flyet … og nu regner der med motergranater!

Ja, det kan lyde overdrevet. Men præcis dette scenarie skete for mig. Og mange lignende. Du kan nærmest ikke køre 250m uden det vælter ud fra de omkringliggende skove med bjørne, hjorte og/eller elge. Der er stort set ingen ”downtime” i Far Cry 5, og det er faktisk lidt ærgerligt. Har du spillet Ghost Recon Wildlands eller Assassins Creed Origins – to andre Ubisoft titler – ville du have oplevet længere perioder, hvor der ikke skete det store, hvor du bare kunne nyde omgivelserne og leve dig lidt ind i spilverdenen. Far Cry 5 giver dig meget få af disse rolige øjeblikke, og spillet har ærlig talt lidt for travlt med at kaste ting og sager i nakken på dig. Det er underholdende, men det bliver til tider alt for meget af det gode, og spillet spænder ben for sig selv.

Til lands, vands og i luften

Der er rig mulighed for at hoppe bag rattet og styrepinden i Far Cry 5. Der er et hav af biler, ATV’er, lastbiler, fly, helikoptere og både. Du finder dem rundt omkring på kortet, eller ved at købe specifikke modeller ved garager rundt omkring i Hope Country. Køber du en maskine, kan du altid ”spawne” den igen ved en garage. Ydermere er der specielle maskiner, som bliver låst op efter missioner. Her er der virkelig langt mere at rykke i, end de tidligere titler, hvilket klæder de åbne vidder og bjergene i Hope County.

Flyene er nemme at styre. Selv med keyboard. Måske er det bare LIDT for simplistisk.

Styringen er heldigvis nem at gå til og ganske god. Specielt i bilerne og lastbilerne. Vi testede både med controller og keyboard, og begge dele fungerer enormt fint. Den elendige styring fra Ghost Recon Wildlands er heldigivs ikke at finde her. Jeg vil dog sige, at specielt flyene flyver for det første helt ekstremt langsomt, og så kan man ikke rigtigt manøvrere dem rundt. De kan dreje lidt fra side til side, men det er også det. Her er styringen desværre alt for simplificeret. En skam, da de faktisk er rigtig sjove at flyve rundt i, og flyene er gode ift. at angribe konvojer, baser med mere.

Du kan også sejle rundt på søerne og floderne, hvor du faktisk kan slappe lidt af. For som tidigere skrevet, kan du ikke køre mere end 10 sekunder, før der sker et eller andet vildt på vejen. Det er anderledes afslappende på vandet. Så der skal lyde en lille anbefaling herfra. Tag en tur på søen!

Hyr en hjælper eller to

Far Cry 5 gør relativt meget ud af, at du nu kan have både en og to ”companions” med på slæb. Her kan du enten hyre et af de tilgængelige bæster med ”Fangs for Hire” eller en tobenet kriger. De forskellige hjælpere har deres egne ”perks”, små fordele ved at have dem med. Hunden Boomer kan fx tagge fjender og hente våben, hvor andre måske kan skyde varmesøgende raketter, samle ammo op til dig, reparere biler eller andre ting.

Der er i alt ni specielle hjælpere, som låses op igennem missioner. Dertil er der uendeligt mange rebeller, som alle står klar til at hjælpe dig, hvis du fx redder dem fra kulten eller befrier deres farm eller base.

Som en lille lækker detalje, vil de navngivne hjælpere snakke ikke bare med dig men med hinanden, hvis du har to af dem med på en gang. Det er ret hyggeligt, og det er faktisk lækkert at have to af dem med, da de hurtigt kommer til at gentage deres kommentarer, hvis du kun har dem en ad gangen.

Det er altid mere hyggeligt at være to om at nyde lidt drab.

Vil du ikke nøjes med en AI-styret ven, kan du teame op med en buddy i coop. Det er let og ligetil at invitere direkte ind i spillet, og hele kampagnen kan spilles sammen med en ven i coop. Det skal siges, at det kun er værtens missioner, der skrider fremad. Hopper du tilbage i dit eget spil (hvis du IKKE var vært for coop) skal missionerne løses igen. Det ser jeg ikke som det store problem, men nu ved du det i hvert tilfælde.

Coop fungerer som det skal. Der er ikke de store dikkedarer her. Det er det samme gameplay, bare sammen med en ven. Og det er sandt at sige ofte langt sjovere, når man har en at lægge en god taktik med. Det er ikke muligt at læse missioner i hver sin ende af kortet. Det er værten, der bestemmer, hvor man skal fyre den af. Vi fandt ikke ud af, hvor langt man kunne være fra hinanden, men hvis den ene brugte ”fast travel” fulgte den anden automatisk med. Så det er ikke helt som i fx Ghost Recon Wildlands, hvor man kunne vre i hver sin ende at kortet og løse missioner.

Hvis Far Cry 3 og 4 fik en strømlinet baby

Far Cry 3 implementerede progression med XP og Perks, og det gav os også jagt på diverse dyr for at ”crafte” hylstre, punge og kogere. Far Cry 4 (og Primal) byggede videre på systemet, men de var stort set det samme som i Far Cry 3. Vi har stadigvæk progression og jagt, men systemerne er blevet fintunet, justeret og er nu langt nemmere at bruge.

For det første er XP fjernet fra spillet. De mange, mange MANGE perks bliver låst op via ”Perk Points”. Disse point får du for at klare visse udfordringer. Listen af udfordringer er alen lang, så der er noget til de første 50 timer, vil jeg gætte mig til. Det kan fx være at dræbe 30 fjender med en pistol eller andet våben. Det kan også være, at få en af dine hjælpere til at dræbe 10 fjender, at du skal få 40 headshots eller bare spendere 60 minutter i co-op.

Jagt og fiskeri er to af de mest indbringende aktiviteter i Far Cry 5. Især med den perk, der fordobler dit udbytte af jagten!

Langt de fleste challenges kommer stille og roligt ved bare at spille. På et tidspunkt bliver du dog ”tvunget” til at kaste dig over et nyt våben eller en ny hjælper, hvis du fortsat vil have flere Perk Points. Jeg er stor fan af det nye system, og selvom visse sjove Perks tager tid at låse op, føles det ikke som et kedeligt ”grind”. Og mange af de gamle funktioner, som i tidligere spil var perks, kan din karakter bare automatisk, som fx takedowns fra luften eller vandet.

På den anden side har vi jagten. Denne gang skal du ikke rigtig crafte udstyr, men du skal jage og fiske for at tjene penge. Det er helt befriende, at du ikke er tvunget til at dræbe 7 hvide næsehorn for at have nok læder til en pung.

Det skal dog siges, at der er brug for MANGE MANGE penge, hvis du skal have fingre i alle outfits og alle våben med deres attachments.

Har penge, kan du få, har du ikke, kan du da bare købe nogle

Der er massevis af våben at finde i spillet, og de har næsten alle som en en bunke attachments, der også skal tilkøbes. Dertil kommer der en masse tøj og outfits, som også kan købes. Alt kan købes for in-game penge. Disse penge kommer fra at loote fjender og lokationer og fra at løse missioner. Du kan også betale for mange af tingene med sølvbarer. Disse sølvbarer findes også i spillet, men de er ekstremt sjældne. Og her bliver det hele ”lidt” kedeligt. For du kan jo selvfølgelig købe sølvbarer for rigtige penge.

Med mindre du bruger en del tid på at jage og fiske, så vælter det ikke ligefrem ind med penge. Og det virker ærlig talt lidt som om, at Ubisoft har bremset din indtjening for at få folk til at spendere rigtige penge på sølvbarer. Og muligheden for at bruge rigtige penge er der da også hver eneste gang, du går din i en af spillets shops.

I det mindste er der ikke nogle ”random generatet loot crates”. Du kan købe sølvbarer som så kan omsættes til specifikke ting i spillet. Der er ingen gambling indvoldveret, som man ellers ser i mange andre spil. Men jeg synes nu stadigvæk, at Ubisoft presser appelsinen en smule i forhold til din indtjening via gameplayet.

Med Far Cry Arcade kan du skabe næsten lige det, som du vil. Her skal der nok komme guldkorn i løbet af nogle uger.

Masser af potentiale i Far Cry Arcade

Far Cry Arcade er stedet, hvor du spiller multiplayer, laver egne baner eller spiller andre folks baner. Multiplayerdelen byder på Deathmatch og Team Deatchmatch i skrivende stund. Det foregår på enten Ubisofts baner eller de sikkert tusindevis af spillerskabte baner, som allerede er på vej. Multiplayer bliver nok aldrig, hvor Far Cry 5 er mest interessant. Det fungerer rigtig fint, og kommer der nogle fede maps, skal det nok fange visse spillere. Det er ikke dårligt, bestemt ikke. Deathmatch og Team Deathmatch er bare ikke særlig inspireret eller spændende. Måske bliver det sjovere, når der kommer en masse nye baner.

Bane-editoren har et stort potentiale. Den er ikke ekstrem nem at bruge, men efter et par timer, bliver det nemmere at lave basale ting. Det er faktisk fedt, at editoren er forholdsvis avanceret. Det betyder nemlig, at vi nok skal få nogle rigtig fede maps til både singleplayer, coop og multiplayer. Det er dog svært at spå om, da vi kun havde et lille dusin baner fra Ubisoft selv til vores test. Potentialet er der, nu skal spillere verden over bare i gang.

Èn ting som vi allerede nu er fans af, er den delte progression fra Arcade til din kampagne. Du tjener både penge og perk points ved at gennemføre baner i Arcaden. Det er ret lækkert og et godt incitament, til at kaste sig over denne del også.

En super god PC-udgave

Nå, hvordan kører PC versionen, så? Er det en håbløs port eller har Ubisoft fat i den lange ende? Det skal selvfølgelig undersøges.

Versionen, som vi har testet, er 1.2.0, så det er ikke med en eventuel “Day 1” patch inkluderet. Der er heller ikke udkommet “Game Ready Driver” fra nVidia (endnu), så det kan sagtens være at der kommer bedre performance ved release.

Det første som undertegnede gjorde, da den obligatoriske intro var overstået (som iøvrigt kan skippes), var at gå ind i indstillinger, for at se hvad der var, at rode med. Det var en stor fornøjelse, da der kan justeres på alverdens ting, fra grafik til hvilke elementer som skal vises i spillets brugerflade, når det går løs i Montana.

Her ser du en lidt af de indstillingsmuligheder Far Cry 5 giver dig på PCen.

Det, som de fleste PC-gamere vil mene er det vigtigste punkt, er selvfølgelig spillets grafiske indstillinger. Ubisoft skuffer på ingen måde her, og der er mange ting som kan skrues på. Der er sågar et lille billede til højre for de forskellige indstillinger, som viser forskellen fra “lav” til “ultra”, samt en lille beskrivelse hvor meget ydelse det sluger.

En ting som mange også sætter stor pris på, er at man kan justere på “field of view (FOV)”, især hvis man er ejer af en ultra widescreen skærm. Ved nogle personer (inklusiv mig selv) kan det medføre “køresyge”, hvis den er for lav. Igen ros til Ubisoft, da der er mulighed, for at indstille FOV til ens behov.

Vi giver gerne vores ene nye for en mulighed til indstilling af FOV. Det klarer vi dog med begge nyrer intakte i Far Car 5.

Der er udover de mange indstillinger, også et indbygget “benchmark” tool, så man kan teste ydelse på ens PC. En rar funktion, så man har fuld mulighed for at få de optimale grafiske indstillinger, inden eventyret starter.

PC’en som det er testet på, består af følgende hardware:

  • Intel i7 7700k 4.4 ghz
  • Kingston 16gb 3200 mhz ram
  • MSI Aero GeForce 1080ti 11gb
  • Samsung EVO 860 SSD
  • ASRock Pro Z170m Pro4S
  • BenQ X3501

Resultaterne må siges at tale for sig selv. Det kører super lækkert og flydende, i benchmarken og ikke mindst, ingame. Der er et ret stort udsving på to af billederne, men det skyldes der sker en masse action på det tidspunkt i benchmarken.

AC: Origins havde i en længere periode et problem med, at CPU kørte på 100% forbrug, konstant. Det gav anledning til irriterende ting, som “micro stuttering” og lag, når man var i gang. Dette ser dog ud til at være fixet i Far Cry 5, da den aldrig når op på 100% i forbrug. Det ligger for meste i lauget mellem 30-50%, hvor den peakede for mig med 89%.

Far Cry 5 klarer sig fornemt i forhold til CPU-forbrug.

Det må siges at være yderst tilfredsstillende og overordnet set, snakker vi om en fantastisk PC version, Ubisoft har fået kreeret.

Vi lavede også et par framerate tests med Far Cry 4 og Far Cry Primal. Faktisk så vi 10-20% bedre performance i Far Cry 5, hvilket må siges at være enormt imponerende, da Far Cry 5 er en hel del flottere end de to forgængere.

Montana er et smukt sted

Og ja, Far Cry 5 er et rigtigt lækkert spil. Ganske som nærmest alle andre spil i serien, er Far Cry 5 også enormt lækkert at se på. Det er ikke overraskende flot – eller et nyt banebrydende spil som fx Crysis var. Men det er bare hamrende lækkert og gennemført. Noget af det mest overraskende er, at spillet kun fylder knap 25GB på PC’en i Uplay. Man kunne frygte dårlige teksturer eller noget i den stil. Men alt ser godt ud!

Var det ikke lige for de drabelige kult-medlemmer, var Montana et meget dejligt og idyllisk sted.

Men selvom spillet er enormt lækkert at se på, er det også tydeligt, at der er meget genbrug. Kigger vi på animationer, virker det lidt til, at mange af dem er helt de samme, som vi har set i Far Cry 3, 4 og endda i Primal. Selvfølgelig er der en masse nye ting. Vandet er super lækkert lavet og meget flot. Der er nye animationer til fx fiskeriet og når man kaster med melee-våben. Men det ER stadigvæk en afart af Far Cry 3, som vi har med at gøre. Og selvom vi roser spillets performance og visuelle kvalitet, kunne serien godt trænge til en grafisk opgradering af DUNIA-motoren.

Far Cry 5 er den bedst mulige udgave af Far Cry 3

Aller sidste punkt på dagsordnen er både den største ros og det største minus ved spillet. Far Cry 5 er ganske enkelt det spil, der indfrier det enorme potentiale, som vi så i Far Cry 3. Alt er bedre, mere strømlinet, flottere, sjovere og der er langt, langt mere af alting i Far Cry 5. Men det er 90% gammelt med nyt overtræk og så de sidste 10% med nye sjove ting.

Det syvmileskridt, vi så fra Far Cry 1 til Far Cry 2 og igen fra Far Cry 2 til Far Cry 3, er ikke sket endnu. Det skete ikke med Far Cry 4 eller med Primal, og det sker desværre heller ikke med Far Cry 5. Skal jeg være rigtig strid, så har vi her Far Cry 3.999.

Elsker du Far Cry 3-formularen, er Far Cry 5 drømmespillet for dig. Er du liiidt træt af formularen, kan du helt sikkert hygge dig med Far Cry 5, så længe du ikke forventer nyskabelse. Er du kørt helt død i den velkendte formular, er der ikke noget for dig at hente i Far Cry 5, ej heller, hvis du til at starte med ikke var vild med Far Cry 3.

Når det er sagt, så er Far Cry 5 et fantastisk underholdende spil, en gigantisk pakke med indhold og en titel vi uden at tøve vil anbefale til alle, der er fans af FPS-spil eller fans af Far Cry-serien.

Jeg håber VIRKELIG bare, at Far Cry 6 giver os det næste store skridt fremad. Nu har vi haft Far Cry 3-formularen fire gange. Næste gang vil vi have noget nyt!

 

 

OVERBLIK OVER ANMELDELSEN
Score
8/10
Forrige artikelMonster Hunter: World Deviljho 2.0 patch’en er ankommet
Næste artikelUbisofts Far Cry 5 sælger rigtig godt

36 KOMMENTARER

  1. “Den største udfordring – i hvert fald til at starte med – er troen på, at en bevæbnet gruppering bare kan overtage kontrollen med et område, uden at USA’s regering griber ind. Det forsøger spillet at forklare sig ud af i de indledende handlinger. Jeg vil ikke afsløre noget her, men det holder nok ikke helt vand i den virkelig verden.”

    Du burde checke “Wild Wild Country” ud, den er på netflix

  2. @brunebanan rigtig fin og tilpas detaljeret og nuanceret anmeldelse. Personligt stod jeg dog af Farcry toget efter at have gennemført Farcry 3.

    Som den båtbakke jeg er, blev jeg dog overtalt af nogen venner til at købe Wildlands for nylig – STOR fejltagelse! Hvis jeg nogen sinde bliver lokket/tvunget ind i et spil igen, hvor jeg skal angribe bare én outpost mere så begår jeg seriøst harikiri med en sløv rusten ske.

    Ubisoft spilskabelonen med overload af muligheder og rinse-and-repeat gameplay drænerø seriøst min glæde ved at spille computer.

  3. #1 Uhh spændende. Det vil jeg gøre i aften, nu hvor jeg alligevel ikke skal spille Far Cry 5

    #2 Tak tak! Thendur skal også have lidt love, da han også var med til at skrive den

    Hmm … for mig er det fedeste ved både Far Cry 5 OG GR: Wildlands netop baserne og outposts. Elsker at planlægge og derefter udføre angrebene. Men hver sin smag

    Men jeg er enig i, at Ubisoft bruger meget samme skabelon i både WIldlands, Assassins Creed og Far Cry-serien siden Far Cry 3. Den formular trænger til at blive nakkeskudt og erstattet med noget nyt og mere interessant.

  4. Er først lige startet på FC 5, men har gennemspillet de foregående FarCry (incl Primal), og jeg kan rigtig godt lide det med outposts, at planlægge og prøve at gennemføre de missioner der ligger i disse outposts uden at skyde mere end højst nødvendigt.

    En ting jeg savner fra det gamle Far Cry 2 er lidt mere realistiske våbenslidtage, altså at ældre våben ikke er helt så pålidelige som nye, og at det meste ammunition ikke har godt af at blive vådt.

    Grafisk synes jeg det er rimelig godt set i betragtning af, at det kun fylder disse ca 25Gbyte hvor Wildlands er oppe på over 70Gbyte. Jeg er endnu ikke nået så langt i FC5, at jeg kan vurdere om “banen” er mindre i FC5 end i Wildlands, men har de ca samme størrelse, så er det godt udnyttet de 25 Gbyte.

  5. #6 Ja, jeg så også gerne mere realistiske ting omrking våbnene, som fx systemerne fra FC2. Det ville være ret fedt

    I forhold til Wildlands tror jeg, at Far Cry 5 er en hel del mindre. Der er dog pakket langt mere ind i FC5.

    Og ja, de 25GB er virkelig godt udnyttet

  6. Jeg er godt underholdt, men synes der er alt for mange patruljer, man kan jo dårligt nå at nakke en bil, før der kommer to-tre andre.

  7. Vaas er en fantastisk skurk. Seed er nu også fæl, så når jeg har gennemført 5’eren, finder jeg ud af, hvem jeg hader mest

  8. #6 #7 Er sikker på Ubisoft har lavet en aftale med djævelen selv.

    Fatter ikke hvordan man får et spil der ser så godt ud, er så stort, og så fyldt med ting og detaljer til at være på.. 26.8GB på mit drev.

    Jeg sad ellers i dagene op til og tjekkede steam osv for at få størrelsen så jeg kunne rydde lidt ud i min SSD, men af en eller anden grund kom det aldrig på som ved andre spil, kun alle de andre requirements.

    Endte med at få slettet og flyttet ting til andre dreve, havde 60gb fri efter preload og tænkte “det går nok lige”

  9. #8 Yup, også et af mine største kritikpunkter i spillet. Man vælter sig i fjender, dyr og andre ting non stop. I hvert fald indtil man får gennemført et af spillets tre områder. Men så er der til gengæld 0 patruljer derefter. Lidt træls!

    #9 Vaas er Seed langt overlegen synes jeg. Seed er lidt fesen i længden og så er jeg nok også lidt træt af, at UBisoft skurke 99% af tiden knæler ned eller sidder ved siden af dig HELT OPPE I DIT ANSIGT med intense stirrende øjne og taler til dig. Det trick virkede super godt med Vaas. Der er gået 6 år nu, please find på noget bedre

    #10 Yeah, det er ret godt gået, at spillet fylder så lidt og derudover kører virkelig godt. Jeg ligger ofte over 100-110 FPS i 3440×1440 med alt på Ultra. Det er mindst 10% bedre end FC 4 og Primal. Og FC5 er en del flottere.

    Jeg vil dog sige at både AC Origins og GR Wildlands er flottere end FC5. De fylder dog også noget mere.

    Man kunne godt ønske sig en ULTRA HIGH RES texture pakke til FC5.

  10. [quote]Det er ikke unormalt, at man lige skal fange en fisk, for så at blive overrasket af en pick-up truck fyldt med fjender, der dog bliver overfaldet af en bjørn alt imens der er luftkamp imellem en vandflyver og et spitfire jagerfly, der ikke er alene i luften, fordi en helikopter også er kommet til, og den dræber bjørnen i samme øjeblik, som der kommer tre ulve springene ud fra skoven, der kaster sig over den tyr, der i mellemtiden er vandret ind fra højre og nu er i gang med at smadre fangetransporteren, der havde listet sig forbi mig, imens jeg var i gang med at nedkæmpe spitfire-flyet … og nu regner der med motergranater![/quote]
    Denne tekst er bare guld, haha.

  11. Mangled på noget linearitet er ved at være frustrerende!

    Jeg kan slet ikke holde styr på missionerne, da nye vælter ind bare man snakker lidt med folk. Men det virker også underligt at lave være. Så ender jeg, alt for tidligt, med at skulle befri mindre byer. Bevares, det lykkes men jeg når ikke at mærke hvorfor det var vigtigt eller have nok skillz til andet end basis-angreb som er : nak så meget på afstand som muligt, og gå Rambo på resten.

    Så er jeg ved at få spat af loot systemet. Uanset at man ikke har plads til 98% af der som ligger i loot’en så er det væk når man åbner. Dvs man taget de 2% og resten forsvinder? Hvorfor ?!?

  12. Jeg undrer mig.. jeg kan overhovedet ikke genkende det med at i støder på fjender konstant?! Jeg render ofte rundt mutters alene og der sker nada?! Og ja jeg render på vejen.

    Når der endelig kommer en bil, så er det dét samme 2 gutter som tager 1 skud hver.. bom! Så er det “angreb” slut…?

    Hvad gør jeg lige galt her?!

  13. #15 lyder totalt underligt. Holder du dig til skov/natur? Følger du evt ikke missionerne? Det er mest når jeg prøver at gennemføre en mission at jeg får startet op på 3 nye …

  14. #16: Har gennemført spillet og har holdt mig meget til vejen netop for at få noget combat. Forstår det ikke Havde co-op med en kammerat igår. Joinede hans spil og vi oplevede begge det samme? Skete aller en ski’ næsten.. :|

  15. Haha jeg oplever også alt for mange fjender. Kan nærmest ikke køre 10 meter uden at blive angrebet 3 steder fra. Og det er hele tiden. Det er desværre lidt irriterende i længden… Fint nok at blive opdaget og de kommer flere til. Men man ville også gerne have lidt pusterum bare engang i mellem…

  16. #12 Heh, tak! Nogle gange sker der bare helt ekstremt meget

    #13 Ja, der er meget, meget lidt lineært at finde i FC5. Som en Open World shooter er det ganske fedt. Som en meningsfyldt historie, fungerer det ikke særlig godt. Jeg var i hvert fald ikke fanget af fortællingen. Loot-systemet generede mig ikke så meget. Jeg gjorde det bare til en vane at sælge, hver gang man mødte en sælger. Hvilket er nærmest hele tiden

    #14 Ingen crashes endnu her. Har ca. 50 timer + det løse. Så jheg er ret imponeret!

    #15-17 Det lyder slet ikke som det FC5, jeg spiller! Jeg vælter mig i fjender og ting og sager. Man kan da godt gå et minut eller to, uden at møde andet end en patrulje. Men sjældent mere end det.

    #18 Sådan var min oplevelse også. Alt for meget af det gode. Desværre. De kunne lære lidt af Wildlands og Origins. De spil havde smukke øjeblikke med natur og afslapning. Det kunne passe godt ind i FC5!

  17. Har nogen prøvet at et fly bliver ved med at angribe? Det fulgte mig flere minutter, selv om jeg kunne høre “lost visual”. Fik bomber i hovedet, selv når jeg skulle tale med npc’s. Der kommer en del bugs frem

  18. Bliver nødt til at overgive mig og spørge BruneBanan om hjælp (jøsses, hvor er jeg flov!)

    Du skriver i anmeldelsen bl.a., at det er en god ide at have Boomer med, det er vi enige i (sød vovse), men du skriver også at man helst skal have 2 menneske-hjælpere med, da det er underholdende at lytte til deres interne snak.

    Som en lille lækker detalje, vil de navngivne hjælpere snakke ikke bare med dig men med hinanden, hvis du har to af dem med på en gang. Det er ret hyggeligt, og det er faktisk lækkert at have to af dem med, da de hurtigt kommer til at gentage deres kommentarer, hvis du kun har dem en ad gangen.

    Hvordan f…. får man 2 hjælpere?

    Og du har helt ret i #11. Textur burde have en Ultra hires, så det kom op på siden af Wildlands.

    Ja, der er mange fjender, næsten som at spille COD Det er for meget af det gode, men man keder sig aldrig.

  19. #20 Jeg er blevet forfulgt at at fly. Det var mega fedt. Jeg havde kun min pistol og min bue, og var fanget ude på en åben mark. Jeg blev nødt til at vente på, at det ville strafe ned, hvor jeg så kunne løbe på tværs af flyet for ikke at blive nakket. På den måde sprintede jeg over 3 marker hen til Falls End. Her kunne jeg nemlig huske, at der var maskingeværreder på to af tagene. Da jeg endelig kom i læ af husene, kunne jeg høre, at flyet vender rundt. Jeg når lige nøjagtigt at kravle op ad stigen og løbe hen til maskingeværet, inden flyet kommer imod mig. Kugler pifter omkring mig imens jeg panisk hamrer aftrækkeren i bund. Da flyet er ca. 50 m fra mig eksploderer det. Skroget rammer væggen foran mig og “bouncer” hen over hovedet på mig, hvorefter det lander midt på vejen i Falls End. Det var fucking fedt

    #22 Det er en perk. Den tager måske lidt tid at få låst op, men det er al besværet værd! Mit andet råd er, at få lavet samtlige “companion” missioner som noget at det første, så de bliver låst op. Der er ni af dem, og de er faktisk alle sammen sjove at bruge, alt efter spillestil, selvfølgelig.

  20. Nu har jeg ramt ca 7 timers spil, og 4 timer i coop. Jeg synes det er super fedt, men er slet ikke fan af hvordan de spawner konstant.

    Samt så er jeg ikke fan af at man skal være inden for 4-500m afstand af hinanden i coop inden man bliver respawnet.
    Jeg fandt et sted hvor jeg kunne basejumpe, men da min kammerat ikke havde wingsuit, blev jeg spawnet langt tilbage og næsten helt nede ved jorden så jeg kun lige nåede at folde faldskærmen ud og overleve.

  21. Draw distance ?

    Kan man mon ændre dette? Det er lidt pop-in som jeg gerne vil være fri for.

    Det er meget synligt på “airstrips” i den sydligste del af kortet. Der er sådan nogle hvide “dimser” i siden af banen og det ser helt tosset ud når de popper ind på græsset når man bevæger sig ned af banen.

    Problemet er også andre steder, og når spillet kører så fint og PC’en har masser af overskud så ville det være optimalt at bruge lidt energi på længere draw distance.

  22. #25 Ja, jeg begynder også at opleve lidt underlige restriktioner i coop. Især for den spiller, der ikke er “host”. Jeg tror umiddelbart kun, at spawn in og andre ting reagerer på værten. Fx. skød mig og min coop ven, hvor han var vært, en bjørn på ca 150m afstand. Derefter løb jeg imod bjørnekadaveret og han løb den anden vej. Da jeg kom op til stedet, var bjørnen væk. Og jeg fik i samme øjeblik en advarsel om, at min ven var for langt væk. Det er faktisk lidt ærgerligt. Især da de med Wildlands kunne sende spillere 10km væk fra hinanden og stadig lave missioner og alt muligt.

    #27 Enig, det er især med blomster, hvor man virkelig ser, at der ofte kun er 20m draw distance på visse objekter. Ville være lækkert med “über settings”. Jeg har masser overskud af FPS til mere drawdistance samt bedre teksturer.

  23. Jeg har to primære problemer med FC5:

    1) Game mechanics er virkelig lækre (våbenfysik, styring og det visuelle feedback), men mangler voldsomt meget finpudsning og balancering. Det er alt, alt for nemt at kværne igennem missioner og outposts, aftrækkeren i bund og companions med rpg’er og fly. Fjenderne har intet modsvar og man behøver sjældent at tænke. Præcist som i Assassin’s Creed Origins.

    2) AI’en er helt i skoven, både venner og fjender. Heavy dudes kan kites rundt om et træ, fjenderne kværner igennem chokepoints, hvor de nemt kan pilles ned og det er generelt alt for nemt at “spolere” deres AI og få dem til at handle dybt irrationelt. Companions er ren kaos. De lokker konstant fjender til og ødelægger ofte stealth, står i vejen for en i trænge korridorer, sætter ild til alt omkring dig og gør i det hele taget meget for at spolere din plan.

    Jeg elsker setting, grafik og de rå, isolerede game mechanics, men tilsammen er det ét stort kaos, der er for nemt at brute force sig igennem. Derudover stinker rolespilselementerne. Perk-systemet har meget få interessante valg, hvor de fleste er tæt på ubrugelige.

  24. Enig i de to første ting. AIen er – som 99% af alle spil – ganske intetsigende. Det er som om, at der ikke er sket noget med AI siden 2004, hvor Half-Life og det Originale Far Cry udkom.

    Perk-systemet synes jeg nu er meget nice. Jeg nyder i hvert fald at jagte perkpoints for stille og roligt at lave min mand vildere og vildere.

    Ift. udfordring, så kan jeg anbefale at slukke 100% for HUD’et. Det gør det en del mere interessant. Man skal i hvert fald fjerne tagging og røntgensyn. De har intet at gøre i et “autentisk” FPS.

  25. Det er, uden tvivl, det fedeste FC spil til dato.

    Jeg hygger mig helt vildt, og der er så mange forskellige ting at lave, at det ikke føles som en mindless grind.

    Perk systemet samt måden man optjener perk points på er intet mindre end fantastisk.

  26. Jeg er splittet i forhold til dette spil. Jeg kan rigtig godt lide den åbne verden, overtage outposts er som altid super underholdende, nogle sidemissioner ligeså, kampsystemet er generelt rigtig godt, side karakterne og deres mission er veludført, mm.

    MEN selvom jeg I princippet synes at baggrunden for hovedhistorien er genial og det begynder godt, så falder det hel fra hinanden ret hurtigt. Alle de 3 under bosser (jeg mangler Joshep stadig) er for mig vel nok de mest tamme underbosser jeg har oplevet i et spil. Jeg er normalt en sucker for at få et indblik i bevæggrunde der “driver værket”, men i FC5 ja der er faktisk intet substans bag nogle af dem. Jeg kede mig så bravt når jeg rendte i dem, at jeg valgte at skippe de fleste “cut scenes” med dem hvilket er første

  27. Jah rediger funktion her på siden har åbenbart valgt at slette resten af mit indlæg da jeg rettede en fejl. Jeg har ærligt ikke tid til at skrive resten igen

  28. #32: Enig. Boss fights / historien er spillets største svaghed. Så gode muligheder for at gøre det rigtigt og bedre. Lidt en spildt mulighed desværre.

  29. Jeg elsker spillet men er dødtræt af at blive kidnappet i tide og utide og “tvunget” videre i historien bare fordi jeg har lallet rundt på må og få. Jeg kan godt lide at tage mig god tid og løse en masse sidemissioner men føler her man nærmest bliver pacet frem og tvunget videre i historien på bekostning af en masse missioner man så ikke når at få med.

  30. Har lige gennemført FC5, og det ga’ mig lige præcist det som det skulle. Jeg forventede en svag historie, svage karakterer, men til gengæld et godt kampsystem, og masser muligheder for at nedlægge fjenden og ødelægge.
    Men efter FC3 og FC4, sagde jeg de samme ting som efter FC5 – jeg vil ikke spille dem, for de kan ikke koge mere suppe på den opskrift som virkeligt var fed i FC3, men med de gode jævne mellemrum der har været med spillene, har lysten altid kommet tilbage for at tage kampen op med dem – og hvis man sætter forventningerne ned til spillets historie osv. så bliver man ikke skuffet, men i stedet får man et fedt action spil og lækre omgivelser hvor man bare kan slå sig løs.
    Igen sidder jeg her, FC6 – jeg vil kun spille dig hvis du nyfortolker dig, men gør du det?