Er det flottere end Crysis?

Det simple svar er nej. Crysis 1 er stadigvæk ikke overgået, når det kommer til at levere et tropisk ø-paradis. For selvom Far Cry 3 med de flotte udsigtspunkter og gigantiske områder sagtens kan matche Crysis 1, så er der ingen reel fysik bag Far Cry 3. Blade bevæger sig ikke når de røres, og træerne kan ikke ødelægges. Det er nok også for meget at forlange for et open world-spil, når der udvikles til konsollerne. Men når det er sagt, eller skrevet, så er Far Cry 3 et af de flotteste spil, vi nogensinde har set. Det kommer næsten op på siden af Battlefield 3, når vi snakker om grafisk formåen.

BilledeBillede

Når solen bager ned over junglen og du ser en flok hjorte flygte fra en tiger, der kort efter springer op på den mest langsomme hjort og nedlægger den, får du for alvor indtryk af at befinde dig i en levende og åndende verden. Dyrelivet er overalt. Fugle, insekter, fisk og vildt. Der er altid et eller andet, der gemmer sig i busken. Eller under vandet (dumme krokodille!).

Far Cry 3 er et rigtigt pc-spil, bare rolig. Du kan justere Field of View (FoV), og der er masser af grafiske indstillinger at rode rundt med. DirectX 11 understøttelsen er selvskreven, og du kan pille og nørkle med over 25 forskellige ting i de to grafik-menuer. Vil det køre godt på din computer? Det er svært at sige. Vi testede på en Intel Core i7 dreven spand med et dejligt nVidia GTX690-kort i. Selv med den ene GPU slået fra, bankede spillet derudaf med alt skruet op på max. Selvom Crysis 1 stadig er kongen, er Far Cry 3 en yderst flot prins. Havde der dog bare været lidt mere fysik at spore på spillets objekter.

BilledeBillede

Lydsiden er ganske solid. For det meste. Våbnene er tilfredsstillende, lyden af junglen er livlig og spændende. Desværre kan det være meget svært at bedømme, hvor lyde kommer fra. Det er ret kritisk, når du kan høre en tiger knurre et eller andet sted i junglen. Vi testede både med stereo-setup, surround-setup og surround-headset. Et eller andet var bare ikke helt rigtigt med placeringen af dyrelyde samt stemmer. Skudlyde, eksplosioner og sådan var der heldigvis ingen problemer med.

Lydene kan ikke justeres hver for sig, hvilket er meget enerverende. Personligt foretrækker jeg nemlig at skrue lidt op for skudlydene, så de brager igennem. Jeg skruer også lidt ned for fodtrin og samtaler, så man ikke lyder som en omvandrende Hulk, og så alle folk ikke brøler deres samtaler af deres lungers fulde kraft. Værre er det, at musikken ikke kan skures ned. Den har kun en On/Off-knap. Derfor valgte jeg at spille helt uden musik, da musikken for det første altid afslører, når du er opdaget, og for det andet har en ufatteligt irriterende og meget høj summelyd, når du er i menuerne, hvilket du er, når du crafter og shopper.

61 KOMMENTARER

  1. “Galskab er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat.”

    Bah, den tagline irriterer mig, for det er ikke definitionen på sindssyge (galskab, insanity).

  2. #1 hehe… godt så!

    #2 Det er efter sigende et gammelt citat fra einstein. Så det er ikke en officiel definition, blot et meget brugt og kendt citat. Oprindelsen af citatet er dog ikke 100%, men det er stadigvæk meget brugt. Blandt andet af AA-drankerne

  3. Fantastisk anmeldelse, Dennis! Lige det jeg håbede på at læse, glæder mig til at få min Indane Edition hjem og få det installeret.

    Er det fordi det er en anmelderkopi, du har kunnet spille det på pc? Der er jo ikke åbnet i Steam endnu.

  4. #4 Takker Den tog også sin tid at få ned!

    Ja, jeg har en speciel kopi til uplay, ikke til steam. uplay fungerer desiden super fint, har ikke haft problemer med det. Så det er jo meget nice

  5. “Half-Life 2 var uden tvivl det bedste af de tre, Doom 3 den største skuffelse og Far Cry 3 den største overraskelse.”

    Burde “3” ikke fjernes i denne sætning ?

    Ellers go’ læsning. Klart et must buy spil.

  6. #10 Ja, altså du spawner ikke instantly. Når du går ned, kan du enten kæmpe for at holde dig i live ved at spamme en tast, eller lade dig bløde ud med det samme. Kæmper du for at holde dig i live, kan en af dine mates redde dig, og du skal ikke vente på at respawne. Men det bliver jævnt trættende at sidde og hamre på tasten for at holde dig igang

  7. Øvbøv, at junglen ikke reagerer på berøring. Går heller ikke ud fra, at man ka’ smadre træerne så..?

    Når det er sagt, ska’ jeg da selvfølgelig stadig ha’ det fin anmeldelse!

  8. #14 Yeah, der er ingen destruction desværre. Det ville ellers have været mega fedt Men spillet er alligevel hamrende fantastisk og alle pengene værd, og mere til!

  9. #16 hahaha… takker Og bare glæd dig. Jeg er igang med spillet endnu. Der er meget meget mere at komme efter selv efter første gennemspilning!

  10. Flot anmeldelse! Jeg glæder mig også som en gal til at få min Insane edition ind af døren. Har bestilt fra Englang. De skrev lørdag at det nu var “shipped” så håber det er lige på trapperne hehe.

  11. #23 Jeg har ærlig talt ikke oplevet noget negativt ved det. Servicen er blevet LANGT bedre. Det kører hverken værre eller bedre end steam. men jeg vil bare gerne have alle mine spil samlet på steam.

  12. Endelig en anmeldelse som er værd at læse lidt af.

    Jeg glæder mig at få mit nye grafikkort senere i denne uge, så jeg kan få afprøvet Farcry 3 på max. settings.

    Vil ikke ødelægge oplevelse nu ved at bruge mit nuværende 8800 GTX kort (hehe).

    Om multiplayer er godt eller skidt er lige meget for mig. Det er kun grafik og singleplayer som tæller for mig.

    Jeg vil hellere bruge tiden på rigtige multiplayer spil som f.eks. Battlefield 3 og L4D2, da de er udviklet præcis til det.

  13. #28

    Jeg har en makker som arbejder med reklamation inden for grafikkort og han hjalp lidt med nogle anbefalinger baseret på hans erfaring.

    Så det bliver en G-Force 670GTX

    Han sagde at det var det bedste køb.

  14. Ok… bliver lige nødt til at berette om et total random og superfedt encounter.

    Jeg skulle overtage en base. Jeg sniger mig rundt og tagger folk med mit kamera, så jeg hele tiden kan se, hvor de er. Min plan er at minere hele indgangen til basen, og derefter skyde et par fjender, som skulle få de andre til at kalde efter forstærkninger.

    Jeg sniger mig runt om muren hen til indgangen. Men lige inden jeg kan komme helt derhen, hvor jeg vil smide minerne, råber en af vagterne pludselig… AARGG TIIIGEERR. Herefter ser jeg en patruljerende vagt sprinte ind i basen med en kæmpe tiger lige i hælene. Tigeren springer op på staklen og slår ham ihjel. Inden de andre kan få dne nedlagt, dræber den to mere. Dyrelivet er FARLIGT! Nå… men min plan holder jeg mig til. Efter at have placeret mit c4, lister jeg tilbage om bag basen og kravler op på et klippefremspring, hvor jeg har total god oversigt over det hele. Da opdager jeg så, at der er en tiger i et bur inde i basen. Perfekt.

    Jeg finder en tønde med den velkendte røde farve. Jeg banker et skud ind i tønden så den eksploderer og hele basen liver op igen. Jeg bliver hurtigt spottet – med vilje – og ganske rigtigt kalder de efter forstærkninger. Jeg gemmer mig bag en tyk palme, imens de skyder efter mig. Jeg hører to biler nærme sig. Jeg kigger frem og kan se dem passere mit c4. Med ét tryk på knappen eksploderer bilerne i to skyer af ild. Det ene vrag flyver ind i basen, hvor det maser en fjende. Jeg finder nu min sniper frem og skyder låsen af buret til tigeren. De resterende tre fjender bliver til to, og så til en, inden tigeren bliver dræbt. Jeg sniger mig nu ned til den sidst mand, som jeg dræber ved at hamre min machete ind igennen hams ryg så bladet ogh blodet vælter ud fra brystkassen.

    I mellemtiden er der desværre flere forstærkninger på vej. Jeg løber ud på vejen, hvor basen er på min højre side og et stejlt klippefald på den venstre. Ganske rigtigt kommer der en bil susene imod mig. Jeg finder lidt panikken min bue frem, strammer den op med en ildpil og venter. da bilen er 25 meter væk slipper jeg strengen og ser pilen smadre igennem forruden, sætte ild til køreren og resten af bilen. 5 meter foran min banker bilen til venstre og tonser ud over klippen. Et par sekunder senere hører jeg et dæmpet brag. Et halvt minut senere stiger røgen på fra vraget… bilen efterlod bremsespor og et brændende hul i hegnet, hvor den kørte igennem. NICE!

    Det er noget af det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet i et spil. For helvede, hvor er det spil bare underholdende!!!

  15. BruneBanan jeg både hader og elsker dig!’

    vi kan starte med det positive : du skriver de mest geniale anmeldelser og så den historie du lige havde med fra spillet var jo genial, nu bliver jeg nød til at eje det også.
    Det bringer mig til den hadefulde del, du giver mig jo lyst til at købe næsten alle spil efter at have læst dine anmeldelser

  16. #41,43,44,45… takker Synes selv lige den historie skulle med. Det var sgu ret sjovt. Der gik dog ikke mere end 10 minutter, før noget lignende skete… elsker det spil!

    #46 Yeah, det er mega fedt!

  17. Har fået gamet det 4 timer inat, og må sige at overall er det et rigtig fedt spil. Der er dog også et par minuser:

    1: Lyden. Du kan overhovedet ikke få en fornemmelse af, eller vurdere hvor lyde kommer fra. Det er nok noget af det værste jeg har hørt i et nyere spil.

    2: Jeg synes hele crafting delen er lidt fail lavet, og inventory håndtering er lidt lame. Ved ikke om det er fordi det er konsol interface, for det virker ikke som om det er lavet for at være optimalt på en pc (Det er meget stort og bøvlet). Derudover er det meget tidskrævende og besværligt at sælge ting som herbs fra din bag.

    3. Spillet crashede efter 4 timers spil. Jeg fik bare en popup med at det var stoppet med at virke, og windows ledte efter en løsning. Jeg håber dog det er et engangs tilfælde.

    4. Jeg købte det på steam for at have det sammen med mine andre ting der. Det er mit første Ubisoft spil, og jeg havde ikke lyst til at installere endnu en social gamer app i stil med steam og origin. Men den kræver så stadig at du har Uplay installeret, og at du starter det via den. Det kræver ikke steam for at spille.

    Jeg vil så sige at uanset at de ting er rimelig irriterende (Lyden mest af alt), så er det stadig et mega fedt spil, og jeg er sikker på jeg nok skal få mange gode timer med det. Men jeg håber godt nok det er noget de kigger på.
    Men det ser godt ud, og kører rigtig godt på min i5 + gtx680 (der er nye beta drivers der increaser performance en del btw).

  18. #49 Fortæller du mig, at Far Cry 3 kræver Uplay? Også selv om det er købt på Steam? Nu samler jeg mit op i en fysisk butik i dag, men havde da stærkt regnet med, at det blot kørte via Steam, som så meget andet nutildags

    Hvis det er tilfældet, tillader jeg mig at være tøsepigefornærmet resten af måneden.

  19. #49
    1. ja, det med lyden er fandme irriterende. Men det lyder til, at der er kommet en rettelse i den nye opdatering på day 1.

    2. helt enig.

    3. Skete en del gange for mig inden patchen. Det var vidst fordi spillet ikke kunne æde to gpu’er.

    4. Weird!

    #50 Det kan jeg godt forstå

  20. #51

    Oh, den hentede vist ikke en patch efter jeg havde unpacked på steam. Kan være den er der nu.

    Med hensyn til crash og 2 gpu’er, så har jeg jo kun 1 på mit 680 kort. Men er nu heller ikke overraskende at der kan være en lille bug i et helt nyt spil. Så vil da heller ikke sige det er gamebreaking.

    Og btw, fed anmeldelse du lavede. Især efter at have spillet det selv lidt, må jeg sige du var rimelig spot on.

    Edit:
    Okay der er et eller andet mærkeligt ved steam versionen, jeg ved ikke om det kun er hos mig.
    Jeg prøvede lige at starte FC3 op ved bare at starte Uplay uden steam, men så siger den jeg ikke har nogen spil hos Uplay.
    Hvis jeg starter det via steam, så starter steam Uplay, og så kan jeg godt se FC3 og starte det. Men jeg kan ikke umiddelbart se en patch.

    Men det vil sige at jeg SKAL have steam kørende alligevel for at kunne se at jeg ejer FC3, og jeg skal stadig starte det igennem Uplay. Det er satme dårligt lavet…

  21. Købte spillet fordi pressen roste det til skyerne.. Hold da kæft hvor er jeg skuffet! Det er jo dybt kedeligt, og så den crafting/codex/questing del af spillet er da totalt fail. Hvad fanden skal man med det i en shooter? Synes virkeligt det er et turnoff. Næsten som om spillet prøver at være et RPG, men det holder jo slet ikke.

    Og så Uplay.. Buh!

  22. #52 ja sammenspillet mellem steam og uplay lyder underligt. Jeg har bare uplay

    #53 Kedeligt? Hvordan det? Jeg har ikke haft det så sjovt med en shooter de sidste mange, mange år. Der sker jo noget hele tiden. Og der sker lige præcis det du vil have til at ske. En af de bedste sandkasser jeg nogensinde har oplevelet. Og du kan da ikke være overrasket over RPG elementerne… det nævner alle anmeldelser jo. Og nu har langt de fleste FPS spil i dag et eller flere RPG elementer.

  23. #53
    Vedr. crafting delen som jeg også selv synes er lidt fail, så er det heldigvis meget begrændset hvor meget du behøver bruge den udover i starten, hvor du laver større tasker osv. For når du er på max, så behøver du faktisk ikke skinne og crafte mere. Måske lige samle til herbs til at lave first aid osv., men det er alt.

  24. Hvordan finder og aktivere jeg Lost ekspediton., jeg har tastet koden ind i Ps3 udgaven. Er det noget med, at jeg skal fuldføre noget først .

  25. Ubisoft har efterhånden fået styr på deres måske lidt mekaniske form for åben verden.
    Der er indflydelser fra Assassins’ Creed-serien, og jeg håber og forventer, at vi finder Watch Dogs som et spil, der tager grundigt ved lære af Ubisofts samlede erfaring fra deres tidligere spil, og giver os deres stærkeste indsats hidtil. Specielt fordi vi også allerede ved, hvordan de bl.a. prøver at sprøjte noget nyt ind i ideen om at rende rundt om bekæmper fjender i en åben verden.

    Far Cry 3 var game play-mæssigt vildt sjovt, og jeg har nydt hvert minut, jeg har løbet omkring på øen.