Dårlig intro for EA Freestyle
Facebreaker er det første spil fra det nye EA Freestyle, som egentlig bare er EA Sports BIG med et nyt navn. Facebreaker minder på mange måder om det geniale Ready 2 Rumble, hvor den overdrevne tegneserie-stil gennemsyrer hele spillet, fra menuer til knockdown.
![]() | ![]() |
I Facebreaker kan man vælge imellem 12 boksere (nogle skal dog låses op først) og man kan så kaste sig ud i spillets meget begrænsede spil-modes. ”Fight!!” er den hurtigste vej til bokseringen; vælg bokserne og så er det bare i gang med møllesvingene. ”Brawl for it All” er spillets karriere, hvor man skal igennem alle spillets modstandere for at vinde forskellige bælter. ”Brawl for at All” er tyndere end mexicansk øl og er dybdemæssigt på niveau end en vandpyt i Sahara efter tre måneders tørke. ”Couch Royal” er for folk med venner, hvor man så kan lave en mindre turnering. Man kan også hoppe online, men grundet Facebreakers ekstreme fokusering på hastighed, så resulterer selv minimalt lag i mildest talt ujævn og nærmest uspillelig oplevelse. Og det var det! Altså et meget begrænset udvalg at kaste sig over, og absolut ingen dybde at finde i nogen af de tilgængelige spilmodes.
Det gode
Præsentationen i Facebreaker er en af de meget få ting, som EA Freestyle har gjort rigtigt. Bokserne er alle ekstremt karikerede, og selvom de er voldsomt kliché-prægede, så kan man få et lille grin ud af at afprøve dem alle. Alle animationer er flydende og de fleste bevægelser virker overbevisende, selvom de er ret overdramatiserede. Den bedste detalje i den visuelle del af Facebreaker er Real Time ansigtsskade under kampene. Man ser blå øjne, hængende kæber og andre sikre tegn på, at ens bokser er ved blive tævet sønder og sammen. Desværre er gameplayet så hurtigt, at man kun har tid til at betragte ens gennembankede fjæs, når man bliver knockoutet. På lydsiden er der ikke noget specielt at komme efter. Bokserne leverer alle en gode one-liners, men det er alle tudsegamle jokes og klichér der køres på. Hele det visuelle indtryk kan dog holde spillerens interesse fast, indtil de udsættes for Facebreakers frustrerende gameplay.
![]() | ![]() |
Inden der kommer en meget negativ rant, skal den anden positive ting ved Facebreaker dog lige bringes på banen. Med ”The Boxer Factory” kan man skabe sin egen bokser, uploade sine kreationer eller downloade andre spilleres skabninger over nettet. Man kan enten tage billede af sit eget ansigt med Xbox Live Vision Kamera eller downloade billeder over www.easportsworld.com. Facebreaker bruger så mellem 10 og 20 minutter på at generere en ret så vellignende 3D præsentation af billedet (10 til 20 minutter man så kan bruge på, at hente afslapningspiller til de Facebreaker-forårsagede frustrations- og raseri-anfald). Efter ansigtet er lavet, skal man så vælge en af spillets predefinerede kroppe, som stammer fra Facebreakers boksere. Derefter kan man så tweake alle de gængse visuelle attributter så som frisure, ansigtsbehåring og beklædning. Der er virkelig mange muligheder, og man kan lave næsten hvad som helst, den eneste irriterende begrænsning er udvalget af de predefinerede kroppe.
Det geniale ved denne Boxer Factory er, at man kan uploade et billede af hvad som helst og hvem som helst til www.easportsworld.com og derefter hente billedet ned til spillet. Forestil dig en match mellem Hitler og Chuck Norris, eller en duel mellem McCain og Obaman…kun fantasien sætter grænser. De mest populære downloads lige nu er mere eller mindre vellignende digitale repræsentationer af The Joker, Borat, Rocky Balboa, Obama, Chuck ”The Chuckster” Norris, Adolf Hitler, Michael Jackson og selvfølgelig Geroge W. Bush.































endnu en gang præsterer DBB at lave en god anmeldelse.. Godt arbejde!
#1 Heh…takker Denne var dog ubehagelig hårdt arbejde…Puha for en hørmer af et spil!
Sgu god laesning det der…
Tak for advarslen.:) Ikke fordi jeg ville have købt det alligevel, men nu kommer jeg nok heller ikke til det, selvom man lige pludselig kan finde det til 100kr. eller lignende.
Ja Banan ikke dårligt, men nu fik du det som du ville..!! At få et spil som ikke var top dollar
Må håbe du fik lidt vrede UD.
Jeg prøvede selv demoen, og synes selv, at den var rimelig svær, så den blev hurtigt slettet igen.
Haha, super anmeldelse DBB =)
Takker takker
#4 Nope, det er ikke 5 kroner værd det spil!
#5 Top dollar er vist så langt fra dette spil som det er fysisk muligt, haha!
God, underholdende anmeldelse :=)
Dog syntes jeg du var liiidt gavmild med karaktergivningen
Ud fra din beskrivelse på det ikke have hfat mere end 2/10…
#8 Tja, måske lidt for gavmild. Men The Boxer factory og så den fede grafik trækker jo lidt op…og så kan man jo lave en boxekamp mellem hitler-drengen og the chuckster…det skal jo belønnes lidt!
Det skal jo komme men.. hvad fanden sker der for folk fra Herning??
#10 Ja, det ved jeg da godtnok helle rikke? De er langt ude!
De burde måske lave en patch, så Aién ikke var så forbandet svær. Fordi det lyder da fuldstændig dybt latterligt, at selv på easy, er den så svær.
#12 Tja…de burde lave en patch hvor spillet automatisk sletter sig selv og brænder disken af…
Jeg prøvede faktisk det spil i en Blockbuster, hvor der stod en X-box 360 til rådighed, sammen med en ven for nogle dage siden. Jeg tror sjældent min tommelfinger har været så smadret. Ville dog ikke have haft noget imod at bløde hvis det var i et godt spils tjeneste, men endte med gå derfra mere eller mindre frustret.
Derfor kan jeg sagtens forstå BruneBanas karakter, og endnu en gang er det en anmeldelse der er velformuleret.
HAHAHAHA! Genial læsning DBB :p
#14 Haha…så skulle du prøve en session på 2 timer…og jeg lover dig for, at der går ild i dine fingre!
#15 Takker… det var jo også et genialt spil!
Ahhh fin læsning…og ca. samme resultat som 2 minutters demo gav mig…
Må vente til næste fight night istedet