Det knirker lidt…

Problemet er, at alle de positive elementer fra de forrige spil er væk: den åbne verden og friheden til at gøre, hvad man ønskede, de skøre indfald fra talende stenstøtter og drillende havenisser. Eventyret er lagt på skinner med kurs mod middelmådigheden. Derudover er Gabriel en acceptabel spilfigur, men det er da paradoksalt, at den frihed, som burde følge med Kinect, bliver ledsaget af en fastlåst personudvikling i Gabriel. Frihed er på ingen måde modeordet i dette spil, hvor kun en forsimplet spendering af erfaringspoint giver mulighed for at personliggøre sit eventyr. Man havde i de to forrige kapitler en trofast følger, som var selvstændig og til stor hjælp, hvorimod spillets krikke kun forbliver et transportmiddel i det ensrettede eventyr.

BilledeBillede

Hele showet trækkes denne gang af Unreal Engine 3, hvilket burde borge for en flot oplevelse især med tanke på det spartanske gameplay med meget lille spilfysik involveret, men alligevel formår Fable: The Journey kun at tilfredsstille laveste fællesnævner, og ikke brillere som i f.eks. Gears of War 3. Der mangler skarpe linjer og dybe farver over hele vejen, og selvom man har tilstræbt spillet et tegneserie-feel, så er indtrykket ikke derefter. Det hele hakker ad helvedes til, især når fjenden jagter ens hestevogn gennem skovene. Koblingen af UE3 og Kinect er bestemt ikke noget, som Kirsten Giftekniv vil kendes ved.

BilledeBillede

Lydsiden er acceptabel, omend ikke imponerende. Stemmeskuespillet er godt, men replikkerne er dumme og forudsigelige, undtagen når udviklerne drister sig til lidt af den galgenhumor, som hører til serien. Det er ustyrligt morsomt at høre den alvidende Theresa fortælle en falsk spåmand/profet, at hans liv faktisk er på vej ned ad bakke, og at han vil lide en forfærdelig død snarest. Desværre er ovenstående eneste joke den eneste, som ramte min lattermuskel. Det skal tilmed bemærkes, at man endelig har besluttet at inkludere danske undertekster, hvilket er en af få solstrålehistorier.