Den industrielle revolution har ramt landet og mørke kræfter truer endnu engang de hårdtprøvede indbyggere i Albion. Endnu en gang må du, trofaste spiller, tage kampen op som dydsmønster og frelser eller som den ondskabsfulde tyran, vi alle gemmer inderst inde. Der skal sparkes til sagesløse høns, pruttes på kommando og spilles på lut… Velkommen til Albion

Albion har udviklet sig

Fable 3 tager sin begyndelse omtrent 50 år efter, at helten, eller tyrannen fra Fable 2 overtog kongetronen. Den industrielle revolution spreder sig ud over det ellers idylliske Albion. Din storebror, den førstefødte, sidder på kongetronen, som han overtog efter faderens død for år tilbage. Landet er presset. Din bror presser befolkningen til at betale høje skatter, og de fattige arbejdere i Bowerstones industrielle kvarter lider under de strenge kår. Hele Albion snakker derfor om revolution og opstand imod kongen

BilledeBillede

Efter få minutter viser Fable 3 allerede et af seriens velkendte aspekter, da du skal vælge imellem at motivere slottets køkkenpersonale via ros eller trusler. Det gode og onde valg dukker konstant op igennem hele spillet. Det er dog altid klokkeklart, hvad der er hvad, og derfor bliver det aldrig helt så interessant at vælge. I spil som Mass Effect er moralen langt mere nuanceret og spændende. I Fable 3 er alle dine valg 100% sorte eller hvide. Men lige meget hvad du vælger i starten af spillet, så bliver du tvunget til at flygte fra slottet og fra din magtliderlige broder. Opgaven er nu at samle Albions splittede folkeslag og sammen vælte din bror fra tronen. Det er ingen hemmelighed, at man på et tidspunkt overtager tronen og skal fungere som konge over hele Albion. Denne del af spillet fylder dog skuffende lidt, da man kan spille sig igennem denne del af spillet på en lille times tid, når man først sidder på tronen. De bedste dele af spillet ses dog her, da man kommer til at skulle dømme i nogle udslagsgivende situationer, der berører hele Albion. Det er dog en skam, at denne del er ekstrem kort.

BilledeBillede

Fable 3 fortæller en simpel og hyggelig historie, og selvom der er dystre undertoner, forbliver historien på den luftige og lune side. Eventyret bliver sjældent medrivende, grundet de alt for åbenlyse moralske valg og en alt for anonym hovedperson. Selvom du starter som en jaget flygtning og ender som konge og frelser af Albion, følger du dig ikke rigtig bundet til din karakter. Det kan også være enormt svært at fortælle en fængslende historie, når hovedpersonen kan gå ned og prutte en stakkels købmand i hovedet lige efter en episk mellemsekvens, hvor du lige har mistet sin bedste ven eller noget i den stil. Det bedste ved historien er faktisk, at se de ændringer Albion har gennemgået de sidste 50 år. Dampdrevne maskiner fylder landskabet og der er kommet grå og sorte industrikvarterer i Bowerstones ellers farverige omgivelser. Kender man universet fra Fable 2, så får disse forandringer spilverdenen til at virke levende og ægte.

12 KOMMENTARER

  1. Det var hvad jeg frygtede… tror sgu jeg afbestiller. Fable 1 var sjovt de første 3-4 timer for mig, men jeg har endnu aldrig fået det gennemført. Alt for streamlinet og hold-i-hånd til min smag.

    Fable 2 lød mere interessant, men det kom jo desværre aldrig til PC. Og efter alt at dømme, som du også nævner i dit fine preview, er Fable 3 et skridt frem og to tilbage.

    Lionhead er sgu for blødsøden og carebear efterhånden. Gud forbyde at deres spillere skulle være nødsaget til at trykke på hele 2 forskellige knapper i deres spil.

    Jeg kan blive helt depri over at det er den vej spiludviklingen tilsyneladende tager.

  2. #1 Det er nu et helt reelt review

    Men ja, Fable 3 tager desværre et skridt tilbage. Det er et ganske fint action rpg, men et meget simpelt et af slagsen. Når man tænker på, hvad Peter Molyneux har bedrevet tidligere, så er det lidt sørgeligt, at han nu skal lave spil, der er SÅ let tilgængelige, at udfordringen ligger på nulpunktet.

    Lad os krydse fingre for, at Peter Molyneux vågner op til dåd i deres næste spil!

  3. Jeg blev sgu også overrasket over hvor kort kongedelen egentlig var, så det var lidt svært at få samlet alt det guld man sku bruge.

    Men spillet er nu stadig rigtig godt synes jeg, jeg havde dog ikke problemer med kameraet, kun når du spillede local coop, da du deler skærm med den anden spiller.

    Men det med at våbene ændre sig elt efter hva du nu får gjort, synes jeg var meget fedt, det måtte dog gerne være lidt mere variation i de ting der bliver lavet om. det er f.eks. kun 4 skafter til sværdet og gun’en. “det der man holder om”

  4. Var selv overrasket over hvor kort spillet var, men for skidt hvor jeg hyggede mig.

    Er nu i gang med min 3 gennemspilning, og finder det stadig lige underholdende.

    Er dog IKKE enig i kommentaren i anmeldelsen omkring de moralske valg. At de alle er sort/hvide.

    Når man er konge er de absolut ikke sort/hvide.

    Skal man give sine undersåtter gode vilkår, for at de blot bliver slagtet når dagen kommer, eller nægter man dem ordentlige levevilkår for at redde så mange som muligt?

    Skal man holde de løfter man gav til sine allierede, vel vidende at det vil koste en del af dine undersåtter deres liv, eller skal du skide dem et stykke og sætte dine undersåtters liv først?

    Der er flere valg hvor linjen er ret udvisket.

    Molynex har også selv udtalt at der er flere af de valg man skal tage som konge, der umiddelbart virker onde, men at de rent faktisk viser sig at være det ‘rigtige’ i den sidste ende.

  5. #4 Nej, de 6-7 valg i kongedelen er ikke helt sort vide, men alligevel let gennemskuelige… De er dog de mest interessante. Men da spillet stopper lige efter, så betyder de valg ikke det helt store for gameplayet bagefter.

  6. Er det bare mig der syntes at der ligger lidt feminime undertoner over samtelige karraktere på de billeder?
    Selv ham der står med den store hammer barbarian style, forventer man da lidt snart vil bryde ud i sang, for derefter gerne ville nusse med en.

    Eller er det bare mig der lige har spist for meget sukker?

  7. #6 Hehe… men sådan er fable. Man kan bryde ud i sang eller spontan dans, lige når man vil! Og nusse med alt og alle bagefter

    #7 Heh… har du spillet de andre spil i serien? For så kunne du da ikke blive overrasket.

  8. #8 Jeg spillede fable 2 i omkring 5 timer vil jeg tro. Jeg blev luret ind på løftet om at spille som konge men da jeg fandt ud af at delen ikke var særligt lang syntes jeg ikke det var det værd at kæmpe sig gennem monotomien og så ville jeg heller bruge min tid på et andet spil.

  9. Det er vel som man havde frygtet lidt. Dog vil jeg sige, at spillets atmosfære og hygge landskab er det hele værd i Fable 2, historien i 2’eren var også meget fin og jeg sys det var fedt, at rende rundt i landet Albion, så er den del bedre i 3’eren lyder det ikke dumt. Dog manglede der et eller andet forhold mellem Albion, karakteren og en selv. Fable 3 skal gennemføres, når prisen engang falder

  10. #9 Yeah, jeg var selv virkelig skuffet. Den del er jo faktisk bare 7 valg man træffer. Og ikke mere end det.

    #10 jeps, det er klart en gennemspilning værd… for som #11 siger, så er stemningen og atmosfæren jo super nice