Introduktion
Evil Genius handler om at personificere sig som en af tre mulige “superskurke”, og ellers påbegynde opbygningen af en kæmpe base på en tropisk ø et sted i verden. Efterhånden som basen vokser og man har klaret de første små opgaver får man et Control Room, hvorefter man så får et World Map. Det er her man skal bruge meget tid, det er her man skal tjene penge, finde folk, stjæle diverse ting og til sidst overtage verden. De forskellige aktioner man kan lave kræver et vist antal personer og den har så en vis risiko og “notoriety” pris.
Notoriety er spillets måde at sige hvor berømt/berygtet man er i verdenen og efterhånden som man udfører flere og flere handlinger får man adgang til nyere personel, håndlangere og nye ting til basen. Og som en bonus får man også en titel som skifter, jo højere man stiger. Den starter på Harmless og ender på Evil Genius. Denne berømmelse kommer selvfølgelig med en pris. Verdenen er delt op i 5 faktioner og når du udfører en opgave i en af dem, får du en vis “Heat-rating” i den region. Jo højere den er, jo flere agenter sender de ud til din ø for at stoppe dig. Heat kan man også få ved at likvidere agenter, eller hvis såkaldte “investigators” får lov til at komme ind og tage billeder af din base.
Base Building
Hvis man kan huske Dungeon Keeper, så er dét det første man bliver mindet om når man går igang med at udvide sin base og det har de virkelig formået at “efterligne” på en sjov måde. Men i Evil Genius er base building en af de ting man virkelig skal bruge tid på. Man kan vælge at gøre det på flere forskellige måder. Den mest åbenlyse er selvfølgelig at bygge korridorer rundt omkring det hele og så bygge rum med døre til, men senere hen finder man ud af at det er effektivt og sætte rum sammen og lave store tomme rum eller skarpe hjørner foran de forskellige indgange så man kan udnytte det ekseptionelt store udvalg af smarte og morsomme fælder der er i spillet. Fælderne er i sig selv en videnskab og er noget man kan bruge rigtigt lang tid på, for at gøre effektivt.
Minions
Spillet byder på 13 forskellige arbejdere, en god håndfuld henchmen og over 300 forskellige ting at indrette basen med. Der er alt lige fra den typiske arbejder med den gule arbejdsdragt og hvide hjelm, til biokemikere og Hollywood playboys der tjener diverse formål. Man anskaffer sig disse ved at kidnappe dem rundt omkring i verdenen og så efterfølgende afhøre dem. Så transformerer personen der afhører ham til den pågældende type, og man får så muligheden for at bygge et objekt i træningslokalet der kan bruges til at træne flere af den type. Ude i verdenen tjener disse minions forskellige formål. Den militære linje kan bruges til at stjæle penge og den videnskabelige kan bruges til at lokalisere de opgaver man får.































Har ikke spillet dette spil så længe endnu men kan godt nikke genkendene til flere ting i anmeldelsen.
Synes specielt den syrede 60’er humor i spillet er god. Elsker når de “forhører” agenter ved at en der bliver danset en Michael Jackson ligende dans og man kan høre agenten side og skrige af frygt
Rigtig god anmeldelse!
haha, lyder sgu da som et griner spil….
vil så hurtigt som muligt få startet mit Evil Lair op
#1 Du kan også forhører fanger med andre redskaber, prøv fx noget i køkkenet
#4 det er faktisk ikk ligeså sjovt
Elsker det spil… total humor med lidt Dungeon Keeper agtigt “basebuilding”… 8/10 imo.. og personlig er det 9/10
Dungeon keeper vs Austin powers
Jeg sælger mi spil…hvis nogen vil købe