Konklusion

Der er en virkelig rørende fortælling i vente i Everybody’s Gone to the Rapture, og når først du har bevidnet de første par samtaler mellem de glemte skikkelser, skal du være særligt kynisk for ikke at blive suget ind. De indbyrdes intriger er både underholdende, bevægende og nærværende, i en sådan grad at du vil heppe på nogle af borgernes bestræbelser og betvivle andres agendaer.

BilledeBillede

Det er meget nemt at fare vild i nogle af Yaughtons områder, hvilket dræber pacingen når du blot leder efter det sidste område som skal føre dig videre i historien. Det langsomme gå-tempo, til trods for løbe-knappen, gør særligt backtracking til en langsommelig pligt, og det er ved disse instanser at frustrationen kan vise sit grimme ansigt.



Det er dog den rørende historie og den elegante stemning, der gør spillet værd at stifte bekendtskab med. De få grafiske kedsommeligheder der dog opstøves undervejs, blæses fuldstændig væk af det overordnede udtryk og design, som findes både i det fantastiske soundtrack og de effekter som CryEngine virkelig kan prale af at beherske.

BilledeBillede

Det er bestemt ikke et spil for alle, men er du en nysgerrig gamer der ynder at afstresse MED en controller i hånden, så er det ganske anbefalelsesværdigt at finde ud af, om det overhovedet er den såkaldte ”Rapture” som har fået folket til at fordufte. Pas dog på at du ikke snubler over en af de mange døde fugle.

+ Rørende historie
+ Fremragende grafiske effekter
+ Stærkt og fokuseret soundtrack
+ Skønt stemmeskuespil

Til tider langsom pacing
Ikke de kønneste overflader
Bestemt ikke for alle

Score:

7/10

Hvad betyder karakteren?

3 KOMMENTARER

  1. Tak for anmeldelsen

    Jeg har købt spillet og spillet et stykke tid. Jeg er godt nok lidt skuffet over pacing – det er GODT nok en træg affære at komme igennem men jeg er alligevel lidt fanget, så bliver hængende til den bitre ende.

  2. Så er det gennemført! Faktisk en meget spændende oplevelse! Jeg er dog bange for at jeg ikke helt forstod slutningen

    Men enig i din karakter jeg har nok en forkærlighed for denne type mystery spil, så en 7er er ikke skudt ved siden af. For det var en hyggelig, spændende og sørgelig tur.