Et kælent lydbillede

En af grundende til at jeg bliver så tilgivende over for grafikken, skyldes også det eminente soundtrack som følger dig på vej. Spillet er meget bevidst om hvornår du skal have lov til at gå i fred, og blot nyde vindens hvisken, bølgerne fra bækken og græsset der kælent fletter sig sammen på engen.

BilledeBillede

Minimalistisk ensomhed har aldrig lydt så godt, men under de mere dramatiske begivenheder har du et himmelsk orkester til at understøtte stemningen.
Der er taget højde for næsten hver enkelt lokation, som både introduceres, underbygges og efterlades med dette storladne lydbillede, og der skal derfor lyde stor ros til Jessica Curry, som har stået for spillets musik-arrangementer. Det er intet mindre end en triumf, at videospil kan prale af så vidunderlige toner som det er tilfældet i Everybody’s Gone to the Rapture.

BilledeBillede

Beboerne som fortæller om deres liv i Yaughton, har også fået et virkelig solidt stemmeskuespil til at bakke sig op, og nærværet i fortællingerne kommer virkelig til live, til trods for at du aldrig bevidner mere end abstrakte silhouetter, i færd med indbyrdes hvisken, skænderier og endda et enkelt slagsmål. Du er hele tiden ”fluen på væggen” der blot må lade stå til, selvom jeg flere gange fangede mig i at ønske at jeg kunne stoppe deres handlinger.

3 KOMMENTARER

  1. Tak for anmeldelsen

    Jeg har købt spillet og spillet et stykke tid. Jeg er godt nok lidt skuffet over pacing – det er GODT nok en træg affære at komme igennem men jeg er alligevel lidt fanget, så bliver hængende til den bitre ende.

  2. Så er det gennemført! Faktisk en meget spændende oplevelse! Jeg er dog bange for at jeg ikke helt forstod slutningen

    Men enig i din karakter jeg har nok en forkærlighed for denne type mystery spil, så en 7er er ikke skudt ved siden af. For det var en hyggelig, spændende og sørgelig tur.