Er der nogen hjemme?
Det er ikke den sædvanlige hærgede og dommedagsindbydende, post-apokalyptiske verden du finder i Everybody’s Gone to the Rapture, men derimod en vidunderligt idyllisk af slagsen. Langt ude i skoven ligger Yaughton, hvis umiddelbare facade tyder på et lokalsamfund hvor alle kender alle, med alt hvad det indebærer af positive og negativer aspekter.
![]() | ![]() |
Der går dog ikke længe før du indser at alle er sporløst forsvundet og din opgave er så at finde ud af hvad der kan være hændt. Dette foregår ved at følge nogle lysende kugler, der hver især har fået et navn fra en af områdets tidligere beboere, og disse globers ivrighed efter at vise dig de forskellige spor, er hvad der driver pacingen i spillet. Det er dog meget nemt at miste tråden, og komme i tvivl om hvor spillet gerne vil have dig hen, hvilket ofte gør det til en sløv proces at kæmpe sig igennem den ellers fremragende fortælling.
Du har ikke andre muligheder end at bevæge dig med de analoge pinde, interagere med døre, radioer og telefoner med X, og så ellers engagere et mildt luntende tempo ved at holde R2 inde. Til tider skal du bevæge din Dual Shock 4-controller for at aktivere nogle særligt udvalgte lyskugler, hvilket giver en ganske tiltrængt indlevelse i spillets ellers mangelfulde krav om inputs.
![]() | ![]() |
Historien er uden omsvøb hvor spillets fokus ligger, da dette som sagt ikke ligefrem er et action-orienteret foretagende. Du skal altså have mod på at holde øjne og ører åbne, og dermed suge til dig af indtryk, efterhånden som de hedengangne borgere i Yaughton åbner op for deres beretninger. Alle lader til at døje med svære hovedpiner og næseblod, hvilket umiddelbart fejes af vejen med influenza som forklaring, men der går ikke længe før det indses at der er helt andre kræfter på spil, og det er denne undren om hvad der er hændt for de stakkels byboere, der holder på interessen indtil rulleteksterne vælter over skærmen.































Tak for anmeldelsen
Jeg har købt spillet og spillet et stykke tid. Jeg er godt nok lidt skuffet over pacing – det er GODT nok en træg affære at komme igennem men jeg er alligevel lidt fanget, så bliver hængende til den bitre ende.
#1 – Ja, der bliver taget lige lovligt tunge skridt, men historien er heldigvis fængende nok, til at man bliver ved
Så er det gennemført! Faktisk en meget spændende oplevelse! Jeg er dog bange for at jeg ikke helt forstod slutningen
Men enig i din karakter jeg har nok en forkærlighed for denne type mystery spil, så en 7er er ikke skudt ved siden af. For det var en hyggelig, spændende og sørgelig tur.