Så forbind da til den server!!

Efter at have tørret øjnene og tændt for lyden igen, var jeg frisk på noget online spilleri. Der er mange servere, men få spillere observerede jeg. Om det er på grund af det jeg vil brokke mig over nu, skal jeg ikke kunne sige, men det vil ikke være en overraskelse. Det er det langsomste system jeg nogensinde har prøvet. Bare det at forbinde og så få at vide ,at man ikke har aktiveret Punkbuster tog 3-4 min hver gang (jeg glemte det hver gang). Efter spillets nyeste patch kunne mange ATI kort ikke forbinde til en server uden at crashe til skrivebordet. Jeg måtte ud på det store internet og finde en løsning før jeg kunne spille igen. Disse ting er selvfølgelig under al kritik og jeg måtte da også tælle til 10 et par gange. Og før folk siger det er hos mig problemet ligger, så skal det siges at jeg testede det på 3 forskellige pc’ere og jeg sidder på en 20mb linie. Battlefield havde selvfølgelig også startproblemer, men ikke noget så ubehageligt som dette.

Kommer man online, så venter der dog en fin taktisk oplevelse. Såfremt du kan få dine medspillere til at fokusere. Det største plus til Quake Wars er dette taktiske element. Du skal bygge broer, hacke porte, sprænge generatorer og stjæle dokumenter. Det er altsammen godt lavet, og man skal virkelig arbejde godt sammen, for at det skal lykkedes.

Billede
Billede




Stil over substans

Nu har du så fundet nogle venner online, og nu er spørgsmålet så; hvordan skal du slagte dem? Våbenudvalget er stort og flot. GDF hælder til projektilvåben og fragmentgranater og Stroggs er mere til plasmavåben og –granater. Dog har Stroggs railgun, som fungerer som deres sniper. Det skal siges at ens shotgun er pivringe, selv i skarpe korridorer er den meget dårlig. Jeg er normalt kun til shotguns, men denne gang måtte jeg søge andre midler.

Din effektivitet med dine våben stiger i takt med at du skyder flere og flere venner med det. Præcision, ladetid og skade kan opgraderes efterhånden som du bliver trænet med det. Det samme gælder for sprint, reaktionstid og udholdenhed, det vil altså sige, at dine fysiske egenskaber bliver automatisk opgraderet, efterhånden som du stiger i rank. Igen et lighedstræk med konkurrenten, det ærgerlige er dog, at disse egenskaber ikke bliver gemt. Gør det lidt ligemeget, medmindre man spiller i mange timer.

Efter hver bane er der også statistikker, så man kan se hvem der har skudt bedst og lavet mest skade. Det er meget rart at se hvordan man har klaret sig, specielt hvis det er godt. Alt i alt, så er ens arsenal udemærket, men de føles ikke så godt. Det er svært at forklare hvis man ikke selv har prøvet det, men jeg savnede meget brageri, rekyl og ordentlige eksplosioner fra granater. Man kan ikke sige så meget mod Strogg arsenalet, da det er plasma, men GDF’s våben var meget kedelige.

11 KOMMENTARER

  1. Er fuldstændig enig med karakteren, enormt skuffende spil. Totalt rip-off af Battlefield serien. Men god anmeldelse anyway

  2. er også enig, jegk øbte det over steam da jeg så de overhypede Reviews på forskellige gamingsites, men nøj jegh ar ikke spillet det i mange minutter, det er bare så kedeligt og det fungerer bare ikke

  3. Købte spillet over steam, da jeg syntes demoen var virkelig fed, og jeg glædet mig til rigtig at opleve spillet.

    Jeg blev bare enormt skuffet da jeg fandt ud af at spillet er fuldstændig det samme som Demoen bare med nogle andre maps… Fandeme nederen.

  4. (Mine specs på min spand står i min profil.)

    Jeg synes nu ikke lyden er ligefrem dårlig. Jeg mener den virker til det den skal og den passer til animationerne.

    Dit problem med at joine kan jeg ikke se…Det er sandt at der mangler spillere da spillet er noget skuffende. Jeg blev selv hel hypet over beta’en og demo’en, men det er godt nok kedeligt i længden.
    Jeg joiner en server, den loader grafik osv og jeg er inde i spillet. Det tager omkring 2 min ligesom alle andre multiplayer spil (TF2, Crysis, UT3, BF2 osv).

    Idéerne er geniale, bare ærgerligt at det først er udkommet nu.
    Min oplevelse af spillet er tilgengæld at det overhovedet ikke er krævende. Crysis er krævende, Bioshock er også krævende, Unreal Tournament 3 demoen er krævende, men synes ikke ET:QW er krævende.
    Det basere jeg på at jeg kan banke det op i max detail på 1280×1024 på min spand. Jeg kører det endda med anti-aliasing og anisotrophic filtering.

    Men som jeg sagde det er kommet ud for sent. Spillet skulle have været ude for et halvt år siden. Der er ikke noget fanstastisk i spillet ud over en god grafik.
    Der er dog én ting jeg vil beklage mig over i grafikken. Når man sprænger et vehicle (dækker over alle køretøjer, fly osv.) i luften så bliver det til en masse kantede “klumper” i stedet for et udbrændt vrag. Det undrede jeg mig meget over.
    Det skyldes nok at banen skal ryddes hurtigst muligt så der er plads til nye ting.

    6/10 synes jeg er lidt hårdt for det er et godt spil. Det er bare udkommet for sent og bliver fuldstændig udkonkurreret af alle de andre geniale spil der udkommer nu (TF2, Crysis…).

  5. Syntes nu det er ret underholdene, når man først får sat sig helt ind i spillet, og hvad der er af muligheder. Kan man nemt få lidt tid til at gå med det. Syntes det er langt mere interesant med objektives, ind f.eks BF med deres falg tag….

  6. Det jeg spillede af demoen var ret sjovt og kørte fint på min maskine. Synes også spillet var ret sjovt, dog skal man lige vænne sig til hvad Strogg våbene hedder, for det giver ikke lige altid sig selv (altså hvad er en Assimilator eller hvad den nu hed). men der skulle man lige læse en manual der kom med demoen.

    men ville være rart med lidt tutorials… jeg fattede f.eks. slet ikke at genoplive folk med strogg medic i starten… men det var fedt da jeg fandt ud af det.