Leg Gud i bilparadiset
Shifting-mekanikken giver kort sagt Tanner mulighed for at besætte andre mennesker i hans komaudgave af San Francisco. Rent praktisk fungerer det ved, at man zoomer ud på et ekstremt detaljeret oversigtskort, hvor man så har frit spil til at finde den bil, man gerne vil besætte. For det første er det ekstremt dejligt, at man ikke er tvunget til at køre tværs igennem byen, når man skal have nye missioner og lignende. Man kan simpelthen bare zappe direkte derhen. For det andet giver det en helt ny vinkel til alle de ellers typiske missionsformer, vi kender fra bilspillenes verden. En lille sjov ting er, at man nogle gange shifter direkte ind i en samtale mellem personerne i bilen. Et skænderi mellem mand og kone. Et par bonghoveder, der diskuterer rap. Eller en samtale mellem en advokat og hans klient. Det er en lille detalje, men det giver meget liv til oplevelsen.
![]() | ![]() |
Shifting skal bruges ofte og offensivt. Skal du for eksempel jagte en modstander, kan du jo besætte en modkørende bil og smadre ind i din fjende. Eller omvendt. Bliver du selv jagtet, så shift over til en lastbil, og sæt den på tværs af vejen imellem dig og dine forfølgere. Og dette er kun toppen af isbjerget. Som man bliver mere og mere bekendt med systemet, finder man de mest sindssyge muligheder i det. Det bliver hurtigt et redskab man bruger per refleks, og det fungerer upåklageligt. Og det er netop derfor, at man i sidste ende kan accepterer den meget tåbelige koma-historie. For uden den, så var der ingen shifting. Og uden shifting ville Driver: San Francisco være et meget ordinært bilspil
Perfekt by til ræs
San Francisco er en enormt god by til et open world bilspil med sine lange, stejle gader. Byen åbner sig langsomt op, jo længere man kommer i spillet. Når alt endelig er låst op, kan man brænde digitalt gummi af på 335 km vej. Byen er dog en tilpasset version af San Francisco. Alle større landemærker er der, men det er ikke en “meter for meter”-tro kopi. Det gør dog ikke noget, da denne udgave af San Francisco har et aldeles godt layout, når det kommer til at sprinte afsted på lange strækninger og kaste bilerne rundt i de brede sving.
![]() | ![]() |
Ved at ræse igennem hovedmissionerne, hvor historien langsomt folder sig ud, låser man op for sidemissioner og andre små sjove opgaver. Der er et hav af aktiviteter at kaste sig over, og variationen er forfriskende og overraskende stor. Man kan også bare shifte til den vildeste muskelbil, hamre sømmet i bund og sprede skræk og rædsel i San Franciscos gader. Og selvom man burde holde sin sti ren som politibetjent, har spillet intet imod, at man går “postal” i sin bil. San Franciscos indbyggere er desværre rappe på fødderne. De er umulige at ramme, lige meget hvor hurtigt man kører.

































Jeg gennemførte spillet for et par dage siden og var godt underholdt hele vejen igennem.
Det eneste negative, jeg kan komme i tanker om, er de løb, hvor man skal blive både nr. 1 og 2. Når man har fået den ene bil forrest og skifter til den anden, går der typisk ikke mere end et par sekunder før den første bil er bagud igen.
En meget positiv ting er at spillet kører enormt flydende, selv når der er rigtigt mange biler på vejene (hvilket der ofte er). Grafikken er endda ganske nydelig; specielt personerne i mellemsekvenserne er flot lavet.
I øvrigt er DeLorean’en set før (i Test Drive Unlimited 2).
DeLorean DMC-12 findes også allerede til Forza 3
/sidetrack