Et revolutionerende flow

Doom er sandsynligvis den bedst spillende shooter. Ikke bare i nyere tid, men nogensinde. Jeg kan ikke mindes et andet spil, der føles så godt, så præcist, så hurtigt, vildt og fantastisk lækkert. Personligt kan jeg kun komme i tanke om Quake 3 og Unreal Tournament, der har leveret samme fabelagtige flow i gameplayet.

Doom har et sindssygt godt flow. Fornemmelsen af at suse rundt i de store arenaer med dusinvis af dæmoner der jagter dig og kaster ild, betændt materie eller psionisk plasma efter dig findes ikke andre steder. Og tilfredsstillelsen ved at blæse dæmon efter dæmon i stykker med et af de mange fantastiske våben er uden sidestykke.

Det kan virke skørt at kalde Dooms kampagne for revolutionerende, da den faktisk bare kopierer de helt gamle FPS-klassikere og opdaterer dem med et par nye ting. Men der er intet andet spil, der leverer den form for gameplay, som Doom disker op med. Hvordan id Software har formået at skabe en hamrende gammeldags shooter og så alligevel få det hele til at føles så fantastisk, det overgår min viden! Men fantastisk, det er Doom uden skyggen af tvivl.

3456x2109_Gfo4Jz

Nærkampsangreb er noget nyt i Doom. Og har du bange anelser her, så bare rolig, de er implementeret fantastisk godt! For ikke bare er de lynhurtige, så de ikke kommer så meget i vejen, de tjener også et formål. Får du skudt en dæmon tilpas meget, vil de stå stille i et par sekunder, hvor du kan lave et såkaldt Glory Kill. Et yderst brutalt og dødeligt angreb. Efter et angreb vælter der lidt health ud på gulvet.

Det er en genial tilføjelse af flere årsager. For det første er der ikke regenererende health. Så du skal jagte medkits … eller Glory Kills. For med Glory Kills kan du fortsætte den sindssyge dødsdans med dæmonerne uden at skulle finde en medkit. Det gør Glory kills til et taktisk tiltag, der på de højere sværhedsgrader er absolut nødvendige. De er dermed med til at give spillet det hamrende gode flow, som jeg allerede har rost til skyerne.

Motorsaven tjener samme formål. Den er ikke bare et “last resort”, som i gamle dage. Den har yderst begrænset ammunition i form af benzin. Men den er et instant kill-våben. Og når du dræber en dæmon med motorsaven får du ammunition til dine andre våben. Derved bliver den ikke bare en våben som du falder tilbage til, hvis du vil spare ammunition. Men et våben du bruger, når du skal have mere ammunition eller hvis du skal lave instant kills. Det fungerer afsindigt godt.

Og ja, så er den ret så brutal! Det er ret vildt at se en dæmon skærme af med armene, for bare at se motorsaven skære igennem armene og fortsætte med at dele dæmonen i to stykker. Avs!

Snørklede dødsarenaer

Banedesignet er helt som i de gamle dage. Store, snørklede, hvor du skal jagte farvede nøglekort (farvede, afrevne torsoer og kranier inklusiv), som ofte kan være ret svære at finde. Heldigvis er spillet begavet med et af de bedste kortsystemer nogensinde, der uden de store problemer giver dig overblik over nogle gange enormt snørklede baner, der ofte er i flere niveauer. Og banerne er proppet med hemmelige rum, samleobjekter og fantastiske “easter eggs”.

Banerne er ikke bare sjove og krævede at udforske. De forskellige levels leverer også nogle fantastisk designede kamparenaer, der åbner spillet op for nogle afsindigt vilde kampe imod dæmonskaren, når den gamle Doom Marine bruger hans nuvyndne mobilitet til at double jumpe og hive sig op på afsatser med lynets hast.

DOOM-5

Mobilitet og hastighed er lige så vigtigt som i de gode gamle dage. Og i 2016-udgaven kan du nu double jumpe og kravle op på kasser. Systemerne der styrer mobilitet og kravleriet er ekstremt præcis og virkelig lækkert. Det er yderst sjældent, at du misser et hop, og du føler aldrig, at der ikke er kontrol i luften. Mindst halvdelen af mine kills igennem hele kampagnen er lavet imens Doom Marine hænger i luften. Og intet er mere tilfredsstillende end at hoppe fra afsats til afsats imens man banker raketter afsted eller lader spillets heftige udgave af en rail gun synge.

Det skulle da lige være at hoppe ned imod en ildkastede imp, og lade den umådeligt kraftfulde Super Shotgun flå dæmonen i tusinde stykker lige inden du lander.

1
2
3
4
5
OVERBLIK OVER ANMELDELSEN
Score
10
Forrige artikelFruit Ninja er også på vej til biograferne
Næste artikelRon Gilbert vil købe Monkey Island & Maniac Mansion tilbage fra Disney

35 KOMMENTARER

  1. Savner folk virkelig SÅ meget Free For All i FPS ?? (i 2016 ??) Det en gamemode jeg altid går langt udenom i de få spil der rent faktisk har den med.

  2. #1, så vidt jeg har forstået kommer der både en PC anmeldelse og en konsol anmeldelse, så den er vel på trapperne. Men Id sendte først også kun anmelder eksemplarerne ud på udgivelsesdagen. Så BruneBanan har haft travlt.

     

  3. #Syno Har desværre ikke prøvet konsoludgaven- Hører dog gode ting om den

     

    #Mutley! Yeah for satan! Det er lige præcis den gamemode der gjorde fps multiplayer fedt back in the day. Og netop den spiltype der er genial til Arena FPS.

     

    #Monnok. Ja, der er vist en konsolanmeldelse i støbeskeen

  4. God og dybdegående anmeldelse. Gad vide hvad der var sket hvis de helt havde udeladt multiplayer? Som jeg selv har bedømt ud fra betaen og som de fleste anmeldelser, inklusive denne, bider mærke i, så har Certain Affinity ramt heeeelt ved siden af. Det er ikke ringe som sådan. Det er bare ikke det jeg ønskede mig.

  5. Utroligt at man kan fucke så meget op i multiplayer, med quake (3) i bagagen, så har du da allerede formlen til at lave en god multiplayer-del, mere utroligt id Software tillader det, grotesk!

    Super god anmeldelse, du får rigtigt nostalgien frem i en når man læser den, ånden fra de gamle DOOM og quake, lugter lidt af at jeg måske skal have det engang, må lige se hvordan det går med konsol anmeldelsen, har dog aldrig været fan af quake-fps på konsol. Ville nu ønske lidt at jeg havde en pc igen

  6. Så er spørgsmålet bare om det skal købes nu her med mit GTX 770 eller vente til GTX 1070 kommer for at kunne kør eDoom på fuld blæs.

  7. Mit GTX 780 klarer single player med ca 50-60 FPS. Har set den droppe til 48 i visse situationer, men føles generelt meget smooth. Har været oppe ved 90 nogle steder uden vsync.

  8. For hulen. Husker første gang jeg tog øjnene fra Wolfenstein3D og gloede på DOOM. Det tog mig flere dage inden jeg fandt min kæbe igen. Hvor var det da gode tider.

  9. Stor fed thumbs-up herfre. Herligt review, og jeg har mere eller mindre givet udtryk for alt det samme i mit live stream. Jeg er helt blæst væk af, hvor revolutioneredne fedt det spil er i campaign. Jeg er ret sikker på at jeg selv gentagne gange siger, at det er noget af det bedste FPS gameplay jeg nogensinde har oplevet.

    Så +1

  10. Imo er simpelthen for tåbeligt udelade dele af spillet i helhedsvurdering efter forgodtbefindende….
    Det kan man sku da ikke?
    “Multiplayer er dårlig, men synes ikke det er vigtigt så den udelader jeg…”
    Ja jeg ved godt en anmeldelse er subjektiv, men det Det der kan jeg ikke tage seriøst, anmeldelsen var ellers god….

  11. #Hyldig. Det kan man sagtens. Altså udelade dele af spillet i den endelige vurdering. Karakterer deles altså ikke som 3 point til gameplay, 3 point til singleplayer, 3 point til multiplayer og 1 point til historien. 10-tallet er ikke et udtryk for perfektion. Da jeg og ufattelig mange andre opfatter Doom som primært et singleplayerspil, vil det naturligvis vægte langt langt højere. Og singleplayer er også 100% der, hvor id software har lagt deres kræfter. Ellers ville de jo ikke lade et eller andet andenrangsudvikler studio lave multiplayer.

    Og da singleplayer er – efter min mening – den bedste shooter, der nogensinde er lavet, så skal det naturligvis have topkarakteren.

    Men denne diskussion viser også ret tydeligt, hvor dumt et karaktersystem er. Ingen fatter hvordan jeg ser systemet, ingen ser tal ens, og 99,999% vil udelukkende gå op i tallet og ikke de tusindevis af tegn, ord og argumenter, der står skrevet. Derfor har jeg altid og vil jeg altid være en fortaler for at droppe karakterer. De er misvisende og irriterende. Og hvis jeg som anmelder bruger 10 timer på at skrive en anmeldelse, bruger jeg cirka 2-3 sekunder på at vælge et tal fra 1-10. Det er den vægt jeg vil tilskrive karakteren, og det er nærmest ingenting.

    Ja, det var lidt af en rant

  12. Helt enig i karaktersystem kan være dumt!

    Og ja det viser jo bare vores forskellige opfattelser, hvor jeg ser det som en helhedvurdering af det komplette produkt, hvilket i dette tilfælde også omfatter Multiplayer og snapmaps nu da det er en del af spillet.

    Men må alligevel tillægges en hvis betydning nu da DR vælger at fremhæve karakterer alle steder der henvises til anmeldelse, fremfor fx. en lille quote fra anmeldele…?

  13. Irriterende man ikke kan bruge redigere… Nå men kiggede lige på PS4 anmeldelsen.
    Der står i konklusion:

    “… Bananen er gået all-in og givet Doom en 10’er på PC. Jeg er ikke helt deroppe. Jeg kan ikke få mit selv til at give et spil en 10’er når multiplayer er så skidt.”

    Man må sige i karaktergiver forskelligt, hvilket jo er fair nok… Og så på den anden side hænger det bare heller ikke rigtig sammen vel?…

  14. Jeg ser karakteren som et helheds indtryk og
    Plus minus kommentarne kan også hjælpe hvis man er i tvivl det er jo ikke alle der har et penge træ i baghaven

  15. #Hyldig. Det er umuligt at karaktergive ens, lige meget hvordan vi aftaler at bruge systemet. Ellers ville det jo også være ligegyldigt med to seperate reviews

    For mig at se er singleplayer så revolutionerende godt, at det ikke andet end kan få den højeste karakter. Det er faktisk lige præcist det, som står i vores beskrivelse af 10-tallet.

    At MP ikke er så godt, kan ikke trække singleplayer ned efter min mening, og derfor består titallet. Det kan man jo så være uenig i, og det er jo fint. Det er derfor, at der er skrevet 20.000 tegn i anmeldelsen.

    Mit helhedsindtryk af produktet vil stadigvæk være et tital. Uden tvivl. Men der er ikke en eller anden hemmelig udregning af karakterer. Det er ikke sådan her:

    Singleplayer: 10
    Grafik: 9
    Lyd: 10
    Historie: 7
    Multiplayer: 3
    SnapMap: 5

    Gennemsnittet: 7.3

    Sådan bruges karaktersystemet ikke af mig, ej heller af langt de fleste anmeldere, jeg læser, snakker med og har arbejdet sammen med.

    Hvis multiplayer ikke var med, og spillet kun var singleplayer, ville jeg stadigvæk give det 10/10. Og da multiplayer fungerer fint og sikkert er som udviklerne har tiltænkt det, vil jeg ikke lade det besudle den bedste singleplayerdel nogensinde.

    Det er ligesom med half life 2, som også ville være 10/10 i min bog. Det havde også en multiplayerdel, som var røvkedelig. Skulle det så trække resten af spillet ned på 7/10? Niks, ikke hos mig.

    Jeg ser Doom 2016 som Kristus’ anden komme. Og bare fordi han slæber sin idiotiske ven Judas med til festen, så er det sgu da stadigvæk Jebus Krist, der er ankommet. Fuck da hvem han slæber med. Sådan har jeg det med Doom. Singleplayer er en revolution. Multiplayer er generisk og skudt helt ved siden af. Men det vil stadigvæk få et tital for revolutionen. Hell … de kunne smide en død hundehvalp med i æsken, jeg ville stadigvæk give det 10/10.

    Men igen. Den endelige karakter er ret ligegyldig sammenlignet med selve anmeldelsen efter min mening. Har altid været det. Vil altid være det. Men det er desværre næsten den eneste, som folk går op i.

  16. Det må nok være gauser kanon dels er den alsidig og dels kan den også bruges til recon

    Man kan naturligvis også bruges assualt gun men fandt ikke nok drones (9 ud 10) første run synes de Andre var vigtigere end scope