Id Software var i de tidlige halvfemsere ikke bare med til at grundlægge first person shooteren og etablere genrens dominans i spilbranchen. Nej, de visionære udviklere hos den legendariske udvikler har op igennem tiden spillet en meget stor rolle for gaming og spillenes udbredelse i hele verden, både via deres spildesign og deres teknologier. Spørgsmålet er bare, om id Software stadig er relevante her i 2016?

Et tiltrængt knytnæveslag i ansigtet

Efter to multiplayerbetaer sad jeg med en dårlig smag i munden. Doom var langsomt, våbnene ineffektive, gameplayet uinspireret og mindede mest af alt om et mix af Halo og Call of Duty tilsat til dæmoner og lidt helvedesild. Jeg var derfor klar på at afskrive Doom sammen med id Software, der ikke har leveret noget relevant siden Quake 3 i 1999.

Det var derfor med en masse forbehold, at jeg bootede kampagnen op for første gang. Alle disse forbehold fik dog en stor knytnæve lige i sylten, da den gamle Doom Marine flåede sine lænker af og sprang ud af sin sarkofag. Efter blot to minutter stod det soleklart, at Doom ville være alt det, som multiplayerbetaen absolut ikke var. Hurtigt, brutalt, ekstremt velspillende og ustyrligt fedt.

doom_gameplay_screen_feb_1

Id Software is back, baby!

Med både Wolfenstein, Doom og Quake på CV’et, er det ikke så underligt, at id Software kan skrue en gedigen omgang FPS-action sammen. Men vi skal tænke på, at Quake 3 udkom i 1999, og derefter har vi reelt kun set Doom 3 og Rage, der efter min mening ikke havde synderligt interessant gameplay. De nye og virkelig gode Wolfenstein-spil kommer ikke fra id Software, men fra MachineGames.

Det er derfor lang tid siden, at id Software har leveret varen. Og id Software er bestemt ikke det samme firma i dag, som det var tilbage i Quake-3 dagene. Men gud hvor skulle man tro, at vi havde fundet tidsmaskinen og rejst tilbage til id anno 1999, for de leverer noget af det bedste gameplay i dette årtusinde med det nye Doom.

Det bedste FPS-gameplay nogensinde

I 1996 startede jeg til “PC spil” i vores lokale ungdomsskole. Her mødtes vi to gange ugentligt i Realskolens computerlokale, hvor vi havde tre timer til at installere vores spil, game løs og derefter slette det hele igen. Det gjorde singleplayer med kampagne og savegames problematisk, hvorfor multiplayer var lidt nemmere at gå til. Først var det Doom og Duke Nukem 3D.

Men så landede Quake 1, og jeg var total hooked med det samme. Det kick jeg fik ud af at jagte og slagte mine modspillere med rocket launcheren, jager jeg stadigvæk den dag i dag 20 år senere. Det var dog først i 1999 at jeg fandt min hellige gral. Og det var med Epic Games’ Unreal Tournament. Den bedste fornemmelse et spil nogensinde har givet mig, var i UT 99 med dem fandenivoldske Flak Cannon. Med Flak Cannon’en i hånd sprang og sprintede jeg rundt og flåede modstanderne i stumper stykker.

Og jeg elskede det. Fornemmelsen var fantastisk og er ikke blevet overgået siden. Heller ikke nu, men Doom kommer tættere på end noget andet spil.

HellKnight1_1455901128

Doom er vidunderligt simpelt og old school. Det er fuldstændig som i gamle dage, hvor du skal jagte farvede nøgler på snørklede baner proppet med dæmoner og hemmeligheder. De to eneste nævneværdige forskelle er muligheden for at hoppe og kravle samt opgradering af det bugnende arsenal af våben.

Doom spenderer ikke mange sekunder på at få dig i gang. Det første headshot falder efter 20 sekunder og derefter bliver det kun vildere og vildere. Et par minutter inde i kampagnen har du fundet en combat shotgun og kommer så til et større rum. Pludselig lukkes dørene og dæmonerne vælter frem. Det var i dette øjeblik at Doom klikkede for mig. Det klikkede så godt, som jeg kan forestille mig at et skud heroin klikker for en hungrende junkie. Fra dette sekund var det umuligt for mig at slippe spillet indtil den sidste dæmon var blevet udslettet.

Det vrimlede frem med ildkastende imps og besatte forskere. Jeg var lige ved at gå til situationen som med alle andre shooters her i moderne tid. Altså gemme mig bag mure, bruge dækning og pille fjenderne stille og roligt ned i en strategisk rækkefølge. Men så slog det mig, at “det er jo fårking Doom. DOOM!”. Og så fik den fuld smadder og bundgas. W-tasten blev ikke sluppet på noget tidspunkt og den gamle Doom Marine sprintede rundt i det store rum, sprang adræt op på afsatser og kasser, zigzaggede imellem ildkugler og hvæsende dæmoner i et hæsblæsende tempo.

Alt imens brølede min shotgun igen og igen og igen alt imens dæmonerne “gibbede” ud over det hele og malede rummet rødt med blod, tarme, afrevne ben og arme. Det gik lige i mit aldrende gamerhjerte og jeg var hooked!

1
2
3
4
5
OVERBLIK OVER ANMELDELSEN
Score
10
Forrige artikelFruit Ninja er også på vej til biograferne
Næste artikelRon Gilbert vil købe Monkey Island & Maniac Mansion tilbage fra Disney

34 KOMMENTARER

  1. Savner folk virkelig SÅ meget Free For All i FPS ?? (i 2016 ??) Det en gamemode jeg altid går langt udenom i de få spil der rent faktisk har den med.

  2. #1, så vidt jeg har forstået kommer der både en PC anmeldelse og en konsol anmeldelse, så den er vel på trapperne. Men Id sendte først også kun anmelder eksemplarerne ud på udgivelsesdagen. Så BruneBanan har haft travlt.

     

  3. #Syno Har desværre ikke prøvet konsoludgaven- Hører dog gode ting om den

     

    #Mutley! Yeah for satan! Det er lige præcis den gamemode der gjorde fps multiplayer fedt back in the day. Og netop den spiltype der er genial til Arena FPS.

     

    #Monnok. Ja, der er vist en konsolanmeldelse i støbeskeen

  4. God og dybdegående anmeldelse. Gad vide hvad der var sket hvis de helt havde udeladt multiplayer? Som jeg selv har bedømt ud fra betaen og som de fleste anmeldelser, inklusive denne, bider mærke i, så har Certain Affinity ramt heeeelt ved siden af. Det er ikke ringe som sådan. Det er bare ikke det jeg ønskede mig.

  5. Utroligt at man kan fucke så meget op i multiplayer, med quake (3) i bagagen, så har du da allerede formlen til at lave en god multiplayer-del, mere utroligt id Software tillader det, grotesk!

    Super god anmeldelse, du får rigtigt nostalgien frem i en når man læser den, ånden fra de gamle DOOM og quake, lugter lidt af at jeg måske skal have det engang, må lige se hvordan det går med konsol anmeldelsen, har dog aldrig været fan af quake-fps på konsol. Ville nu ønske lidt at jeg havde en pc igen

  6. Så er spørgsmålet bare om det skal købes nu her med mit GTX 770 eller vente til GTX 1070 kommer for at kunne kør eDoom på fuld blæs.

  7. Mit GTX 780 klarer single player med ca 50-60 FPS. Har set den droppe til 48 i visse situationer, men føles generelt meget smooth. Har været oppe ved 90 nogle steder uden vsync.

  8. For hulen. Husker første gang jeg tog øjnene fra Wolfenstein3D og gloede på DOOM. Det tog mig flere dage inden jeg fandt min kæbe igen. Hvor var det da gode tider.

  9. Stor fed thumbs-up herfre. Herligt review, og jeg har mere eller mindre givet udtryk for alt det samme i mit live stream. Jeg er helt blæst væk af, hvor revolutioneredne fedt det spil er i campaign. Jeg er ret sikker på at jeg selv gentagne gange siger, at det er noget af det bedste FPS gameplay jeg nogensinde har oplevet.

    Så +1

  10. Imo er simpelthen for tåbeligt udelade dele af spillet i helhedsvurdering efter forgodtbefindende….
    Det kan man sku da ikke?
    “Multiplayer er dårlig, men synes ikke det er vigtigt så den udelader jeg…”
    Ja jeg ved godt en anmeldelse er subjektiv, men det Det der kan jeg ikke tage seriøst, anmeldelsen var ellers god….

  11. #Hyldig. Det kan man sagtens. Altså udelade dele af spillet i den endelige vurdering. Karakterer deles altså ikke som 3 point til gameplay, 3 point til singleplayer, 3 point til multiplayer og 1 point til historien. 10-tallet er ikke et udtryk for perfektion. Da jeg og ufattelig mange andre opfatter Doom som primært et singleplayerspil, vil det naturligvis vægte langt langt højere. Og singleplayer er også 100% der, hvor id software har lagt deres kræfter. Ellers ville de jo ikke lade et eller andet andenrangsudvikler studio lave multiplayer.

    Og da singleplayer er – efter min mening – den bedste shooter, der nogensinde er lavet, så skal det naturligvis have topkarakteren.

    Men denne diskussion viser også ret tydeligt, hvor dumt et karaktersystem er. Ingen fatter hvordan jeg ser systemet, ingen ser tal ens, og 99,999% vil udelukkende gå op i tallet og ikke de tusindevis af tegn, ord og argumenter, der står skrevet. Derfor har jeg altid og vil jeg altid være en fortaler for at droppe karakterer. De er misvisende og irriterende. Og hvis jeg som anmelder bruger 10 timer på at skrive en anmeldelse, bruger jeg cirka 2-3 sekunder på at vælge et tal fra 1-10. Det er den vægt jeg vil tilskrive karakteren, og det er nærmest ingenting.

    Ja, det var lidt af en rant

  12. Helt enig i karaktersystem kan være dumt!

    Og ja det viser jo bare vores forskellige opfattelser, hvor jeg ser det som en helhedvurdering af det komplette produkt, hvilket i dette tilfælde også omfatter Multiplayer og snapmaps nu da det er en del af spillet.

    Men må alligevel tillægges en hvis betydning nu da DR vælger at fremhæve karakterer alle steder der henvises til anmeldelse, fremfor fx. en lille quote fra anmeldele…?

  13. Irriterende man ikke kan bruge redigere… Nå men kiggede lige på PS4 anmeldelsen.
    Der står i konklusion:

    “… Bananen er gået all-in og givet Doom en 10’er på PC. Jeg er ikke helt deroppe. Jeg kan ikke få mit selv til at give et spil en 10’er når multiplayer er så skidt.”

    Man må sige i karaktergiver forskelligt, hvilket jo er fair nok… Og så på den anden side hænger det bare heller ikke rigtig sammen vel?…

  14. Jeg ser karakteren som et helheds indtryk og
    Plus minus kommentarne kan også hjælpe hvis man er i tvivl det er jo ikke alle der har et penge træ i baghaven

  15. #Hyldig. Det er umuligt at karaktergive ens, lige meget hvordan vi aftaler at bruge systemet. Ellers ville det jo også være ligegyldigt med to seperate reviews

    For mig at se er singleplayer så revolutionerende godt, at det ikke andet end kan få den højeste karakter. Det er faktisk lige præcist det, som står i vores beskrivelse af 10-tallet.

    At MP ikke er så godt, kan ikke trække singleplayer ned efter min mening, og derfor består titallet. Det kan man jo så være uenig i, og det er jo fint. Det er derfor, at der er skrevet 20.000 tegn i anmeldelsen.

    Mit helhedsindtryk af produktet vil stadigvæk være et tital. Uden tvivl. Men der er ikke en eller anden hemmelig udregning af karakterer. Det er ikke sådan her:

    Singleplayer: 10
    Grafik: 9
    Lyd: 10
    Historie: 7
    Multiplayer: 3
    SnapMap: 5

    Gennemsnittet: 7.3

    Sådan bruges karaktersystemet ikke af mig, ej heller af langt de fleste anmeldere, jeg læser, snakker med og har arbejdet sammen med.

    Hvis multiplayer ikke var med, og spillet kun var singleplayer, ville jeg stadigvæk give det 10/10. Og da multiplayer fungerer fint og sikkert er som udviklerne har tiltænkt det, vil jeg ikke lade det besudle den bedste singleplayerdel nogensinde.

    Det er ligesom med half life 2, som også ville være 10/10 i min bog. Det havde også en multiplayerdel, som var røvkedelig. Skulle det så trække resten af spillet ned på 7/10? Niks, ikke hos mig.

    Jeg ser Doom 2016 som Kristus’ anden komme. Og bare fordi han slæber sin idiotiske ven Judas med til festen, så er det sgu da stadigvæk Jebus Krist, der er ankommet. Fuck da hvem han slæber med. Sådan har jeg det med Doom. Singleplayer er en revolution. Multiplayer er generisk og skudt helt ved siden af. Men det vil stadigvæk få et tital for revolutionen. Hell … de kunne smide en død hundehvalp med i æsken, jeg ville stadigvæk give det 10/10.

    Men igen. Den endelige karakter er ret ligegyldig sammenlignet med selve anmeldelsen efter min mening. Har altid været det. Vil altid være det. Men det er desværre næsten den eneste, som folk går op i.

  16. Det må nok være gauser kanon dels er den alsidig og dels kan den også bruges til recon

    Man kan naturligvis også bruges assualt gun men fandt ikke nok drones (9 ud 10) første run synes de Andre var vigtigere end scope