Opgraderingshimlen
At hacke med bonus, nedlægge folk, udforske skulte gange mm. giver dig erfaringspoint og dermed adgang til et ekstremt motiverende skatkammer af opgraderinger til Jensens (heh, det er sgu et fedt navn) augmenteringer. Du har adgang til et stort udvalg af meget forskellige egenskaber, og du har basalt set lyst til at tage dem alle sammen på én gang, hvilket gør det svært at bestemme sig, men åh så fængslende at fortsætte. Vil du kunne hacke sværere maskiner eller hacke nemmere? Vil du kunne se fjender igennem vægge, eller sætte sporingsmærker over deres hoveder? Vil du kunne slå igennem vægge, løbe lydløst, tage mindre skade fra skud, lande lydløst fra enhver højde mm.? Tilstrækkelig erfaring giver dig Praxis-point, der er opgraderingsressourcerne, ligesom disse også kan købes på LIMB-klinikker. Opgraderingerne forstærker yderligere den måde du vælger at spille Jensen på, og den store afveksling taget i betragtning, agerer det fabelagtig katalysator for at gennemføre spillet, selv om historien og spillefriheden såmænd er mere end nok. Der er simpelthen ingen dårlige valg at foretage, og designet er ekstremt stærkt.
![]() | ![]() |
Alt i spillet er dog ikke fryd og gammen, og intet område falder mere igennem end spillets AI. NPC-fjender er mekanisk låste i deres patruljeruter og har stærkt begrænset synsrækkevidde (20-30 meter frem, max). Spiller du stealth, bliver problemet endnu tydligere, da fjender intet problem ser i at gå ind i et gabende tomt rum, der var fyldt med deres venner for et minut siden. Opdager de dig, kan de desuden ikke finde ud af at undersøge mere end i en 3-meters radius i det område, de så dig sidst. Bliver du skudt, synker dit liv på få sekunder, men AI’ens manglende I er ofte dit virtuelle korkbælte, hvilket også er tilfældet i spillets bosskampe. Til eksempel smed jeg tre granater efter den første boss, hvilket lammede ham, så jeg kunne skyde ham tre gange i hovedet, hvorefter han døde efter 10 sekunder. Kedeligt var det.
![]() | ![]() |
Sidste kritik her er måske ikke en fejl, men jeg så nu gerne, at din energi ladede sig selv fuldt op. Din samlede energireserve – der kan opdrageres med Praxis – bruges, når du f.eks. sniger dig ind på en fjende og eksekverer et enkeltslagsdrab, godt fulgt op af en svedig animation. At blive usynlig eller se gennem vægge bruger ligeledes denne energi, og derfor er det en anelse besværligt at skulle fylde din rygsæk med energibarer, da denne plads ikke er for ekspansiv i forvejen. Kun at lade en enkelt blok energi op automatisk, når du kan have have fem i alt, er en meget slatten håndsrækning, primært fordi energi bruges til så meget forskelligt. Til sidst er der måske en tand for mange objekter, som man ikke kan interagere med, selv om det ikke burde være noget problem, hvilket kan bryde illusionen om en fri spilverden.





























Ret så enig i karakteren, det er et rigtig godt spil, ingen tvivl om det, men det har sine fejl og mangler, og det er ikke perfekt
God anmeldelse!
Jeg dropper spillet i denne omgang grundet AI’en, ved af erfaring at den slags irriterer mig uforholdsmæssigt meget, ærgeligt nok for resten lyder rigtigt godt
Deu Sex: HR?
Ellers er jeg enig i din anmeldelse, din karakter og din konklusion.
Er kun lige kommet godt i gang med spillet, og synes det er fedt…
AI’en kunne være bedre, men den er ikke dum… den er måske bare lidt tilgivende mht at blive set.
Og så er stemningen i spillet fedt.
Mht hacking spillet, så ja det er fedt lavet… synes bare alt for ofte man oplever at blive detected på først capture og så er det lidt for provo at skulle disconnected og så prøve igen… der burde være en hurtigere “reset”.
Og så ville jeg ønske jeg havde mange flere praxis points… der er alt for meget jeg godt kunne tænke mig og alt for få point indtil videre…
Er meget enig i anmeldelsen, har ikke været så opslugt af et spil siden Mass Effect 2 udkom, synes i øvrigt at det er noget pjat at folk siger det er overrated, da jeg synes flere anmeldere har samme syn på spillet som Kimozabi.
God anmeldelse. Enig hele vejen igennem
30 timer tog jeg for at gennemføre.
Det er helt acceptabelt i min bog. Er træt af at så mange spil efterhånden er så forbandet korte.
Så thumbs up.
SLATTEN AI? Det forstår jeg sku ikke, personligt mistænker jeg for at SKYNET kontrollere mine AI’ER. Jeg har aldrig set bedre (mener jeg).
Noget der sker ofte hvis jeg er i kamp, f.eks. hvis jeg står ved en betong stolpe i cover, så smider de en concussion grenade om, og går ind fra hver sin side, i mens de for cover fra deres kammerater (og jeg er blindet) og nakker mig.
Dette sker sku næsten altid når jeg i kamp, jeg taber 9/10 af de kampe jeg er i.
Jeg har også set andre helt vilde taktikker.
De har sku bedre taktikker end mig i kamp.
Jeg har også set et par der giver covering fire med fuld burst, i mens et par af deres m8s, går tættere på.
Dette er ikke fanboyism, jeg mener det.
Hvis de bare var en anelse bedre, ville jeg ikke kunne spille spillet, pga de ville være alt alt for gode..
Jeg har aldrig set en bedre kamp AI i noget andet spil.. Hvilke hemmelige militær wargames, sidder i at spiller, siden i har prøvet bedre?
#8 Jeg kan sagtens følge dig. AI er kanon god i reelle kampsituationer, men hvis man i højere grad spiller stealth, virker det som om modstanderen er retarderet.
De lægger ikke mærke til at deres kammerater forsvinder fra poster/patruljer. Hvis de spotter en leder de i ca. 15 sek.
Tror forskellen ligger mellem “hostile” stadiet og “alarmed” stadiet.
På hostile niveau er modstanderen rimelig besværlig at have med at gøre, men på alarmed er der ikke den vilde modstand.
SPOILER!
Jeg husker konkret stedet hvor man kommer i baghold i China banen. Her er kampscenen i flere etager og modstanderen fatter ikke at bruge trapper. Det er meget ærgeligt!
#9 ja det er selvfølelig rigtig nok, (har bla et sjovt screen her
http://steamcommunity.com/id/tfwarlord/screenshot/596947343369498469) men det skal også til at have med at gøre.
Hvis de slår alarm når en ven forsvinder, forsvinder hele stealth elementet også, da alt det skjule lig etc ville være unødvendigt.
Jeg har aldrig kunne mindes i de stealth spil jeg har spillet, (Theif (elsker denne spil serie), Spliter Cell, Hitman etc.), at vagterne bliver alarmeret hvis en ven/vagt forsvinder. Har lidt svært ved at se hvordan det ville kunne fungere i et spil.
Det med at de ikke leder i særlig lang tid, er sandt, mener bestemt at det var en del sværere i f.eks. Theif (selvom det er ved at være mange år siden).
Jeg har også prøvet at få fjenderne gjort Hostile, kravle ind i en skakt og bare se dem være ude af stand til at skyde nedaf.
Ligeledes kan de stå bag en rude, der nemt kan smadres og bare glo på dig. Når du så skyder ruden, begynder de så at skyde. Glas er åbentbart en mangelvare.
Mulig spoiler!
Er der andre end mig der er kede af at der kun er een vej uden om en boss? Lidt nederen at SKULLE pløkke svinet hvis man har kørt stealth vejen 100% og ikke har nogen tunge våben på sig.
Nice review ellers! Top dollar.
Fin anmeldelse. Gennemførte det idag på lidt over 20 timer. Boss kampene er klart det der trækker ned men ellers er der ikke ret mange punkter at klage over. Elsker simpelthen stemningen i spillet Denne dystre Sci fi stil er for fed. Steder i spillet ledte mine tanker mig hen på en film som Blade Runner.
12¤
Du behøver ikke tunge våben til nogen af dem
http://www.greenmangaming.com/s/dk/en/pc/games/rpgs/deus-ex-human-revolution-augmented-edition/
5 euro