Jeg har den sidste uges tid siddet med Desperados III, der udkommer den 16. juni på PlayStation 4, Xbox One og PC. Spillet foregår før det første spil i serien fra 2001, Desperados: Wanted Dead or Alive, og har derfor ikke så meget med de senere titler at gøre. Helldorado, det indtil nu seneste Desperados-spil, udkom for 13 år siden, så det er altså en ældre franchise, der nu er blevet støvet af.

Det første spil i serien var udviklet af tyske Spellbound Entertainment. Historien fulgte John Cooper og hans hold af kølige dusørjægere og deres rejse rundt i Vesten for at nedlægge skumle bander. Nyeste spil i serien er også udviklet af tyskere, nemlig Mimimi Games (kendt for det meget populære Shadow Tactics: Blades Of The Shogun). Spillet fortæller baggrundshistorien om netop de dusørjægere og hvordan Cooper mødte størstedelen af det hold han tilkalder, når der skal flækkes banditos af den helt store slags.

Lucky Luke i stor stil

Gennem hele spillet følger vi vores hovedperson, dusørjægeren John Cooper, og dem der ikke ved bedre, kan sagtens forveksle ham med Lucky Luke. Cooper er virkelig stereotypen på den klassiske cowboy: god med damerne, heldig og vigtigst af alt, reflekser hurtigere end det burde være muligt.

John Cooper er på et blodigt og meget personligt hævntogt. Det går ud på at en mand ved navn Frank skal ned med nakken og Cooper har brug for hjælp for at det kan gå i opfyldelse. Vi får fortalt en historie, der er meget mere end udmærket, og jeg blev faktisk meget nysgerrig på hvorfor Cooper er så opsat på sin hævn. Vi overværer ham også få nogle stærke venskaber og partnere, som han altid kan stole på, hvis han da har guld på sig…

Jeg er helt vild med måden historien bliver fortalt på i bedste Hollywood-stil.

Der er i alt 16 baner. De fleste tager 40+ minutter og nogle op til flere timer, så du kan i hvert fald godt se frem til 25+ timers gaming. Vi møder kun få karakterer, der går igen fra de ældre spil i serien, som jo foregår i fremtiden i forhold til Desperados III. Du kommer til at kunne kontrollere op til fem karakterer, som jeg kommer mere ind på senere i anmeldelsen.

Dine uperfekte perfekte planer

Vi er landet lige midt i Det Vilde Vesten, hvor den eneste regel er skyd først, spørg bagefter. Desperados III er et klassisk Real Time Tactics-spil, hvor vi kigger oppefra og har overblik over hvor vores fjender står (ved at trykke på venstre pil på controlleren, kan du også se hvor de kigger hen). Opgaven er som regel at tage dine fjender ud uden at blive opdaget og så forsvinde lydløst væk – hvilket godt kan være en del mere hardcore end det lyder.

Der skal meget lidt til for at ødelægge den plan, du selv synes var så fantastisk. Når din uden tvivl perfekte plan går i vasken, kan du enten vælge at skyde dig vej gennem gaden, eller du kan være en bangebuks og loade tilbage og prøve at udtænke en ny plan.

Af den grund kan jeg virkelig anbefale quick save, som under den sidste uge pludselig er blevet min bedste ven, som jeg tilkalder stort set hvert andet minut. Hvis du dør uden quick save, skal du nemlig starte helt forfra på banen, hvilket kræver noget tålmodighed. Det betyder også noget, om du bare vil hurtigt igennem, eller tage din tid i showdown mode og nøje planlægge hvordan alt skal gå. Showdown mode er en egenskab hvor du kan pause spillet, udtænke dine planer og så aktivere planerne og håbe på, at du er et geni og de virker.

John Cooper og hans bande af ensomme cowboys

Undervejs i spillet bliver du bekendt med fem fredløse, der finder sammen og danner deres egen gruppe af dusørjægere. Hver person har deres egne unikke egenskaber og du bliver tvunget til at tænke hurtigt, og kombinere deres kræfter for at skabe et mesterstykke af en plan.

Cooper er den klassiske cowboy, der har en kniv han kan kaste, en larmende pistol der kan skyde op til to personer ned, og en mønt til at distrahere grådige banditter. Kate, der er Coopers fremtidige elskerinde, kan distrahere mænd med sin skønhed, hvis hun da har husket forklædningen, og så gemmer hun også på en skjult lyserød pistol. Doc McCoy er den mest snigende i gruppen, og nok ham du kommer til at bruge mindst, da de andre har flere muligheder.

Doktoren har et snipervåben, der kan skyde utrolig langt og helt lydløst. Han har også nogle kemikalier, han kan kaste, der slår alle i området ud og en taske, der fungerer på nogenlunde samme måde. Hans mest brugbare egenskab er, at han er doktor og selvfølgelig kan helbrede sig selv og sine partnere.

Desperados formår på alle måder at fange den helt perfekte stemning.

I modsætning til de ovennævnte karakterer, så er store barbariske Hector ikke særlig god til at være snigende og let på tå. Stærk som et bæst løber han rundt med en bjørnefælde på ryggen som var det et barn, og overraskende nok er det kæmpe knoglegnaskende monster af en fælde meget lydløs. Det kan man ikke sige om hans shotgun, der er utrolig larmende og rammer alle der er så uheldige at stå i hans sigte.

Den sjoveste karakter at spille er i den grad voodookvinden Isabelle, der kan kontrollere folks tanker, så de f.eks. skyder deres venner eller henter lige den ting, du mangler. Hun kan også forbinde to sjæle til hinanden. Det betyder, at hvad der sker for den ene, også sker for den anden – ligemeget om det er dyr eller mennesker, du binder sammen. Denne egenskab, som nærmest er en superkraft, er utrolig sjovt at lege med, og giver en del nye sindssyge muligheder. Gamle fans af serien vil dog muligvis synes Isabelle er for overlegen, da det jo er ren magi, hun udøver.

Der falder sten!

Hvis du ikke er en person, der har overblik og styr på alt, så får du det i hvert fald, hvis du kommer helskindet gennem Desperados III. Der er så utroligt mange faktorer, du skal holde øje med hele tiden! Vagter og civile er placeret vitterligt overalt. Hvis ikke du hele tiden sniger dig lydløst rundt de steder, du endnu ikke har lagt øde, så er du godt og grundigt fortabt.

Lige præcis derfor er der så også en hel masse kanoner, løse klipper, heste, og mange andre genstande placeret rundt omkring til dit brug. Hvis du virkelig har styr på at udnytte dine ressourcer ordentligt, kan du hurtigt forvandle fjendtligt territorie til din legeplads fyldt med dødsfælder og vende kortet til din fordel. Især hvis du så også kombinerer banens egne fordele med dine karakterers evner. F.eks. kan du få Isabelle til at forbinde to vagter til hinanden, få Cooper til at skyde den ene, så de begge dør, mens Hector ruller en klippe over to andre vagter, og pludselig er området sikret.

Flere missioner kan du også genbesøge, men med nye formål og muligheder via de såkaldte Barons’ Challenges. De giver nye idéer og perspektiver til områder, du ellers allerede har besøgt. Men pas på: De er ikke som at stjæle slik fra børn. F.eks. skal du i en af missionerne gennemføre en bane med kun Isabelle, i en anden skal du dræbe så mange som muligt men uden drabelige våben.

Der er ikke Baron’s Challenges til alle de vigtige missioner endnu, men de kommer senere fra Mimimi Games som gratis opdateringer. Det er ret fedt og en god måde at få os til at blive ved med at spille.

Smag på min tyr

Desperados III ved virkelig hvordan det skal få den rigtige western stemning frem. Soundtracket passer virkelig godt. Det kan være meget afventende og køligt eller kaotisk og lige i fjæset, alt efter hvilken situation du er i. De fleste karakterers stemmer er helt okay. Dog synes jeg at Hectors stemme ikke altid passer til situationen. Men det er så lille en detalje, at det ikke er noget, jeg vil gå mere ind i.

Til gengæld synes jeg at det passer perfekt, når man har snigmyrdet en lovløs og hans ven så går rundt og råber efter ham og tror hans kammerat tager røven på ham. Det er sådan nogle detaljer, der er med til at give liv til spillet og får det til at virke troværdigt – som om vi rent faktisk er i en by i Det Vilde Vesten for 150 år siden.

Der er ikke blevet sparet på detaljerne.

Banernes udseende er der virkelig intet at sætte en finger på. Du er ikke i tvivl om hvilken tidsperiode du er i. Oven i at banerne ser troværdige og flotte ud, så sker der også en hel masse overalt. Områderne er fyldt med liv i form af dyr og mennesker og dyrene kan du endda bruge taktisk. Coopers bande kan gemme sig bag de større dyr og Cooper kan også smide en mønt på dyr som tyre og heste. De reagerer som dyr nu reagerer, hvilket er ved at aktivere overlevelsesinstinktet og angribe den nærmeste gut på den drabeligste måde muligt.

Ikke et spil for bangebukse

Overalt er der utroligt mange lokale bøller. De er overraskende intelligente og opdager hurtigt, hvis der er problemer på vej. Det går så længe, du holder dig til buskene, men så snart du skal krydse en vej, der bliver kraftigt overvåget, bliver det ret svært. Det er noget, du lige skal bruge noget tid på at tænke over, hvilket jeg synes er ret fedt.

Selv på de nemmere sværhedsgrader er spillet virkelig svært. Jeg anbefaler, ligesom spillet også gør, at du sætter sværhedsgraden på nem, hvis du er ny til genren eller ikke har spillet et af slagsen i lang tid. Tro mig, det er stadig pænt hamrende svært.

Hvis ikke du passer på, ender du i en lige så umulig situation som mig!

Desværre kan der i mange af banerne gå ret lang tid, før du føler, at du gør noget fremskridt, da du sniger dig rigtig meget og det tager lang tid bare at få skaffet sig af med et par bøller. Oven i det kan nogle af banerne tage op til 3-4 timer, hvilket er en skam, da banerne faktisk er ret interessante og du har lyst til at udforske dem – bare ikke i fire timer, hvor du bruger sygt langt tid på at komme af med de cowboys, der kun er i en lille del af området.

Heldigvis er Desperados III den slags spil, hvor du aldrig sidder fast for evigt. Du gemmer bare, slukker for spillet, går en tur og tænker over dine muligheder. Det dummeste du kan gøre, er kun at tænke på hvordan du kommer forbi de satans dumme vagter, for så kommer det aldrig til dig. Først når du har lavet alt andet end at tænke på cowboys i læderstøvler, kommer svaret til dig.

Konklusion

Kæft hvor er Desperados III bare fedt. Alt ved stemningen er næsten perfekt. Det bliver stort set aldrig kedeligt at snige sig ind på intetanende kriminelle udskud og bruge alle tilgængelige ressourcer til at eliminere overraskende store bander. Følelsen af at se din plan lykkes efter at have siddet og leget i showdown mode er utrolig dejlig og lettende.

Når der nu er så mange måder, man kan spille spillet på, bliver der åbnet op for en masse nye muligheder. Det betyder, at du sagtens kan genspille spillet flere gange og få en anderledes oplevelse af spillet hver gang. Også ved de fem karakterer, du kan spille som, har Mimimi Games gjort et rigtig godt stykke arbejde. Hver karakter føles ret unik og du bliver nødt til at tænke anderledes, hver gang du skifter mellem dem.

Historien er fortalt ret godt. Vi får både fortalt Coopers baggrund, hvordan han mødte sin bande og bliver introduceret for to nye karakterer, der begge to passer rigtig godt ind.

Der er kun meget få dårlige ting ved dette spil, da det rammer bullseye på mange punkter. Faktisk er de eneste minusser ved spillet, at banerne kan føles langtrukne og at der kan gå lang tid, før du føler du får gjort fremskridt. Især hvis du ikke aner, hvordan du skal slippe væk, men heldigvis sidder du aldrig rigtig helt fast.

Desperados III er dog stadig et sindssygt fedt westernspil, der på alle måder ved hvordan man skaber en flydende fornemmelse i spillet og får den helt perfekte stemning med.

21 KOMMENTARER

  1. Fedt at de har fået noget god stemning ind i spillet. Bare ærgerligt at jeg ikke selv er til den slags styring og gameplay. Chrism prøvede også at få mig hooked på XCOM – Enemy Unknown men det fangede sgu bare ikke =)

  2. Fedt – havde ellers ikke så meget tiltro til det spil. Elsker den genre, så den skal købes på juleudsalget.
    Spillede 1’eren en del dengang – 2’eren knap så meget. Kan se jeg har 1’eren på GOG – den må jeg lige få fyret op under igen.

  3. #1 Kan ellers anbefales kraftigt, jeg var også ny til genren, men blev fanget med det samme, både stemningen og gameplay er virkelig godt.

  4. #2 Og #3 er meget overbevist at hvis man er bare lidt til genren, så vil i nok syntes rigtig godt om det. Er glad for at i kunne bruge anmeldelsen

  5. #0 God anmeldelse, og herligt med sådan en bunke information! Spillede 1’eren tilbage da det udkom, og har (ligesom med ‘Commandos’) længe været glad for den genre. Anede slet ikke der var et nyt spil i den serie på vej, så det skal da helt klart købes her over sommeren.

  6. #7 Tænker da genren er ved at blive hot igen, siden at commandos er tilbage, endda i samme uge som Desperados lander. Jeg er i hvert fald på hvis der kommer en bølge

  7. Desperados og Commandos har altid holdt 100% Har siddet paa onskelisten siden det ramte steam . . . Nu skal der bare lige vaere tid . . .

  8. Jeg har netop gennemført spillet, og det er længe siden jeg har kunnet leve mig så meget ind i et singleplayer spil! RTT strategien fungere upåklageligt her mange år efter sidst at have prøvet det.

    Fed stemning, fornuftig historie, interessante og forskelligartede karakterer, og veldesignede baner.

    Jeg er ikke enig i anmeldelsen i forhold til sværhedsgrad, jeg spillede på den letteste og anbefalede, men jeg sad også sjældent fast længe. Min længste bane tog omkring halvanden time. Hvis i har erfaring med den her genre, vil jeg anbefale at spille en tak over det spillet anbefaler.

    Super godt spil, har virkelig gravet mig ned i det de sidste par dage. Havde tre bugs gennem en hel gennemspilning hvor en karakter sad fast, men ellers var der ikke noget at mærke.

    9/10 herfra, og giv mig så det nye Commandos tak!