Funktionel men ikke prangende lydside
Spillets soundtrack leveres primært af allerede kendte Aerosmith sange, samt en række ukendte kunstnere som ikke rigtig vækker opsigt. Spillets in-game snak er på japansk, som det nu skal være i denne type spil. Du kan tillige unlocke flere system-voices fra de forskellige figurer, ved at gå samtlige combos igennem per karakter i Sparring Mode.
Kamplydene er en smule overdrevne for at gøre det hele lidt mere saftigt, men er ellers helt som de skal være. Ikke noget bemærkelsesværdigt, men bestemt intet kritikpunkt.
Konklusion
Efter godt små to uger i selskab med Dead or Alive 4, virker Tomonobu Itagaki og Team Ninjas vision for spillet en smule usammenhængende. Det er helt tydeligt at spillet er blevet gameplay-testet af nogle hardcore-bøster af japanske topspillere. Dead or Alive 4 er svært og med mindre du bruger tid på at mestre de mange combos, counter attacks og især timingen, kan det blive en frustrerende oplevelse. Spillets singleplayer-del har ingen reel fornyelse og der er færre kæmpere med mindre kluns end f.eks. i Dead or Alive Ultimate. De små film som man bliver belønnet med i Story Mode, synes mere komiske end seje. Måske man skal være en japansk teenager for at værdsætte dem som de er tiltænkt.
Det er lidt som om Team Ninja forsøger at blæse og have mel i munden. Itagaki har gentagende gange slået fast, at Dead or Alive er et spil for alle. Det er simpelthen ikke sandt. Casual gamers, som er fint tilfredse med “button mashing”, vil blive fælt straffet så snart de løber ind i en modstander, som har læst på lektion. Spillet vil ikke appellere til alle, og vil uden tvivl frustrere de, som ingen planer har om at spille med et par venner eller gå online med Dead or Alive 4. Leder du derimod efter et multiplayer-spil, er der masser af hente i Dead or Alive 4. Undertegnede fik et helt andet indtryk af spillet, da tre venner kom på besøg. Resultat var over seks timers rigtig god underholdning og “festen” sluttede lige lidt over tre om natten.
Du skal være villig til at lægge en masse træning i Dead or Alive 4, før du er i stand til at høste frugten af det hårde arbejde. Dead or Alive 4 er uden tvivl det flotteste kampspil til dato og også det bedste i serien. Dog efterlader spillet et indtryk af, at der kunne have været gjort endnu bedre. Spillets online-del er kun delvist vellykket. De irriterende lobbyer, den noget ustabile netkode trækker også ned i den samlede bedømmelse. Selvom counter move-systemet er blevet bedre og mere avanceret, er der stadig plads til yderligere forbedringer. Dead or Alive 4 er mindre gimmicks og mere kamp end tidligere, men Vitua Fighter og Tekken fans vil ikke alle blive overbeviste.
Dead or Alive 4 er det bedste og indtil videre eneste kampspil til Xbox 360. Før du investerer i denne titel, skal du gøre op med dig selv, hvor meget blod, sved og for nogle – tårer – du er villig til at lægge i det.
+ Bedste Dead or Alive-spil til dato – Kedelig og uinspirerende Story Mode | Score: 7/10 |




























Synes at DoA ser meget finpudset ud, men Rumble Roses har lidt mere sjæl over sit spil.
Jeg må indrømme at jeg tror ikke rigtig på sværheds-kritikken…det eneste problem med tidligere x-box DOA spil var jo netop at Story mode var for nemt…
umm det seneste DOA spil til den gamle xbox var skam også online. fandtes også et street fighter spil til den gamle box som kunne spilles over xbox live
#1 ved sjæl mener du så større pixel patter?
#3:
Ja, men ingen af dem virkede efter hensigten.
Mange tak for det gode anmeldelse
#4 ikke just, sjælen sidder vidst ikke kun i store kvindebryster
Synes bare RR har en smule bedre finpudsning af ansigtstræk, hvor DoA har en smule sterile og udtryksløse ansigter, selvom der er lidt “humør” i ansigterne.
Phonetic, første side? Ninja Garden eller Ninja Gaiden? O_o
Gaiden?
Har jeg ikke skrevet?
Spillet hedder Ninja Gaiden, ikke garden.
#5 sikke noget fis at skrive spillene var online og virkede fint efter hensigten. mange spillede dem da online.
sure der kunne komme en smule lag når man bankede amerikanere eller andre folk langt væk fra lille danmark og hosten måske ikke havde verdens bedste forbindelse.
vil du påstå at dette ikke er tilfældet med doa 4, er ikke hvad jeg har læst…
hvad er det ved doa 4 der går at det ifølge dig virker mere efter hensigten end sf aniversary eller doa:u? tror overhovedet ikke du anede de var online eller har spillet spillene :p
DOA 4 adskiller via det langt mere avancerede Xbox Live system til 360. Grades, ranking, etc. Dertil har folk i dag genrelt bedre og hurtigere forbindelse, der gør det muligt af afvikle kampe i højere tempo.
Jeg har forsøgt mig med tidligere DOA-spil og her virker det altså bedre – også selvom man kan håbe at der kommer en patch med lidt rettelser til netkoden.
Master Chief er Spartan-117 *host*
Nicole er den “nye” spartan.
Alpha er ikke SÅ! slem..