Konklusion

Dead Island var det sidste synlige håb for et zombie spil som kunne skille sig ud fra den efterhånden hårdt pressede mængde af generiske zombie spil, ved at fokusere på en dyb historie og karakterer som man kunne knytte sig til. I stedet bliver det endnu en generisk titel til bunken, som næppe ville gøre sig stærkt bemærket hvis det ikke var for de enkelte gode ting som spillet dog formår at gøre godt.

Kamp systemet i sin helhed samt rollespils elementerne er implementeret således at det hele går op i en højere enhed. At hugge armen af en zombie, sparke dem omkuld og trampe på deres hoveder opvejer fuldstændigt de ensformige missioner som man får kastet i hovedet af spillet igen og igen. Ligeledes er det et ganske flot spil grafisk, og lydsiden komplementere spillet rigtig godt. Multiplayer delen virker mest af alt som en konsol oplevelse, i det af man næsten flydende kan hoppe ind og ud af multiplayer spil blot ved at trykke på en enkelt knap.

Dead Island er nok primært egnet til folk som er store tilhængere af sandkasse spil med fokus på hack and slash kamp i bunkevis. Ønsker man lidt mere fyld på både sine missioner og i spillenes historie, er dette næppe et spil som vil formå at underholde i længere perioder.

+ Velskabt kamp system
+ God brug af rollespils elementer
+ Super flot visuelt
+ Stemningsfyldt lydside
+ Velintegreret multiplayer

Historien er blot fyld
Ufatteligt ensformige missioner
Meget langtrukken i begyndelsen
Rimelig buggy

Score:

6/10

Hvad betyder karakteren?

15 KOMMENTARER

  1. #1 Hvis du kan lide at grinde i spil som Diablo efter du har gennemført dem, eller evt. grinde dailies i WoW – så vil du formodentligt nyde Dead Island rimelig meget.

    Spillet er bestemt underholdende som rent hjerneløst tidsfordriv hvilket udelukkende skyldes kamp systemet – men historien (og kvaliteten deraf) kunne sagtens skrives ned på et enkelt eller 2 A4 ark. Den er virkelig ikke noget at råbe hurra for.

    Hvis du gamer det med venner, vil der dog uden tvivl være lidt bonus sjov – da denne slags spil som regelt nyder godt af et par bekendte

    Hvis du derimod vil have en eller anden større helhed og dybere historie, så er det nok ikke lige i dette spil at du finder det.

  2. Syntes også spillet er godt – specielt som afslapning på X360’eren

    God anmeldelse – spot on med de belastende 2-tryks taskeåbninger

  3. Tog mig omkring 14-15 timer at gennemføre kampagnen alene, vil ikke sige jeg er totalt hooked på at starte forfra og lave stik-i-rend-drengs missioner.

    God anmeldelse, er totalt enig

  4. #6 mener der er lan support.
    skal du spille med dine venner, hvis det over steam, skal du bare klikke på dine venner over friend list, og så invite to game.

  5. Vil selv give det 9/10
    Når det bliver lidt mere finpudset er det en ren 10’er
    Har allerede lagt 38 timer i spillet og er stadig bidt af det
    Årets bedste for sure

  6. Virker til at en ringe historie trækker meget ned?

    Synes ikke det er så fair for spillet med de middelmådige karakter. Mange hygger sig, og det burde været et stort plus at spillet er så langt. Skod historie eller ej.

  7. Jeg begriber altså ikke hvad folk snakker om med bugs. Det er et af de mest stabile spil jeg nogensinde har oplevet, og bugs er virkelig minimalt.

    Jeg har spillet i 21 timer, og det har ikke crashet en eneste gang, og der har heller ej været slow-downs af nogen slags. Spillet har vitterligt kørt 100% optimalt fra start til ende.

    Af bugs jeg har oplevet, er der kun to. Den ene er, at man dør hvis man stiger ud af sin bil, mens den holder klods op og ned af en anden bil.

    Den anden bug er, at kameraet sidder “fast” i et par sekunder efter man er steget ind i en bil, men stadig registrere ens musebevægelser, hvilket resulterer i at ens karakter pludseligt drejer hovedet helt af led.

    Jeg har ingen andre bugs oplevet medmindre det er fordi folk bedømmer det på den første version, der efter sigende var en beta leak.

    Edit–
    Og så den irriterende “våben skift” bug. Den er tilgengæld også slem.

  8. Har selv klokket 33 timer på det via Steam, og ikke oplevet nogle bugs.

    Multiplayerdelen virker simpelthen perfekt, når folk joiner ens spil osv.

    Ville selv give spillet 7.5/10.