Kamp systemet rammer plet

Et af de områder som Dead Island rammer helt plet med, er spillets kamp system, som formår at overgå selv de bedste første persons kampspil på alle måder. Selve kamp systemet er ganske ligetil, hvori man kan svinge sine våben med et enkelt klik på musen. Hvert sving, spark, hop eller sprint dræner en smule energi som i sidste ende efterlader spillerens karakter udmattet og svag. Hvor man ved fuld styrke sagtens kan stå tå mod tå med en almindelig zombie, så ser situationen anderledes ud når man er udmattet. Her kan et enkelt slag fra en almindelig zombie med lethed forvandle spillerens karakter til en kludedukke, som bliver kylet adskillige meter hen af jorden. Samtidig med dette er der som nævnt en begrænset brug af våbnene før de bryder sammen. Dette gør at man hele tiden skal have et overblik over mulige flugtveje, en taktik til hvordan man bedst kæmper uden at putte sig selv i for stor fare og se sig omkring efter andre våben i det tilfælde af de par stykker man nu engang tog med sig i kamp er blevet ødelagt. Zombierne findes i flere forskellige typer, som har samlet lidt inspiration fra forskellige succesfulde spil de sidste par år. Der er blandt andet de gængse levende døde som man kender dem fra film, det stærke og brutale ”thugs” som kan tage utallige slag og har en enorm styrke og sågar den frembrusende ”ram” som sponser i spillerens retning og håber på at kunne ramme. Hver kræver de deres specielle taktik for at kunne nedlægge dem, men taktikken afhænger også en del af hvilke våben man nu engang bruger.

BilledeBillede

I Dead Island er et våben ikke blot et generisk værktøj til at slå ihjel med, som giver en fast skade og resultere i den samme form for kamp. Der er stor forskel på hvorvidt man anvender et stumpt våben såsom et baseball bat eller en hammer, eller om man anvender et blankvåben såsom en machete eller en brandøkse. Det er nemlig både muligt at feje benene væk under fjenderne, eller sågar hugge de enkelte lemmer af, hvilket kan gøre nogle af de sværere modstandere en hel del lettere at komme af med. Derudover kan de modificerede våben yderlige gøre kampene lettere ved at påføre fjenderne forskellige lidelser såsom paralysering og elektrificering. Derudover kan de fleste våben også bruges som kasteskyts, og de skarpe våben vil sætte sig fast i fjenderne – hvad enten de dør eller ej. Derefter må man enten løbe tæt på og hente våbnene eller dræbe fjende for derefter at få sine våben tilbage. Spillet er dog ikke lutter nærkamp, og det er muligt at finde både pistoler, revolvere, rifler og maskingeværer – samt at der et par enkelte steder er monterede geværer som også kan anvendes. Kampsystemet i Dead Island er bestemt et af de bedste elementær man møder i spillet, og et af de bedste set på markedet i en længere periode.

15 KOMMENTARER

  1. #1 Hvis du kan lide at grinde i spil som Diablo efter du har gennemført dem, eller evt. grinde dailies i WoW – så vil du formodentligt nyde Dead Island rimelig meget.

    Spillet er bestemt underholdende som rent hjerneløst tidsfordriv hvilket udelukkende skyldes kamp systemet – men historien (og kvaliteten deraf) kunne sagtens skrives ned på et enkelt eller 2 A4 ark. Den er virkelig ikke noget at råbe hurra for.

    Hvis du gamer det med venner, vil der dog uden tvivl være lidt bonus sjov – da denne slags spil som regelt nyder godt af et par bekendte

    Hvis du derimod vil have en eller anden større helhed og dybere historie, så er det nok ikke lige i dette spil at du finder det.

  2. Syntes også spillet er godt – specielt som afslapning på X360’eren

    God anmeldelse – spot on med de belastende 2-tryks taskeåbninger

  3. Tog mig omkring 14-15 timer at gennemføre kampagnen alene, vil ikke sige jeg er totalt hooked på at starte forfra og lave stik-i-rend-drengs missioner.

    God anmeldelse, er totalt enig

  4. #6 mener der er lan support.
    skal du spille med dine venner, hvis det over steam, skal du bare klikke på dine venner over friend list, og så invite to game.

  5. Vil selv give det 9/10
    Når det bliver lidt mere finpudset er det en ren 10’er
    Har allerede lagt 38 timer i spillet og er stadig bidt af det
    Årets bedste for sure

  6. Virker til at en ringe historie trækker meget ned?

    Synes ikke det er så fair for spillet med de middelmådige karakter. Mange hygger sig, og det burde været et stort plus at spillet er så langt. Skod historie eller ej.

  7. Jeg begriber altså ikke hvad folk snakker om med bugs. Det er et af de mest stabile spil jeg nogensinde har oplevet, og bugs er virkelig minimalt.

    Jeg har spillet i 21 timer, og det har ikke crashet en eneste gang, og der har heller ej været slow-downs af nogen slags. Spillet har vitterligt kørt 100% optimalt fra start til ende.

    Af bugs jeg har oplevet, er der kun to. Den ene er, at man dør hvis man stiger ud af sin bil, mens den holder klods op og ned af en anden bil.

    Den anden bug er, at kameraet sidder “fast” i et par sekunder efter man er steget ind i en bil, men stadig registrere ens musebevægelser, hvilket resulterer i at ens karakter pludseligt drejer hovedet helt af led.

    Jeg har ingen andre bugs oplevet medmindre det er fordi folk bedømmer det på den første version, der efter sigende var en beta leak.

    Edit–
    Og så den irriterende “våben skift” bug. Den er tilgengæld også slem.

  8. Har selv klokket 33 timer på det via Steam, og ikke oplevet nogle bugs.

    Multiplayerdelen virker simpelthen perfekt, når folk joiner ens spil osv.

    Ville selv give spillet 7.5/10.