Hvem er dine fjender?

Modstanderne i Darksiders II kommer i mange farver og former. Fjenderne repræsenterer ofte omgivelserne; de snedækkede bjergbaner har isfjender, de græsfyldte klippeområder er befolket med stenmonstre og så videre i samme stil. De almindelige små fjender er fint designet, og variationen er faktisk ganske stor. Det er dog først, når Death møder en af spillets mange bosser, at Darksiders II for alvor bliver sjovt. De ofte gigantiske boss-monstre er næsten alle som en en fryd at kæmpe imod. Især de fjender, der kræver brug af flere egenskaber, end bare at tæve løs til de dør. Nogle af bosserne er bogstaveligtalt 100 gange større end Death selv, og det bliver derfor lidt af en minipuzzle at få dem nedlagt.

BilledeBillede

Sværhedsgraden er på normal lidt i den lette ende, så vil du have en udfordring med det samme, så skru op for sværhedsgraden. Men kampene er sjove, og selv efter timevis af heftige slag er underholdningen ikke blevet mindre hos undertegnede. Det har også noget at gøre med, at pacingen i spillet er rigtig god. Der er nemlig god tid imellem kampene, hvilket dig giver rum til at udforske og slappe lidt af, eller kigge lidt på nogle af de mange puzzles, der er rundt omkring i spilverdenen.

Savner du kamp, så kan du springe ind i The Crucible. Det er ren og skær arenakamp, hvor du skal kæmpe imod bølge efter bølge af sværere og sværere fjender. For hver femte bølge får du valget om at tage imod en belønning i form af nyt udstyr, eller om at fortsætte fem bølger mere med risiko for at miste det hele. The Crucible er enormt underholdende, og her kan du virkelig lege med kampsystemet og træne dig op til at blive en potent kriger. Du spiller ud fra dit nuværende niveau med Death, så er en bølge for svær, kan du altid spille hovedhistorien noget mere, så Death stiger i level for så at vende stærkere tilbage til the Crucible.

Farverigt apokalypse

Visuelt er Darksiders II noget af en todelt oplevelse. På den ene side er designet så farvesprudlende og fantasifuldt, at du nok aldrig har set så flot en apokalypse. De forskellige angreb sprøjter rundt med gule, blå, røde og grønne farver. Karaktererne er så lækkert designet, at udviklernes kreative hjerner virkelig må været et vidunderligt sted at opholde sig. På den anden side er de tekniske kvaliteter ikke specielt imponerende. Hvad der stikker mest i øjnene er kvaliteten af teksturerne. Den er simpelthen skræmmende lav. Selv på Death, hovedpersonen, som du skal se på hele tiden. Figurenes udetaljerede teksturer skurer især i øjnene i de mange mellemsekvenser. Dertil kommer spilverdenen, der i det store hele er ret flot, men tæt på er den udetaljeret og noget kun forældet at se på.

BilledeBillede

Der er også en del fald i framerate, når det virkelig går vildt for sig på skærmen, hvilket ikke burde ske, da grafikken ikke skulle presse hardwaren. Set i lyset af, hvad God of War kan skubbe rundt med, er Darksiders II teknisk uimponerede. Der er også en del steder, hvor spillet pludselig loader. Det er ok, da spilverdenen er enormt stor, men det er virkelig belastende, at menu systemet er håbløst langsomt at navigere rundt i, da spillet ofte skal loade i et splitsekund, inden der kan skiftes faneblad.

BilledeBillede

Lydmæssigt er vi i den helt godea ende. Stemmeskuespillet er allerede blevet rost, så lad os tage musikken. Den er simpelthen gåsehudsfremkaldede flot! Flere gange stoppede undertegnede simpelthen op for at nyde de bombastiske toner under kampene – hvilket ikke kan anbefales, for fjenderne sætter åbenbart ikke så stor pris på musikken, at de er med på en time out. Det er danske Jesper Kyd, der står bag musikken. Det er uden tvivl et af hans bedste værker, hvilket ikke siger så lidt.

3 KOMMENTARER

  1. har kun spillet PC versionen. Textures er så grimme på PC og uden nogen opsætnings muligheder OVERHOVEDET. Eneste grafiske ændringer man kan lave er opløsning. Fedt.

    http://i.imgur.com/p75lR.jpg < - Ikke meget og lege med på PC

    Desuden virker styringen med Keyboard/mus meget meget underlig og til tider næsten uspillelig.

    Ellers er jeg meget enig. Fin anmeldelse.

  2. Er små 5 timer inde i det indtil videre. Og selvom det ikke har fanget mig helt så meget som etteren, så er det bestemt et underholdende spil.
    Så mangler vi bare at kunne co-op smadre med alle rytterne someday…