Låner fra de bedste
Darksiders II er et mix af kampen fra God of War, strukturen og udforskningen fra Zelda og kravleriet fra Prince of Persia. Spillet gør alle delene godt, men ingen af dem så godt som de spil, Darksiders II låner fra.
Spilverdenen er bygget op af flere store ”overworlds”, der hver især giver adgang til både små, store og direkte gigantiske dungeons. Darksiders II har en lineær struktur, da du ikke bare kan slå dig løs i hele spilverdenen fra første sekund. Men når du befinder dig i de omfattende overworlds, så kan du frit udforske dem. Der er monstre, der skal nedlægges, sidemissioner, der skal løses, og kister, der skal åbnes. Hvor meget du kan udforske afhænger af, hvor langt du er i spillet. Death får nemlig først adgang til visse evner senere hen i spillet. Flere steder er der forhindringer – som for eksempel Corruption – der skal fjernes, inden du kan komme videre. Derfor bliver der en del backtracking i løbet af spillet. Det gør ikke det store, da de fleste monstre spawner ind igen, så der altid er noget at tæve løs på. Og så har du altid Despair, din trofaste ganger, der gør det nemmere at tilbagelægge større afstande. Du kan også benytte dig af fast-travel systemet, hvilket fungerer upåklageligt.
![]() | ![]() |
Spillets puzzles bliver sjovere og sjovere hele vejen igennem eventyret. I starten hopper Death blot rundt på væggene og sprænger sig vej med bomber. Men som spillet skrider frem får han flere tricks og egenskaber. Til sidst skal der benyttes portaler, flere versioner af Death og en lækker grappeling hook, så Death kan svinge sig rundt. Det bliver aldrig for indviklet eller svært, så alle kan være med. Udfordringen ligger på det helt rigtige niveau for denne genre.
Det store problem med selve spilverdenen er, at den er alt, alt for stor. Vigil Games har sat sig for at lave et gigantisk spil. Hvilket er fedt. Men når de kun bruger en fjerdel af spilverdenen til noget meningsfyldt, så virker meget af spillet bare tomt, kedeligt og som ren og skær fyld. Det præger desværre næsten alle over worlds. Der er simpelthen ikke nok indhold til at have så store områder.
![]() | ![]() |
Når du bevæger dig ned i diverse dungeons, så bliver designet mere stramt, styret og generelt langt bedre. Der er en del copy/paste lokationer, især i den tidlige midte af spillet. Men efter midtpunktet og igennem resten af spillet, er dungeon designet af virkelig god kvalitet.





























har kun spillet PC versionen. Textures er så grimme på PC og uden nogen opsætnings muligheder OVERHOVEDET. Eneste grafiske ændringer man kan lave er opløsning. Fedt.
http://i.imgur.com/p75lR.jpg < - Ikke meget og lege med på PC
Desuden virker styringen med Keyboard/mus meget meget underlig og til tider næsten uspillelig.
Ellers er jeg meget enig. Fin anmeldelse.
Er små 5 timer inde i det indtil videre. Og selvom det ikke har fanget mig helt så meget som etteren, så er det bestemt et underholdende spil.
Så mangler vi bare at kunne co-op smadre med alle rytterne someday…
#1 Haha… Det er da vildt, at PC versionen er så skrabet