Flot fjendebillede

Variation finder man også hos fjenderne. Der er et godt mix af menneskelige fjender med skydevåben, fremstormende inficerede zombier, muterede zombier der kan skyde og så fuldt muterede fjender, der endda kan blive usynlige. Læg dertil en god portion større og mindre bosser, så som helikoptere, supersoldater i kæmpe rustninger, Walker Tanks og et par muterede kæmpe-monstre og det gode selskab er komplet. AI’en er heldigvis udmærket, og de fleste modstandere har også opdaget det fine coversystem. Nogle gange kan fjenden endda bruge flanking-manøvrer eller andre taktiske tiltag. Alligevel gennemskuer man hurtigt fjendernes systemer. Men så snart man har vænnet sig til en slags modstander, dukker en ny slags op. Det holder spillet frisk, og man er tvunget til at skifte sin egen taktik forholdsvis ofte.

BilledeBillede

Nethinden bliver imponeret.

Det er let at se, hvilket aspekt af Dark Sector der har fået mest opmærksomhed. Grafikken. Dark Sector er et af de flotteste spil i den nye generation. Især intro-missionen hvor alt er holdt i sort/hvid efterlader et stærkt indtryk på spilleren. Hele spillet er virkelig lækkert at se på og grafikken står så knivskarpt, at nethinden nærmest bløder. Flere gange sad jeg bare og stirrede på de flotte billeder, der efter min mening nogle gange endda overgår Gears of War.

Banerne er alle ekstremt flotte, selvom de er 100 % lineært bygget op. Mørke og fugtige kældre, nedlagte hospitaler, tågede kirkegårde og tomme gader virker alle som kedelige kliche-steder, men det stærke visuelle indtryk hæver banerne op over middelmådigheden og gør dem spændende. På kirkegården svæver tågen hen over jorden og månelyset giver genskær i Glaiv’en. I de næsten tomme gader gemmer Hayden sig bag et træ-skilt der langsomt bliver skudt i smadder imens brune og orange blade langsomt daler ned fra de efterårsramte gyldne træer. Sådanne små visuelle perler finder man hele tiden i Dark Sector, og det er super lækkert at kigge på. Figurerne er også utrolig flotte lavet. Animationer og teksturer er helt i top, især på bosserne og de muterede fjender. Nogle af de fjendtlige soldater har desuden en lille gasmaske på, hvor filter-posen på mundstykket stille og roligt hæver og sænker sig i takt med deres vejrtrækning. Se DET er altså sans for detaljer. Hvis man nu skulle sige noget negativt om grafikken, så er det, at ligesom med Gears of War, bruger Dark Sector slet ikke hele farvepaletten. Dark Sector er generelt holdt meget i brune, grå og mørke farver, men det passer jo til det univers spillet foregår i.

BilledeBillede

Lydsiden er ligesom den visuelle helt i top. Jeg slukkede dog hurtigt for musikken, så jeg kunne nyde fjendernes tørre dødsskrig og våbnenes skarpe knald uden forstyrrende toner. I mange spil er der en ”hinde” mellem lyden og spilleren. Den hinde bliver kun brudt af de bedste spil, så som Call of Duty 4, hvor våbenlyden er helt fænomenal. På samme måde når lyden i Dark Sector helt ud til spilleren. Lyden er knivskap, knastør og samtidig enormt indbydende. Især når Glaive’en rammer fjendernes kød, synger det nærmest for ørerne.

3 KOMMENTARER

  1. Har kun skimmet anmeldelsen, men giver dig ret i langt de meste. Synes det er lidt for besværligt at bruge glaive’n, men ja, den er sjov. Synes nu bare ikke spillet er superflot. Det er bare ‘almindeligt kønt’.

  2. #1 Glaiven kan være lidt tricky måske, mest pga det er RB der launcer den. havde dog ingen problemer med det. Ikke superflot? Hmmm…jeg er helt vild med den visuelle side

  3. En af mine venner har været med til at designe grafikken, og så var han så super nice at forære mig PS3 spillet.. Vi havde god griner over at historien er så super tam.. Tror de får nogle andre til at lave historien næste gang hehe..

    Personligt er jeg ikke så meget til denne form for rendyrket FPS genre, så jeg får det næppe gennemført. Nåh tilbage til GTA, øh jeg mener arbejde!..