Det første klip jeg nogensinde så fra Dark Sector, var rent faktisk før Xbox 360 endnu var udkommet. Dengang lignede Dark Sector en mørk sci-fi thriller der foregik i rummet, fyldt med mørke gange, skræmmende robotter og ekstrem flot grafik. Hvad der gik galt, ved jeg ikke. Men pist væk er det spændended sci-fi inspirerede rum-eventyr, og i stedet byder Dark Sector nu på en ligegyldig historie med nogle onde russere, halvkedelige skydevåben og den mest kiksede hovedperson siden den lille fede blikkenslager. Grafikken er heldigvis stadig suveræn og et lille våben kaldet ”The Glaive” formår at gøre Dark Sector Interessant.

Onde russere går aldrig af mode

Dark Sector foregår i det fiktive Lasria, en del af det tidligere Sovjet Unionen. Her skal Hayden Tenno stoppe hans gamle læremester Mezner. Mezner blev tidligere sendt ind i Lasria af den amerikanske regering, men han er nu blevet ond, og bla. bla. bla. Missionen går selvfølgelig i kludder, og i stedet for at klare ærterne på et par timer, bliver Hayden smittet med en fremmed virus, der forvandler folk til frådende zombier og andre skræmmende gespenster. Hayden bliver dog ikke til en savlende zombie, men hans højre arm forvandler sig i stedet til en metalarm og den blærede Glaive vokser ud af hånden på ham, meget belejligt.

BilledeBillede

Historien er én lang kliche, og de forskellige plot-twists og forræderier gætter man allerede i løbet af den første time. Dark Sector prøver virkelig, at få spilleren til at holde af de forskellige personer, men det sker aldrig, og som resten af historien er man faktisk rimelig ligeglad med, hvem der nu gør hvad og hvorfor. Det er et kæmpe selvmål, at Dark Sector blev taget ned på moder jord i stedet for den tidlige udgaves rumstation, eller hvad det nu var. Jeg ved givetvis ikke, hvordan spillet ville have taget sig ud, hvis udviklerne ikke havde ændret i historien og holdt fast ved deres rum-eventyr, men historiemæssigt kunne det i hvert tilfælde ikke have været dårligere.

Halvkvabset hel-kikset hovedperson

Jeg er sikker på, at Dark Sector kun er starten på en ny gaming-franchise, da det ville være nemt at forsætte i det skabte univers. Jeg håber dog, at eventuelle fremtidige Dark Sector spil vil have en anden hovedperson. Hayden Tenno er uden tvivl den mest kedelige, kønsløse og intetsigende hovedperson jeg kan komme i tanke om. Hayden fungerer fint i den første mission, hvor han har en hue over hovedet. Huen er pænt grim, men det er intet imod Haydens eget ansigt. Ansigtet giver et indtryk af, at Hayden er en bleg tolvårig teenager med en kikset EMO-frisure. Kroppen virker en smule ranglet, dog også halvkvabset.

BilledeBillede

Det var først langt inde i spillet, når Hayden modtager en ny battle-suit, at man følte sig en smule sej igen. Jeg sad personligt og ønskede, at Hayden dog bare ville tage sin grimme hue på igen. Jeg ser hellere en stereotyp steroidebøf så som Mr. Fenix end en lallet teenager! Det er Michael Rosenbaum, Lex Luthor fra Smallville, der lægger stemme til Hayden, og han gør det nu meget god. Men når nu Haydens visuelle repræsentation slet ikke passer ind i universet, så virker det desværre meget utroværdigt.

3 KOMMENTARER

  1. Har kun skimmet anmeldelsen, men giver dig ret i langt de meste. Synes det er lidt for besværligt at bruge glaive’n, men ja, den er sjov. Synes nu bare ikke spillet er superflot. Det er bare ‘almindeligt kønt’.

  2. #1 Glaiven kan være lidt tricky måske, mest pga det er RB der launcer den. havde dog ingen problemer med det. Ikke superflot? Hmmm…jeg er helt vild med den visuelle side

  3. En af mine venner har været med til at designe grafikken, og så var han så super nice at forære mig PS3 spillet.. Vi havde god griner over at historien er så super tam.. Tror de får nogle andre til at lave historien næste gang hehe..

    Personligt er jeg ikke så meget til denne form for rendyrket FPS genre, så jeg får det næppe gennemført. Nåh tilbage til GTA, øh jeg mener arbejde!..