Udødelige dæmoner

Noget tyder på at Dante er lidt af en svækling. Enten det eller også er Helvedes dæmoner gjort af adamantium. En del dæmoner kan tage ufatteligt mange slag før de dør. Det er klart at man ikke kan kritisere et Hack’n’Slash for at fokusere primært på at slås mod fjender, men lad mig give et eksempel. På turen ned fra Vold til Bedrageri, skulle jeg overvinde to dæmoner. Disse dæmoner tog rundt regnet 13 minutter at slå ihjel – kun disse to. Et andet skrækeksempel er de førnævnte Frådseridæmoner. Jeg sad direkte og talte: Det endte med en 61-slags kombo på en enkelt dæmon. 61 slag… på en enkelt dæmon! Det er helt ude i hampen. Denne dæmon præsterede endda at lægge fladt på maven hele tiden. Jeg stod vitterligt og hamrede løs på Y og håbede på at den snart gad krepere, så jeg kunne komme videre. Det er ikke udfordrende, det er kedeligt. Det var næsten så jeg overvejede at sætte sværhedsgraden ned så den døde hurtigere.

BilledeBillede

Bosserne har det med også at være en tand for holdbare. Det typiske scenarie hedder at du fjerner tre millimeter af deres liv ved hver kombo. Og når du aldrig bare kan tæske løs, men derimod må undvige efter hver kombo, kan du let forestille dig at spillets bosser kan blive tidskrævende affærer. Slutteligt, og måske mest irriterende, er nogle få, ubetydelige dæmontyper, der bare nægter at dø, eller små flagermus, der dør nemt, men til gengæld genopstår i det uendelige. De præsenterer ingen udfordring og de er ikke tilfredsstillende at kæmpe imod. Gang på gang slår du dem i gulvet, blot for at sukke når de endnu engang rejser sig og irriterer dig igen. De er ikke frygtindgydende nok til at kunne tåle så mange slag, hvilke kan trække kampe i langdrag. Det skal siges at det langt fra er alle dæmoner, der lider af denne overflod af liv og mangel på udfordring. Man skal nok få sin sag for, bl.a. fra de førnævnte Lystdæmoner. De er både hurtige og behændige, ligesom de kan lamme dig på forskellige måder. Slås du mod adskillige af disse, får du brug for alle dine egenskaber for at overleve. Og så kan disse dæmoner godt finde ud af at dø i tide.

18 KOMMENTARER

  1. Det med checkpoints lyder ret nederen, jeg har samme problem med Darksiders.

    Men jeg har preorder på spillet og skal ned og hente det idag. Så håber det bedste.

  2. #3 elskede ordet savnet, ikke til at misforstaa… “Kill, kill, kiiiiill… I like to kiiiiill….”, i stil med denne her

    Men lidt mere seriøst; du snakkede om at sætte sværhedsgraden ned når de ikke lige gad at ligge stille – er det markant ændring i sværhedsgraden på niveauerne?
    DA:O var jo ekstremt i ændringerne af sværhedsgraden fra Hard til Casual (satte den ned på et tidspunkt over for en boss, fordi den bare skulle prygles hårdere end 14 årig teenage dreng gør når han opdager pr0n)

  3. Kæft du er hurtig, Kimo! Totalt nice!

    Tror dog ikke jeg køber det – men det er fordi jeg skal gennemføre Arkham Asylum først har jeg været igang med et stykke tid efterhånden… jeg er bare for langsom til at gennemføre spil

  4. #8:
    Der er stor forskel i dæmoners holdbarhed fra Casual til Zealot (Let til Medium). De tager halvt så mange slag på Casual som de gør på Zealot. Men når fjenderne ikke slår igen og bare ligger og modtager prygl, er det næppe en skam at gøre det nemmere lige der. Sværhedsgraden kan nemlig justeres på alle tidspunkter, så du kan justere den ned til enkelte dæmoner og op igen lige bagefter.

  5. Solid og god anmeldelse, hvor du bekræftede min forventning om, at os PS3-ejere måske skal vente på GoW3 før vi forhaster vores Kratos abstinenser og køber Dante.

    Og Kim, “kanske” er svensk. På dansk siger vi “måske”

  6. Du fik ikke spillet i en trækasse som spiller “Never Gonna Give You Up?”

    God anmeldelse ellers – køber det, når det falder lidt i pris