Lineært og dæmonfyldt

Spillet følger en simpel formel, der ofte deler kamp og puzzles markant op. Det er snorlineært, så oftest vil du følge en sti og ankomme til et arena-område, hvorefter alt fremgang blokeres (gerne af ildvægge) indtil du har nedlagt det påkrævede antal dæmoner. Så kan du fortsætte, enten til næste arena, eller indtil spillet præsenterer et af sine enkelte puzzles. Disse har ofte af gøre med at flytte blokke for at aktivere eller blokere passager. Spillet indeholder en god del terræn-nagivation, hvor vægge skal forceres, reb skal klatres eller platforme skal skaleres. Visse cirkler fokuserer for meget på arenakamp, men spillet ender som en god blanding af de forskellige elementer, der sørger for at hver enkelt element sjældent bliver uinteressant.

Dante’s Inferno er et actionmættet spil. Det varer mellem ti og tolv timer, alt efter hvor effektiv du er til at svinge din le mod dæmoners hoveder og hvor tolerant du er overfor quick-time events. Der er ikke nær så mange quick-time events som man kunne frygte, men spillet havde været bedre uden. Specielt når man er for optaget af at afvente hvilken knap man skal trykke på, til at observere den hektiske action der finder sted imens.

BilledeBillede

Helvede er befolket af dæmoner af enhver art og Dante’s Inferno skyer ingen midler for at illustrere dette. Om noget er det et spil, hvor designerne har gravet dybt i de mørke afkroge af deres hjerner. Man støder på de ventede tyrelignende dæmoner, komplet med hove og horn i panden, fordømte soldater serverer mindre udfordringer og ildspyttende flagermusdæmoner indtager Helvedes luftrum. Men så begynder tingene at tage en sving mod det mere unormale, hvis man kan bruge den betegnelse. Frådseridæmoner er gigantiske kødklumper, med munde frem for hænder, mens visse Lystdæmoner ynder at gå i bro og angribe dig, under højlydt stønnen, med en stor tentakel, der skyder ud af deres skridt. Mest uroligende er kanske første gang du støder på de udøbte babyer (med benkløer som arme), der kravler ud af et brændende underliv og angriber dig i flok.

BilledeBillede

Hver Helvedescirkel præsenterer nye dæmoner og der er masser af variation i deres udseende og angrebsmetoder. Spillets bosser tilbyder ligeledes god variation. Deres udseende genspejler den cirkel de beboer, mens deres størrelser spænder fra det menneskelige til det forventede overdimensionerede og truende. Dante’s Inferno har helt styr på fjendevariation, der passer fint ind i spillets verden og for det meste holder kampene friske.

18 KOMMENTARER

  1. Det med checkpoints lyder ret nederen, jeg har samme problem med Darksiders.

    Men jeg har preorder på spillet og skal ned og hente det idag. Så håber det bedste.

  2. #3 elskede ordet savnet, ikke til at misforstaa… “Kill, kill, kiiiiill… I like to kiiiiill….”, i stil med denne her

    Men lidt mere seriøst; du snakkede om at sætte sværhedsgraden ned når de ikke lige gad at ligge stille – er det markant ændring i sværhedsgraden på niveauerne?
    DA:O var jo ekstremt i ændringerne af sværhedsgraden fra Hard til Casual (satte den ned på et tidspunkt over for en boss, fordi den bare skulle prygles hårdere end 14 årig teenage dreng gør når han opdager pr0n)

  3. Kæft du er hurtig, Kimo! Totalt nice!

    Tror dog ikke jeg køber det – men det er fordi jeg skal gennemføre Arkham Asylum først har jeg været igang med et stykke tid efterhånden… jeg er bare for langsom til at gennemføre spil

  4. #8:
    Der er stor forskel i dæmoners holdbarhed fra Casual til Zealot (Let til Medium). De tager halvt så mange slag på Casual som de gør på Zealot. Men når fjenderne ikke slår igen og bare ligger og modtager prygl, er det næppe en skam at gøre det nemmere lige der. Sværhedsgraden kan nemlig justeres på alle tidspunkter, så du kan justere den ned til enkelte dæmoner og op igen lige bagefter.

  5. Solid og god anmeldelse, hvor du bekræftede min forventning om, at os PS3-ejere måske skal vente på GoW3 før vi forhaster vores Kratos abstinenser og køber Dante.

    Og Kim, “kanske” er svensk. På dansk siger vi “måske”

  6. Du fik ikke spillet i en trækasse som spiller “Never Gonna Give You Up?”

    God anmeldelse ellers – køber det, når det falder lidt i pris