Konklusion
Med Dante’s Inferno har Visceral skabt en lille perle af et hack and slash spil i vores ellers shooter-dominerede verden. Spillet er sprængfyldt med stemning og med en historie som har klaret tidens tand, kan det vel næsten ikke gå helt galt. Måden hvorledes Dante trækker historien frem er aldeles fremragende og stemmeskuespillet alene ville være nok til at hive spillet op fra mængden af spil, der bliver frigivet her for tiden. Det visuelle formår med sin simple stil at fremhæve de fortabte sjæles pinsler og lydsiden supplerer med både skrig og gråd i topklasse.
Såfremt man er tilhænger af hack and slash genren, bør man absolut ikke gå denne titel forbi. Det kræver dog et par forberedelser i form af isposer og eventuelt et reservejoystick i tilfælde af at det første bryder sammen. Magen til button masher skal man lede længe efter, og undertegnede måtte da også skænke en tanke til de gode gamle Commodore 64-dage hvor joystick efter joystick blev smadret af diverse button mashers – Dantes button mashing føles virkelig som et blast from the past.
Alt i alt byder spillet på god underholdning og med udsigt til udvidelser i form af blandt andet multiplayer coop, virker det nærmest som om helvede ikke er så slemt igen.
+ Gribende historie – Irriterende stun->bank->afgrund-områder | Score: 8.5/10 |

























Hvaffet sværd?
Nå, nvm. Den er blevet rettet nu.
#1 – det der sværd der er bøjet i enden?
#2:
Dante render udelukkende rundt med en… halebard, tror jeg hans lange to-håndsøkse hedder. Han slås aldrig med sværd. Det er det der var lidt underligt. Jeg har i øvrigt fikseten bøf. Beatrice ligger på ryggen og har dermed en tand svært ved at have et sværd stukket i ryggen
#3 Argh Kim du kan da ikke være bekendt at fange mig på den måde.
Ved ikke lige hvad det var der fik mig til at tænke sværd (damn you kors-riddere!) muligvis er det fordi man kun bruger et andet våben end dødens le i de første 2 minutter af spillet
#3 – det var sarkastisk det jeg skrev i #2…
#5:
I så fald var det udemærket