For helvede da…
Når man drager ned til en verden hvor alt er skabt for at skabe smerte og irritation, kan det næsten ikke undgås at der er enkelte momenter som forsager en del banden og tanker i stil med ”Lortespil”, ”Fuck” og den altid dejlige ”Jeg gider ikke det lortespil mere”. Heldigvis nåede dette til kun til et par enkelte udtalelser af nummer to på den liste, og det var muligvis en kende selvforskyldt. Enkelte steder i spillet møder man nogle højere rangerende dæmoner, hvilket betyder de er stærkere og en hel del bedre udrustet. Som om dette ikke var nok, er enkelte dæmoner i stand til at lamme en så man ikke kan bevæge sig. At få tæsk mens man ikke kan bevæge sig er naturligvis aldrig sjovt, men det bliver værre endnu. Mens man står og overvejer hvordan man skal tage hævn over denne gang tæsk, stormer en anden dæmon frem og skubber en ned i en af spillets mange floder eller afgrunde hvilket giver det resultat af man straks dør en hurtig, men sikkert smertefuld død. Så kedeligt som det er at stå og blive banket uden at kunne forsvare sig, så er det absolut ingen forbedring at det ender med et skub ud over afgrunden.
![]() | ![]() |
Sådanne situationer findes en del gange i løbet af spillet, og den eneste måde at undgå det, er ved at holde sig så langt væk steder med floder eller afgrunde som muligt, selvom dette ikke altid er en mulighed. Spillets checkpoint-system kan både ses som en forbandelse og en velsignelse, men det afhænger lidt af hvor meget tid man har lyst til at spendere på spillet. For at gøre det kort er Dante’s Inferno ikke et spil som man bare sætter sig ned med i en ti til tyve minutter. Er man heldig er denne tid nok til at komme fra et reelt save-punkt til et andet – men oftest vil man være i gang med anden eller tredje gruppe fjender. Så har man ønsker om at fjerne sig fra sin konsol må man enten pause og vende tilbage senere – men med de nuværende elpriser tvivler jeg på at folk er friske på at lade deres PS3 stå og brænde – eller også må man bide smerten i sig og køre på til næste save-point. Ser man bort fra det, fungerer checkpoint systemet egentligt meget godt, og man starter aldrig særligt langt væk fra hvor man nu engang var nået til før det gik galt. Måske burde slut-bossen også næves meget kort, igen i relation til joystick button mashing. Naturligvis skal en slut-boss være en hård negl, men at hive denne ned, tager nogenlunde det samme tid – med konstant button mashing – som det gør at tage igennem en enkelt eller to af cirklerne i helvede. Jeg har lidt på fornemmelsen at det udelukkende er et forsøg på at straffe spillerne for deres synder ved at bruge så djævlens meget tid på dette spil.




























Hvaffet sværd?
Nå, nvm. Den er blevet rettet nu.
#1 – det der sværd der er bøjet i enden?
#2:
Dante render udelukkende rundt med en… halebard, tror jeg hans lange to-håndsøkse hedder. Han slås aldrig med sværd. Det er det der var lidt underligt. Jeg har i øvrigt fikseten bøf. Beatrice ligger på ryggen og har dermed en tand svært ved at have et sværd stukket i ryggen
#3 Argh Kim du kan da ikke være bekendt at fange mig på den måde.
Ved ikke lige hvad det var der fik mig til at tænke sværd (damn you kors-riddere!) muligvis er det fordi man kun bruger et andet våben end dødens le i de første 2 minutter af spillet
#3 – det var sarkastisk det jeg skrev i #2…
#5:
I så fald var det udemærket