Men kamp er ikke alt

Så sjovt som det er at hakke løs fra tid til anden, ville spillet blive en smule ensformigt i længden. Dette har Visceral Games dog været på forkant med, og spillet byder dermed på lidt til de mere intellektuelle gamere. Som en mindre afbrydelse findes der i spillet fortabte sjæle, som sidder og råber op omkring detaljerne fra deres liv og deres synd. Disse er enkelte gange meget nemme at finde, men andre gange skal der ledes en smule hvis man ønsker at finde dem alle sammen. Når en fortabt sjæl er fundet kan man – ligesom med dæmonerne – vælge enten at straffe den eller at sende den til himlen. Straffer man den, får man en bunke uhellige point samt en masse sjæle at købe opgraderinger for. Vælger man derimod at sende den til himmeriget, starter der et syndsforladelses-minigame hvor små bobler som repræsenterer synder svæver ind imod midten fra de fire sider af skærmen. I bedste Guitar Hero-stil, er hver ”action”-knap på joysticket tildelt en side af skærmen og når en synd-boble flyver ind over et ikon fra joysticket skal man hamre knappen i bund.

BilledeBillede

Jo flere man rammer korrekt, jo hurtigere bevæger de efterfølgende bobler sig og på den måde kan man få forladt en hel bunke synder på meget kort tid. Når spillet slutter, bliver det antal synder man har fået forladt ganget op en smule og det endelige antal bliver til sjælepoint som man kan bruge på opgraderinger af de forskellige evner. Dette minigame giver naturligvis også en kæmpe bonus til Dantes hellige rang. Men minigames er ikke det eneste som Visceral Games har fundet på til at underholde med. Undervejs i spillet – selvom det ikke sker alt for ofte – vil spilleren blive præsenteret for en række forskellige puzzles. Og som det gælder for alle puzzles, er de nemme nok når man først finder ud af hvad det lige er de går ud på. Undertegnede viste sig fra en af sine bedre sider ved ikke at regne ud at det var et puzzle før efter en cirka fem til ti minutters renden frem og tilbage for at finde ud af hvorledes at man kunne komme videre. Disse puzzles hører som sagt til sjældenhederne, og oftest vil enhver tanke, udover det at hamre knapperne på joysticket så hurtigt som muligt, gå på at regne de forskellige fjenders mønstre og svagheder ud.

6 KOMMENTARER

  1. #2:
    Dante render udelukkende rundt med en… halebard, tror jeg hans lange to-håndsøkse hedder. Han slås aldrig med sværd. Det er det der var lidt underligt. Jeg har i øvrigt fikseten bøf. Beatrice ligger på ryggen og har dermed en tand svært ved at have et sværd stukket i ryggen

  2. #3 Argh Kim du kan da ikke være bekendt at fange mig på den måde.

    Ved ikke lige hvad det var der fik mig til at tænke sværd (damn you kors-riddere!) muligvis er det fordi man kun bruger et andet våben end dødens le i de første 2 minutter af spillet