Tag kampen op mod djævlen
Størstedelen af hvad man foretager sig i Dante’s Inferno er at hakke den ene dæmon ned efter den anden. Og var det ikke fordi spillet lidt selv lægger op til det med sit slogan ”Go to Hell”, burde det klart stå som en advarsel inden man sætter sig i gang med spillet. For ikke nok med at man gennem historien ryger lige ned til de varmere regioner, så er der også stor risiko for at enten joystick eller hånden der styrer dette ryger samme vej. Men lad os vende tilbage til det senere, og starte med et lille overblik. Til at bekæmpe helvedes dæmoner har Dante to våben stående til sin rådighed, samt en smule magi som han får samlet undervejs. Det ene våben er Dødens le som fungerer som spilleres nærkampsvåben og det andet er et kors Dante får af Beatrice som svarer til et skydevåben.
![]() | ![]() |
Herfra er det mere eller mindre et spørgsmål om at hakke løs til højre og venstre mens man arbejder sig frem. Leen byder på to angrebstyper, et let sving som er nemt at lave længere kombinationer med, samt et tungt sving som giver mere skade og kan anvendes til at kaste fjenderne op i luften med. Dertil kan man også gribe enkelte fjender og enten straffe dem eller tilgive deres synder og dermed sende dem til himlen. Dette har en funktion udover blot at se fremragende ud (hvem elsker ikke at se en dæmon blive revet midt over?), nemlig at give en hellige eller uhellige point. Disse point symboliserer også Dantes to våben, den uhellige le og det hellige kors, og ved at skaffe en masse point i en af kategorierne, er det muligt at opgradere sit våben. Udover at våbnet giver mere skade som følge af opgraderingen, åbner det også op for at man kan spendere sjæle på nye angreb, mere i liv og lignende opgraderinger. Et andet produkt som også afhænger af ens rang i enten hellig eller uhellig, er nogle genstande man kan finde mens man arbejder sig rundt i helvede. Disse kan give Dante bonusser, såsom en chance for automatisk at blokere et fjendeangreb, immunitet over for enkelte specialangreb og mange andre ting og bliver opgraderet efterhånden som Dante får besejret fjender.
![]() | ![]() |
Men tilbage til helvedes joystick. Undervejs i spillet møder man mange dæmoner, og alt efter hvordan man håndterer dem, kan det være et helvede i sig selv at komme af med dem. Mindre dæmoner behøver man ikke engang at kæmpe imod, disse kan blot samles op og så enten straffes eller sendes til himlen – men når man når lidt længere frem, ser det en hel del anderledes ud. Enkelte dæmoner kan tage en mindre krig at besejre, medmindre man får fundet de ”rigtige” fremgangs metoder om man vil. Dertil kommer at enkelte dæmoner kun kan dræbes hvis man følger en bestemt rækkefølge af angreb – så hvis en fremgangs metode ikke ser ud til at virke, er det nok en god ide at prøve en ny vej frem. Dog skal det siges at selv med hvad der virker som den rette vej frem, er det ikke utænkeligt at nå op på kombinations angreb på langt en 100 til 200 slag før en kamp er overstået. Og det er vel og mærke uden at være en bosskamp. Derfor kan jeg næsten ikke andet end at fraråde at køre igennem dette spil i et hug, medmindre du går efter at få trænet din højre hånd – da kryds, cirkel og trekant vil blive slidt væk fra dit joystick i løbet af ganske få timer – i hvilket tilfælde det sikkert fungerer som en fin træningsmetode.





























Hvaffet sværd?
Nå, nvm. Den er blevet rettet nu.
#1 – det der sværd der er bøjet i enden?
#2:
Dante render udelukkende rundt med en… halebard, tror jeg hans lange to-håndsøkse hedder. Han slås aldrig med sværd. Det er det der var lidt underligt. Jeg har i øvrigt fikseten bøf. Beatrice ligger på ryggen og har dermed en tand svært ved at have et sværd stukket i ryggen
#3 Argh Kim du kan da ikke være bekendt at fange mig på den måde.
Ved ikke lige hvad det var der fik mig til at tænke sværd (damn you kors-riddere!) muligvis er det fordi man kun bruger et andet våben end dødens le i de første 2 minutter af spillet
#3 – det var sarkastisk det jeg skrev i #2…
#5:
I så fald var det udemærket