Gennem de seneste mange måneder er propagandamaskinen fra EA været i fuld gang med at promovere Visceral Games seneste eventyr, Dante’s Inferno. Med alt fra penge til Rick Roll’s er alt blevet brugt i et forsøg på at skabe opmærksomhed om denne titel. Med løfter om bål og brand er det i denne omgang Playstation 3 udgaven af spillet som har stillet sig op til dans.

Fra asken til ilden

Skrigene fylder korridorerne i fængslet, alt imens korsridderne brutalt nedslagter den ene fange efter den anden. På vej til den næste celleblok møder ridderen Dante sit endeligt, da en fange får sneget sig ind på ham og jager en kniv i hans ryg. Pludselig står Dante foran Døden, men i stedet for at overgive sig til sin skæbne, drager han sin halebard og en brutal kamp går i gang. Det lykkes Dante at besejre Døden, og med Dødens le spændt fast på ryggen drager han hjem i troen om at hans eventyr er ovre. Da han åbner døren til sit hjem ligger hans fars lig på gulvet, og ude bag ved huset finder han liget af sin forlovede Beatrice liggende med et sværd i maven. Da han nærmer sig liget, løfter hendes sjæl sig op fra hendes legeme, blot for at blive hevet væk af en person i form af en mørk skygge. Hermed begynder Dantes nedstigning gennem helvedes ni ringe for at redde sin elskede.

BilledeBillede

Dante’s Inferno fortæller historien om en korsridder som i den tro at Gud ville forlade alle hans synder, lystig slagter højre og venstre i Guds navn. Det viser sig dog hurtigt at det ikke lige var tilfældet og for at redde Beatrice skal han kæmpe sig vej igennem alt fra dæmoner til fortabte sjæle. Historien i spillet bliver fortalt både i form af en slags sjæle-guide gennem helvede, samt in-game og animerede filmsekvenser og det viser sig hurtigt at der ikke er tale om den sædvanlige superhelt-redder-prinsesse-fortælling. Jo længere ned i helvedes dyb som man kommer, jo flere beskidte og mørke sandheder træder frem i lyset og det er denne konstante ændring i historien som formår at gribe interessen. Det gør at man næsten altid sidder på kanten af stolen og forsøger at gætte sig til hvad der er sandt og hvad der er falsk, og hvad sker der mon lige om lidt? Dertil kommer det at spillet vel nærmest kan klassificeres som edutainment, for man lærer så meget om de forskellige områder i helvedet at den efterfølgende søndag bør bruges i kirken. Selve spillet er et hack and slash spil som udspiller sig i et tredje persons perspektiv. Der er også en del rollespils inspirerede elementer i form af en type rang man kan stige i, såvel som items og magi til at hjælpe en på rejsen.

6 KOMMENTARER

  1. #2:
    Dante render udelukkende rundt med en… halebard, tror jeg hans lange to-håndsøkse hedder. Han slås aldrig med sværd. Det er det der var lidt underligt. Jeg har i øvrigt fikseten bøf. Beatrice ligger på ryggen og har dermed en tand svært ved at have et sværd stukket i ryggen

  2. #3 Argh Kim du kan da ikke være bekendt at fange mig på den måde.

    Ved ikke lige hvad det var der fik mig til at tænke sværd (damn you kors-riddere!) muligvis er det fordi man kun bruger et andet våben end dødens le i de første 2 minutter af spillet