Konklusion
Dance Central er utvivlsomt første spil i en ny musikserie fra Harmonix. Mht. det grundlæggende gameplay og den generelle underholdningsværdi, har de ramt plet. Når musikken spiller og din danser går i gang, er det meget svært ikke selv at blive revet med; en smule vakkelvorent, hvis du ikke kender sangen; i fuld flor og med hele kroppen, hvis du kender den. De tilgængelige sange og de mange dansetrin sørger dertil for, at hver eneste sang danses forskelligt, og selv om du ikke ligefrem kan tage dem med i byen og imponere pigerne, kan du sagtens føle rytmen i kroppen. Specielt når den lækre præsentation og den flotte motion capture viser dig, hvordan dansen skal se ud for alvor.
Det der mangler, er indhold. Harmonix har været fokuseret på at få konceptet på plads og Kinect til at makke ret, hvorfor elementer, som en singleplayer-kampagne, dybe multiplayer-dueller og lign. aspekter mangler. Der er desuden blot 32 sange at lege med og selv med løftet om at kunne købe flere i fremtiden, kan sangbibloteket virke slankt for nogle. De forskellige challenges kunne desuden trænge til at blive mikset bedre. Og hvis Harmonix virkelig vil rykke når Dance Central 2 udkommer, bør de sørge for at de mange danse føles mindre som en serie af separate dansetrin, men snarere en kontinuerlig dans.
Af alle Kinect-spil hidtil, er Dance Central sandsynligvis det bedste bud på et sikkert køb. Det er langt den mest modne oplevelse og er ikke blot endnu en Wii-klon. Spillet sørger for at både dine hænder og fødder er vigtige for din dans, hvilket drager fordel af hvad Kinect kan tilbyde, ud over Wii og Move – at bruge hele kroppen. Spillet har desuden langt det bedste Kinect-interface hidtil set og er det spil jeg har kunne more mig med i længst tid, både generelt set og i en enkelt spillesession. Søger du et Kinect-spil, der ikke blot er en Wii-klon, har rig mulighed for at udvidde sig, har flot præsentation og ikke mindst underholdende gameplay, bør du uden tvivl købe Dance Central. Før eller senere finder rytmen dig og du bør ikke tøve med at byde den velkommen.
+ Bedste Kinect-spil hidtil – Mangler gameplay-muligheder | Score: 8/10 |





























Lyder lækkert, kunne jeg godt tænke mig at prøve.
Eneste spil som jeg virkelig gerne ville have til Kinect.
Og så ville jeg se frem til Child of Eden.
Desværre har jeg ikke fået løst mit pladsproblem endnu og har derfor stadig ikke fået investeret i en Kinect