Free-style og multiplayer

Et ganske fornøjeligt timeout i hver enkelt sang er free-style, hvor både danser og flashcards holder pause, hvilket giver dig små 10 sekunder hvor du kan slå dig løs på egen hånd og vride dine bedste moves afsted. Undervejs i free-style tager spillet en lang serie billeder og sætter det sammen til en hurtig montage, der ofte ser befriende tåbelig ud. Herefter fortsætter sangen som normalt. Det kan være svært pludselig således at blive smidt ud i den dybe ende af bassinet, men uanset hvordan du kegler rundt, belønnes du altid med en morsom montage og scoren ”fejlfri free-style”.

BilledeBillede

Har du brug for yderligere udfordring i din dans, og er hverken Easy, Medium eller Hard svært nok, kan du vælge helt at fjerne flashcards. Selv om du gik og troede at du dansede godt fordi du kendte sangen, kan dette næsten føles som at svømmevingerne punkteres for tidligt. Du kan også prøve kræfter med Dance Battle, spillets multiplayer-funktion. Grundet gameplayets fokus på at bevæge dig foran kameraet, kan man desværre ikke danse to ad gangen. I stedet skiftes man til at danse sektioner af hver sang og indtjener hver sin score, der sammenlignes til sidst. Mere er der ikke i multiplayer, og online begrænses til Leaderboards. Det er dog stadig ganske fornøjeligt at slå pjalterne sammen og forsøge at være den, der bedst efterligner spillets koreografi. Slutteligt kan du afprøve den pjattede Workout-mode, der ganske upræcist viser dig, hvor mange kalorier du antageligvis forbrænder i hver enkelt sang. Den tæller dog også selv om du står aldeles stille, så det er mest af alt en gimmick.

2 KOMMENTARER

  1. Eneste spil som jeg virkelig gerne ville have til Kinect.

    Og så ville jeg se frem til Child of Eden.

    Desværre har jeg ikke fået løst mit pladsproblem endnu og har derfor stadig ikke fået investeret i en Kinect