CD Projekt Red har endelig udgivet det sindssygt hypede Cyberpunk 2077. Gamingverdenen er nærmest imploderet i diskussioner og jeg kan kun tænke: “Hvad rager det mig?”. Jeg er så heldig, at jeg kun skal forholde mig til det spil, jeg har fået mellem hænderne. Med 68 timers spilletid, tror jeg også jeg har noget fornuftigt at sige. Døm selv.

Et action RPG med (for?) mange detaljer

Vær så vild i dit visuelle udtryk som du vil. Der er plads til forskelle i Night City!

Lad os starte med: dig selv. Hvem er du, hvorfor er du, hvordan ser du ud, hvad kan du? Spillet giver dig tre skabelsesberetninger at vælge imellem. Har du en fortid som “street kid”, “nomad” eller “corpo”? De tre forhistorier er dog kun historier og bestemmer intet om hvordan du grundlægger din karakter. Du vælger selv hvor du gør af dine første skill points, så dit valg af fortid har kun indflydelse på historiefortællingen senere i spillet.

Der er RIGTIG meget at tage stilling til, især når man er helt grøn i Night City.

Der er fem grundliggende evneområder at fylde point i. De er hver især delt yderligere op i egenskaber, som man kan udvikle via perk points og ved at anvende evnerne. Laver man f.eks. meget crafting, så får man crafting-point som trinvis giver forskellige bonusser. Altså kan man ikke kun købe sig til evner, man udvikler dem også i løbet af spillet. Dette kan i høj grad påvirke, hvor du gør af dine perk points, så det er faktisk en meget dynamisk tilgang til karakter-udvikling.

Find selv ud af det, n00b

Om end der er nogle hjælpsomme hints i spillet, så er der også mange områder uden forklaring. Jeg har f.eks. endnu ikke fundet ud af hvordan man får erfaring inden for “Cold Blood”. Som i overhovedet slet ingen anelse. Man får heller ikke hjælpsomme “hvis du vil være sådan her, så gør sådan noget her”-hints med. Det splitter mig i to lejre: Den ene siger, at brugervenligheden er i bund og det gør det svært at spille spillet. Den anden siger, at jeg ved første gennemspilning følte mig totalt grønskolling, som efterhånden blev sej.

Modifikationer. Er du til små detaljer eller vil du helt forkaste dit slør af menneskelighed?

Til at starte med irriterede det mig, men jeg må indrømme at jeg langsomt flyttede mig fra første til anden lejr. Jeg er nu i gang med en ny gennemspilning og tilgår spillet meget anderledes end første gang. Det er fedt nok at kende systemet og byen, men jeg har faktisk stadig en fornemmelse af, at jeg ikke RIGTIGT ved noget. Det er nemlig en stor, rodet og kompliceret by, så det tiltaler mig meget at kunne være grønskolling gentagne gange.

Det minder temmelig meget om GTA V, gør det ikke?

Jeg synes selv jeg brugte god tid i min første tur gennem Cyberpunk 2077, men det var også tydeligt at jeg kun havde kradset i overfladen. Som du kan se på ikonerne, er der mange ting at komme efter. De blå prikker, er et meget handy fast travel-system, som du bliver glad for. Alle de andre: Jamen wow, du kommer faktisk kun virkelig under huden på byen, ved at bevæge dig rundt i den.

Et lille råd

I løbet af de første par storyline-missioner får du én, der går ud på at finde nogle biler for et taxaselskab og en anden som går ud på at finde nogle murmalerier i byen. De missioner er virkelig gode at give sig i kast med, fordi du kommer rundt over det hele. Samtidig får du en masse fast travel-points på kortet, så gør endelig det!

Køretur med udsigt. Det er ganske lækkert at opleve den mangfoldige by.

Du kommer mange steder hen og får set både byens kvarterer og de omkringliggende områder. Det tager tid og der er mange distraktioner! Pas dog på, for nogle af dem slår dig ihjel. Find selv ud af hvilke, it builds character

Du kommer til at køre rundt mellem et væld af tilfældige situationer og jobs fra de forskellige fixers (dem der tilbyder dig kriminelle jobs). Det kan godt give en følelse af ADHD. Det fungerer dog udmærket, fordi det understreger at alle vil have nogen til at gøre noget for dem.

Fixeren Rogue og lige lidt Johnny Silverhand i baggrunden. Breathtaking indeed!

De forskellige jobs giver gysser i kassen og street cred, som er livsvigtigt i en by som Night City. Enten ved alle hvem du er, eller også er du ingen. Hvem du så ender med at være, er op til dig. På godt og ondt skriver du din egen historie gennem blod, penge og rygte. Hvad Johnny Silverhand betyder for din færd, vil jeg ganske enkelt ikke afsløre. Altså udover at han kommer til at påvirke dig virkelig meget!

Ah. De åbne vidder. Lyset gennem vinduet. Den sagte jamren fra et gidsel i bagagerummet.

Dog vil jeg afsløre, at Keanu Reeves’ deltagelse i spillet kan mærkes. Ud over de lejlighedsvise referencer til f.eks. The Matrix, så udgør han også en rigtig udmærket Johnny Silverhand. Rebel, terrorist, rockmusiker. En ægte “punk” der gør oprør mod det moralske forfald i det system, han ser i verden omkring sig. Du og Johnny skal ud på en lang rejse sammen, og hvem der bliver ændret mest, må din tid vise.

GTA V og Deus Ex har lavet et barn

Min første, anden, tredje og stadige indskydelse er dette: Cyberpunk 2077 er i høj grad en blanding af de to spil. Selvfølgelig tilsat CDPR’s liderlighed for detaljerigdom og personlig konflikt. Yderligere har CDPR udvidet seriøst meget på systemet, både med evner og crafting samt hvordan det hele udvikles. Man kan ikke bare købe sig til tingene, de skal spilles. Det holder sgu egentlig meget godt!

Forhåbentlig er det kun dine modstandere og ikke din GPU, der ser sådan her ud…

Kamp er ikke voldsomt nyt, bortset fra at man kan hacke ting og folk. Når alle indeholder netværks-sårbare teknologier, kan man lave lidt flere tricks end normalt. Det giver mange taktiske muligheder, som igen er nogle man selv må vælge imellem. Du får ikke evner serveret på et sølvfad. Ofte kan du ganske enkelt ikke udføre de ting, du vil. Så er det om at være kreativ og bruge hvad du har til at løse opgaven.

Nogle gange ser spillet irriterende godt ud.

Du skal “bare” vælge dine våben og evner og så kaste dig ud i det. Det virker helt centralt for spillet at være overvældende. Hvis du går ind i det med komplet styr på det hele, så tror jeg du går glip af hvad spillet prøver at give dig. Når du kastes ind i en dystopisk fremtidsverden, hvor etik og moral er skredet i svinget som en varevogn der akvaplaner, så er det på sin plads at være forvirret.

(Anmeldelsen fortsætter på næste side.)

37 KOMMENTARER

  1. God anmeldelse.
    CDPR har udtalt, at det memory fix IKKE har nogen indflydelse…. Om det er rigtigt eller ej, ved jeg ikke. Men deres officielle udtalelse er i hvert fald at det ingen indflydelse har.

  2. #1: Du har helt ret. Jeg nåede faktisk selv at se denne info fra CDPR, mens jeg var i gang med at drikke lidt for mange øl med trommeslageren, men dog for sent til at inkludere det i første omgang.
    Tak for fangsten, jeg håber rettelsen er klar nok! =)

    Det ærgerlige er at det FØLTES som om det gjorde en god forskel, men det er nok wishful thinking

  3. #5 Tak, det er også rettet nu!

    Jeg fik vist lige outet mig selv som værende totalt uden kørekort =P
    Jeg kunne huske at det var et af bilfirmaerne med F og jeg var temmelig sikker på at det ikke var Ferrari så min usikre, rystende hånd landede på Ford.

    Når det så er sagt, så er det DÆLEME en grim slæde!

  4. Fik spillet på release til PS4 Pro men har indtil videre kun patchet det op til 1.05. Ved simpelthen ikke om jeg vil starte endnu eller venter til februar hvor spillet er patchet en del mere

  5. Jeg må være en af de heldige få, der ikke har oplevet en stormflod af bugs. Bevares, de er der (mange glitches og clipping) og jeg er fx røget gennem jorden et par gange for så at dø, men det er ikke noget, der har ødelagt totaloplevelsen. Ja ja, det er ikke lige så dybt som ES-spillene, men det er til gengæld lang mere actionfyldt! Og helt enig, det er absolut ikke særligt brugervenligt. Det tog mig fx en KRIG at finde ud af, hvor ens shards ligger…..

    Men når det først kører, er det awesome! Og når man rammer lv 31-32, SÅ begynder der at ske noget med det loot, man finder. Lækkert! Nu mangler vi bare, at man kan købe (og flyve i!!) flyvende biler, at der kommer et ordentligt crafting/upgrade system (hvor man fx kan mikroopgradere ens våben med nye dele ligesom i virkeligheden), at man kan customize sine biler med alt fra farve, chassis og motordele og at fjenderne bliver lidt (!) mere intelligente.

  6. Synes at 7 er en høj score mår du har oplevet så mange fejl og endda anbefaler man venter med at spille det. Ja, flot grafik og god historie opvejer, bare ikke når det er pakket ind i en uoptimeret og buggy skal.

  7. #9 Jeg er enig, men i det mindste er DR ikke faldet til hype patten og giver det 10/10 baseret på det måske engang bliver godt ligesom mange af de andre helt store andmeldere har gjort, så kudos for i det mindste at anderkende det ikke er iorden at levere et så fejlfyldt spil til trods for der står CDPR på døren og spillet nærmest var dømt til at være en 10’er på forhånd af dem selv og mange andre.

  8. #9 Tjah, på min PC-version kører det okay og jeg HAR netop kunnet fordybe mig i spillet. Måske fordi jeg har kunnet bruge temmelig koncentreret tid til det. Jeg har også være ganske vidende om at jeg skulle sidde med et buggy spil, så med det in mente, har jeg haft et stærkere fokus, end hvis jeg skulle opleve det for egen lysts skyld.
    Derfor har jeg taget mig tid til at tænke over spillet, også mens jeg spillede. Jeg kunne godt “rage” ud over bugs og give spillet 3-4 stykker, men som sagt er de dog ikke SÅ slemme. Historien har dybde og indlevelse, men for nuværende, må det altså blive til de 7/10. Hvis du synes jeg mangler nogle argumenter i anmeldelsen, så pointér det endelig, så jeg kan give mere fyldestgørende svar.

  9. #9 Jeg tænker – som GuitarLars – at Cyberpunk 2077 bestemt ikke er uspilleligt. Så havde karakteren selvfølgelig været en anden. Man kan få en okay oplevelse nu, og man kan givetvis få en rigtig god oplevelse (sikkert en 9’er, måske endda mere) hvis man venter på at støvet har lagt sig og fejlene er blevet fikset.

  10. #13 Ud fra nogle af de videoer jeg har set af konsolversionerne, så har vi det virkelig nemt på PC. Jeg forstår godt de er frustrerede, fordi deres versioner virkelig ikke er spilbare. Krydser fingre for at de kommer op at køre så hurtigt som muligt. Vil næsten påstå at PC kører “fint nok”, selv om jeg selvfølgelig også gerne så min egen udgave “flowe” som Bruce Lee i zonen =)

  11. #15 Wait, wut, really? Wow!

    Er jeg så den eneste der efterhånden tænker at det er VIRKELIG random, hvad den enkelte bruger har oplevet af bugs og knas? Jeg synes efterhånden der er mange fortællinger der går på tværs af hinanden?!?!?!

    Mht “synes 7 er for lidt”, så er jeg faktisk glad for at høre det. Min egen tanke er at hvis spillet var forholdsvis bug-frit, så havde jeg sikkert endt på 9, måske endda ligefrem 10. Så hvis du har oplevet så få problemer, er jeg glad for du synes spillet (i en mere problemfri tilstand) fortjener en højere karakter =)

  12. Altså når Sony ligefrem piller det ned fra deres PS Store, så skal det altså ikke bare være et “par bugs” så er det fordi den helt gal, kan ikke engang huske de har gjort med nogen andre titler?`

    #15 Hvor mange timer har du spillet? det lyder vanvittigt hvis du skulle være den eneste der ikke oplever fejl især på PS4, men altså det skal du dælme prise dig lykkelig over det er vidst utrolig få der kan sige det samme.

  13. Har det på pc. Har ikke oplevet nogle game-breaking bugs. Alle quest har virket.
    De bugs jeg har oplevet er relativ små.

    Cyberpunk er det bedste spil i mange år.
    10/10 herfra og Bad Ass Seal of Approval!

  14. Politi systemet i spillet er fandme også nyskabende! og den meget livagtige by, hvor man bare kan lave alt muligt. Våben loot systemet er også lækkert. Rigtig hyggeligt med 20 af de samme våben hvor man så leder efter den med højst dps hver 30 minutter… eller den geniale npc ai!

    Tror der skal meget mere end nogle patches for at få det spil op sammen med de store.

    Og hvorfor kan man ikke kravle på væggene med de der mantis blades, som man så i gameplay før spillet…

  15. Klart en 9/10 i min bog. Har ikke været ramt af fejl, og kun lidt små bugs, intet problem. Jeg er helt opslugt af bare at cruise denne fantastiske by, og jagte bad guys. Denne verdens indlevelse er fantastisk fed.

  16. #17 Folk på internettet er nogle idioter (jeg er selv på reddit og hold nu op …) så da det kom frem der var problemer, så gik internettet amok og review bombede spillet til helvede. Mainstream medier som eksempelvis DR fik fat i historien og skriver om “SKANDALE” og and farverige ord omkring spillet. Så Sony reagerer sansynligvis sådan for at undgå en “shitstorm”.

    Hvor lang tid har jeg spillet ? – cirka 10-15 timer og startet spillet op en 10 gange (spiller kortere sessioner grundet travlhed).

  17. Nå nok om det – jeg er glad for spillet og jeg er ked af det på vegne af dem som ikke kan nyde det.

    Skal også holde op med at forsvarer spillet og så bare være glad for jeg kan spille det uden de store problemer

  18. Tænker vi (#0) skal have en ‘final(ly) release edition’ af anmeldelsen om nogle måneder, eller hvor længe det tager at når frem til den. Det skulle ikke undre mig hvis det tager et halvt år eller mere, nu hvor fokus først er på last-gen konsoller så det går lang tid inden PC’en får noget kærlighed og ikke bare småfixes.

    Og som sagt tidligere, så passer det nok med mit 3080 kommer

  19. Jeg er næsten ved at være færdig med det efter godt og vel 95 timer.

    Men jeg har ramt min første show-stopper bug, med en NPC som ikke spawner – så må lige vente på den bliver fikset så jeg kan få hjulpet Johnny.

    Ud over det har det været en fin nok oplevelse. Der har da været lidt scripting osv. som ikke altid har kørt helt som det skulle, men ellers har der ikke været nogle problemer der ville få mig op af stolen.

  20. #24 Hehe, jeg mistænker at vi er mange som er blevet mere hærdede over for bugs, efter en årrække med EA og Ubisoft

    Jeg har tre spil kørende. Det første gik lige hurtigt nok, jeg blev nærmest overrasket over at jeg stod og var færdig. Så som det totalt fornuftige menneske jeg er, lavede jeg to nye saves og lavede dem mere skill-specifikke. Jeg vil simpelthen prøve at køre dem op til lvl 20 i tre skills og fordele resten som jeg lyster.
    Deeeeet tager noget længere tid! Er også oppe på 95 timer nu, men som sagt fordelt over tre spil. Har dog fået købt den feeeeeede nomad-slæde! Føj, hvor er den flabet og med det syge optræk!

  21. #28 Bare tænk dig om fordi du åbner en dør som du ikke kan lukke igen.

    Med mindre det skal forestille sig at i på DR også giver cyberpunk2077 særbehandling ligesom alle andre på nettet, så risikere du jo at åbne en dør for at man skal genbesøge spil efter de er bleve patchet, det vil sige det skal i jo så også gøre ved alle andre spil i har anmeldt.

    Valhalla er blevet væsentligt bedre efter sidste store 5,5 gb. patch bare for at nævne en, og den fik også kun 7 i karakter pga. bugs.

    Enten skal man lade det stå, det nu og her indtryk man havde da man havde det i hænderne eller også skal man give alle spil samme hvilkår og genbesøge dem hvis de får store rettelser, synes nummer 2 kunne være fed hvis i har tiden til det, men hvis ikke så synes jeg ærlig talt i skal holde jer fra det.

    Men en follow-up artikel eller noget i den stil er jo noget helt andet, bare tænkt jer om.

  22. #29 Du kan TRO jeg har tænkt den tanke! Altså at en “genanmeldelse” ville være noget lort. Jeg har ikke lyst til at blåstemple spilindustriens forretningsmodel, hvor de udgiver noget værre møg, med løftet om at det engang bliver godt. Det føles lidt for meget som valgflæsk, if you catch my drift.

    En simpel artikel engang senere, kan jeg dog nok godt vride af ærmet
    Jeg slutter jo også af med at anbefale “vent”. Det giver derfor god mening, hvis jeg på et tidspunkt kan sige “så’ det nu, folkens!” =)

  23. #30 lyder som en fornuftig måde at løse det på, og er glad for at hører du deler min holdning til ikke at indbyde til man udgiver med løfte om forbedring senere.

  24. Jeg synes godt man kan forsvare 7/10 selvom man anbefaler at vente med spillet. Hvis man mener spillet er 7/10 nu, men at en kraftig reduktion i fejl f.eks. kan give spilleren en 9/10 oplevelse, kan det jo godt betale sig at vente et års tid.

  25. #32 Vi kommer ikke til at lave en ny eller opdateret anmeldelse. Med at følge op mener jeg at f.eks. om et halvt års tid at se på hvor det egentlig endte, og hvilke konsekvenser (hvis nogen) lanceringen havde for CDPR.

  26. #32 Bare rolig, jeg ved at @PBT er helt enig. Han er absolut heller ikke fan af at give ved dørene, for at “tækkes” udgiverne. Hvis det så gør at de sætter os i bunden af listen over reviewers som modtager kopier til anmeldelse, så må det være sådan. Daily Rush har et DNA og en del af det DNA, som vi er stolte af, er vores uafhængige og kritiske tilgang.

    #33 Tak for støtten! Jeg håbede da også at min argumentation gennem selve anmeldelsen lagde op til karakteren, men jeg får desværre ikke altid sagt alting lige tydeligt til alle

    #34 Straight up, Chief!

  27. Til jer Der nævner buggy spil og et dårligt ry efter udgivelse, så kan jeg også nævne Days Gone, som blev haglet bed af anmelder pga bugs og folk turde ikke købe det. Spillede det 1 år efter og det er et af de bedste spil oplevelser jeg nogensinde har haft, cyberpunk kan stadig blive helt fantastisk men lige nu er det bare et 7 tal permanent og det må cdpr accepterer.

  28. Nu har jeg gennemført det 2 gange, skal forsøge at holde det næste jeg vil sige spoilerfri.

    1. Gang manglede jeg stadig at lave rigtig mange ting i byen af side missions så tænkte i stedet for at lave dem så ville jeg spille det igen og lave alle sammen og så køre slutningen igennem.

    2. Her gjorde jeg så netop dette, og det var 2 meget forskellige oplevelser men dog med en enkelt fælles note.

    Slutningen/slutningerne(HER KOMMER EN MEGET LILLE SPOILER)

    Jeg synes virkelig ikke der er nogen god slutning, synes alle 3?(har ikke fundet flere) er virkelig ringe, det er super skuffende at der bliver sat et stort fedt endegyldigt punktum af negativ karakter.

    IKKE FLERE SPOILERS.

    Til slut vil jeg sige at main story missions er virkelig få i forhold til hvad jeg troede, grunden til jeg gennemførte det så hurtigt første gang var fordi min main story mission var GRÅ i sværhedsgrad, og jeg var kun level 38 tror jeg, så tænke jeg hellere måtte advance den så den ikke kom for langt bagefter og så sluttede det bare, når man ser på main story vs. sidequests, jo jo bevares det er ikke unormalt der er flere sidequests end main story quests, men come on, 80% af spillet er sidequests og 20% main story, det synes jeg altså er for tyndt.

    Konklusion: Nu hvor jeg har gennemført det 2 gange og 100% klaret spillet 1 gang, så synes jeg faktisk spilelt blev ringere og ringere for mig jo mere jeg spillede det, de der sidequests er super kedelige i længden især alle de der police ting man skal lave, men det skal dog siges at selvom main story er virkelig kort, så er den rigtig god synes jeg, story telling det kan de bare, men alt i alt er det godt nok en tynd omgang øl de har produceret. 7/10 er bestemt ikke helt skævt.