Hvilken verden er virkelig?
Der er ingen tvivl om at Crysis præsenterer banebrydende grafik. Lyset i junglen der falder på jorden igennem det tykke dække af palmernes kroner, eksplosioner der synes at komme ud gennem skærmen og de overdådige animationer er blot nogle af de ting, der vil få enhver FPS-elsker til at længes efter det nyeste hardware. For lige så flot som Crysis er, lige så hurtigt vil den, med kun et hurtigt blik af afsky, spytte din computer udmattet ud på jorden og dømme den uværdig til at køre Crysis på højeste grafikniveau. Men hvis man har hardwaren til at kunne trække Crysis op i nogenlunde omdrejninger, vil man også blive belønnet i form af flotte landskaber, animation og filmiske sekvenser.
![]() | ![]() |
Netop de filmiske sekvenser er noget man nærmest længes efter, når man spiller Crysis. Ikke blot for at få en pause fra det hæsblæsende gamplay, men også for at kunne læne sig tilbage i stolen og se – altså virkelig se efter – hvordan Crytek har formået at skabe et af de bedst udséende spil til dato. Mellemsekvenserne ledte mine tanker tilbage til Gears of War på Xbox 360, da de har lidt af den samme aura over sig.
Aura, der ikke bliver holdt tilbage af irriterende dårlige stemmeskuespillere (okay, den engelske limey-accent er lidt tykt smurt på), men til gengæld en solid omend ikke overdådig præstation. Det samme gør sig gældende for hele lydsiden der lægger stemning til spillet og får våben og eksplosiner til at synes rigtige: Det er en solid præstation, men så heller ikke mere. Men det gør for det meste ikke noget da man i filmsekvenserne bliver interesseret i, hvordan det vil gå med holdet som man har fulgtes med fra første minut, og derfor følger man også med i hvad der bliver sagt. Man kan ikke lade være med at føle et lille stik af afmagt når ens gruppefører bliver taget af… hov, dér var jeg lige ved at afsløre det.
![]() | ![]() |
Men det ville faktisk ikke have gjort så meget, hvis jeg havde afsløret noget. For selvom historien på alle måder prøver at være innovativ, så lykkes det aldrig helt. Man har valgt at følge den lidt for lineære historie omkring stedet hvor alt er gået galt, hvordan helten næsten egenhåndigt skal redde dagen, hvor han bliver overmandet, taget til fange og for derefter at slippe fri og tage kampen op mod overmagten. Det er lidt ærgerligt, da der nu er så meget andet der lykkes for spillet som helhed.






























Nice
Har lige bestilt det fra coolshop. Vil nok bare vente til jeg får min nye computer, med at gennemføre det.
Men god anmeldelse
ja jeg kører det i medium og 1024*768 på min gamle spand… det kører ok, men ser desværre ikke så godt ud som det kan gøre…
damn jeg skal have mig en opgradering….
ondt at give det minus for manglene death match… Det kan være et ønske (og mon ikke der dukker et mod op en skønne dag) men at give det minus pga det er lidt unfair IMO. Ellers fin anmeldese.
Godt skrevet.
“Iklæd dig dit bedste rød-lysende tøj og spring ud i den blå luft. ”
– det er jo ren poesi
kopiere et indlæg jeg har lavet tidligere.
*spoiler så læs det kun hvis du vil vide for meget*
Har gennemført spillet på Delta (sværreste) uden problemer. Det er ALT for nemt.
Spillet er genialt lavet indtil man går ind i rumskibet. Ikke så meget fordi genren skifter fra mennesker til aliens men.. Det går fra at være en meget flot engine med interaction (gå ind i træer der bevæger sig efter dig, skyde dem ned, smade bygninger, drille AI, flere muligheder om hvordan du vil gribe en mission an pga stor bevægelsesfrihed – stealth eller rambo osv osv) til at blive det kedelige arcade spil jeg har set. Du SKAL følge den troppe der… Du SKAL gå igennem den og den dør.. og du skal skyde x antal skud på den alien før den dør.. Ikke nok med det får du nu en kælling til konstant at minde dig om hvad du skal ikke mindst på “endemonstre”. Det hele når et klimaks til sidst på hangarskibet – har aldrig følt før at jeg bare egentlig sad og kiggede på og ikke selv var med, end på det skib helt til sidst. Superduper monstret til sidst er det helt galt
Og så vil jeg gerne protestere imod slutningen på historien.. enten er det pga EA vil udgive flere versioner hvilket jeg er sikker på.. men så skal man tilbage på øen og kun kæmpe imod aliens? Hvor fedt bliver det
Tror jeg kommer til at bruge mest tid på at lave baner med en by med en masse (human) og så sætte sig selv midt i det. Det eller MP hvis de kan få det til at virke for SP delen… Super storyline som sådan.. men alt for nemt og cloak armor er for powerfull.. evt prøve igen uden at bruge cloak. Så er AI faktisk godt lavet, men de bliver godt nok dumme lige meget hvad når man slår cloak til. Lidt for meget af det gode.
Engine: 9.5/10
SP: 5/10 (5/5 for de første 50% af spillet og 0/5 til de sidste 50% af spillet)
Godt review
Har ikke gennemført HELE spillet endnu…men jeg er nået ret langt. Som det første spil siden HL2 vil jge give gameplay 10/10. Alt fungerer 100% perfekt IMO, det er ligemeget om man er til stealth eller hardcore action…begge ting er perfect afbalanceret. Dertil kommer køretøjer og alt det andet som også bare sidder lige i skabet…
Grafikken får 15/10…
#5
SPOILER SPOILER SPOILER SPOILER!?!?!?!?!
jeg har lige reddet en gidsel og nakket et par tanks .. også på delta… ja, det er urimelig let, og det er til trods for at der intet sigtekorn er på.. :s udover når man zoomer ind selvfølgelig.
gad vide om det holder længere inde, hvis det gør det..
men det er så fedt at jeg vil se bort fra det.. det er dog stadig en udfordring. men ikk en der er ret svær
Satme godt arbejde breaker. Du får tastet på tastaturet en del for tiden. Suverænt initiativ og dejligt at se!
Keep up the good work.
Najs nok glæder mig til damen kommer hjem, med det spil til mig nu her om små 15 min
For dem af jer, der fortsat har problemer med ikke at kunne joine servere:
Alt det kræver for at løse problemet, er en genindtastning af cd keyen. Dette gøres ved at gå ind på Crysis dvd’en under mappen “Tools” og finde filen, der hedder noget med “EA_code”. Indtast cd keyen og det hele spiller.
Nice nok. Jeg er kun lige kommet igang med spillet og er allerede lidt træt at ABSOLUT at skulle på medium for at det spiller 100%
Af den grund ligger der nu et ekstra 8800gts på bordet ved siden af, så når jeg er færdig med at arbejde engang i aften skal der sgu leges Damen er smidt i byen så fjernsynet er reserveret til crysis, mon 2 stk 8800 kan trække det i 1920×1080? :S jeg tvivler faktisk lidt
Game on gutter, nice anmeldelse
Skuffet over at det lader til at historien mangler lidt. Historien er fandme vigtig!!
Men kommer jo an på så meget.
Jeg synes jo f.eks. stadig at det er sjovt at spille CS… Og det er der satme ikke meget historie i. Men ok, ved ikke om det er fair at stille det sådan op…
#11 åh ej du har vel ikke købt et 8800GTS kort nu?
#13 og #14
Jeg gav ikke en krone for det
#6 Helt enig, 10/10 herfra også. Og jeg synes bestemt heller ikke at historien halter, den er da 100x mere interessant end 99% af alle andre spil derude
Hvilken historie? historien om mennesket vs. aliens?
Hvis den lamme historie kan få folks pis i kog, begynder jeg godt nok at tvivle på spils historier for fremtiden.