Tactic3D Omega Wireless headsettet

Køber du det store bundle, så får du også det lækre trådløse Tactic3D headset med. Selvom prisen er høj, omkring 1.400 kroner for bundlet og 1.000 for headsettet alene, så er det uden tvivl et rigtigt lækkert headset. Pakken kommer med en bunke kabler; mikrofonledning til forbindelse med Xbox 360 kontrolleren, USB stik til forbindelse med oplader og PC’en. Derudover er der en aftagelige mikrofon, et stativ du selv skal samle og en lille senderstation.

Køber du headsettet sammen med Recon3D kortet, så er du klar til at køre, når Recon3D er installeret. Køber du headsettet for alene, skal du lige smække DVD’en i og installere softwaren og danne forbindelse mellem headsettet og sender-enheden. Det er der ingen ben i. Selv uden Recon3D kortet er Tactical 3D lavet til både PC og konsol. Uden Recon3D enheden, får du selvfølgelig ikke alle de lækre features med derfra. Det siger jo egentlig sig selv. Via line-ind stikket bag på modtageren, kan du sætte alt til headsettet, lige fra din mp3-afspiller til dit TV. Det er ikke kun til PC og konsoller, selvom det er den primære målgruppe.

BilledeBillede

På headsettet sidder der et par knapper til volumen og en hold-mig-inde-i-utrolig-lang-tid tænd og sluk knap. Headsettet har en lidt tung med stadig behagelig vægt. Bøjlen er bred med en behagelig blød pude. Den fucker din frits op, men du scorer alligevel ikke med denne store, lysende lydhjelm på hovedet. Øremufferne er bløde og behagelige, men headsettet presser en del ind på hovedet efter nogle timers gaming. Det er på den ene side enormt godt, da der næste ikke trænger anden lyd ind. På den anden side, er det nødvendig med en lille pause en gang imellem. En pause er nok også godt for dine trommehinder, da det er svært ikke at skrue helt op for den lækre lyd, Tactic3D kan levere!

Headsettet oplades ved at forbinde det til enten den lille senderstation eller en anden USB-strømkilde. Fuldt opladt er der cirka 10 timer i hørebøfferne. Det er altså et par gode lange gaming-sessioner, du kan køre igennem, inden der skal lades igen. Når headsettet er ved at gå død, begynder det at dutte. Når du genoplader dit headset, skal du forresten lige huske at slukke for det. Ellers tager genopladningen længere tid! En lille gene her er, at det kan være pænt svært at få gummistykket af, der dækker for indgangen til USB mini stikket.

26 KOMMENTARER

  1. Det er sikkert fint hvis man absolut skal ha’ et trådløst headset, men lydkvaliteten er jo flere klasser under wired-headphones i samme prisleje.

    Personligt havde jeg nok kastet mig over et par Sennheiser HD 598, Beyerdynamic DT-770 Pro eller AKG K242 HD, og så bare levet med nogle kabler, til gengæld for så at få konstant øre-orgasme!

  2. Lækkert nok med en hardware anmeldelse.

    Jeg savner dog at høre om hvad du brugt før end bare steelseries siberia v2 (samme jeg bruger, men bruger det med et Creative Sound Blaster X-Fi Titanium Fatal1ty Champion Series (hvad er der med creative og lange navne)).
    Udover det så er der stor forskel om folk kan lide fullcover headset eller om det skal være halfcover.

    Men lækkert med anmeldelse mere

  3. #1 I så fald, hvis du gamer på konsol, vil jeg anbefale en kombi med recon3d enheden. Det sparker ganske meget røv med kablede headsets.

    #2 Jeg har brugt steelseries i ufattelig mange år. Har dog svært ved at sammenliogne med 3-4 år gamle headset, da jeg ikke kan huske den lydkvaitet

    #3 Det tror jeg ikk… det får vist gode anmeldelser!

  4. #5 Det ville sikkert være fint, men på papiret SMADRE for eksempel HD 598’erne creatives bud på et par hovedtelefoner.

    PS, stavefejl i overskriften. Tacti d 3D = Tacti c 3D

  5. Banan, hvor har du set Recon3D til ca 550? Jeg har nemlig et set Creative Tactics Alpha så jeg tænkte at jeg bare skulel bruge enheden…men kan sgu ikke finde det til den pris nogen steder!

  6. Uden om anmeldelsen:

    Er det ikke på tide at genoplive hardware-siden her på siden? Altså angående anmeldelser, den sidste “nyhed” er næsten 2 år gammel

  7. #13 Yup, det er jo ligefør tidligere HW-anmeldelser er skrevet med runer!

    Måske burde der sammensættes en PC-buyer-guide, med alle de folk der spørger om hjælp til at finde en pc for tiden?

  8. Det er lidt sjovt at læse “hvad betyder karakteren” når det ikke er et spil der bliver anmeldt.

    9/10 – Fænomenalt
    Her går konceptet og designet sammen med gameplayet og teknikken op i en højere enhed og skaber et fantastisk spil, som kan anbefales til langt de fleste spillere. Fans af genren laver et ærbødigt knæfald for såvel spil som udvikler for disse fantastiske niere. De få fejl og mangler, der måske måtte være, udraderes totalt af en overvældende følelse af samhørighed og kvalitet, som stråler ud af nierens bits og bytes. Et nital opnås kun af få spil, og disse få rå er absolut dine sparepenge værd! En nier er klokkeklart “Årets Spil” materiale.

  9. #19 Yeah… det headset har det vildeste gameplay!!!!

    Vi har ikke så mange HW reviews endnu, at vi har lavet en seperat beskrivelse. Men så er der jo lidt til the LOLs

  10. #0 Beholder I selv hardwaren (og spil) eller sendes det tilbage?

    Måske har jeg misset det et sted, men for mig er det essentiel information at vide denne policy vedr. reviews på et site.

    Ellers fedt review. Er dog lidt skeptisk overfor Creative, som altid synes at lave tingene billigst muligt. Deres driver installation f.eks. til Soundblaster ligner noget fra Win95.

  11. #20: Mht. spil beholder vi dem indtil producenten beder at få det tilbage. Det sker dog stort set aldtig, men spillene ligger fint på lager hos os hvis det skulle ske. De må heller ikke videresælges, bortgives, eller på anden måde benyttes med fortjeneste. En del af spillene er også “promotional copies”.

    Mht. hardware er det sjældent vi beholder det, men det kommer lidt an på produktet. Jeg mener ikke vi endnu har beholdt f.eks. et grafikkort som var leveret af en producent. Nu er dog dog også meget længe siden vi har kastet os over den type anmeldelser.

    Mht. til produktet i anmeldelsen her, forventer jeg at creative får det tilbage. Der er dog ikke aftalt noget specifikt på det.

  12. Kan ikke anbefale dette produkt, da rammen på dem falder af efter kort tids brug, har du brugt dem i 2 mdr. falder din ene høretelefon pludseligt af, dette skyldes elendig plast kvalitet.

    Når man så går ned i butikken nægter de alt og siger man selv ødelagde dem, men hvis man kigger på plasticen kan man se den ikke er bøjet men blot faldet af.

    Meget lignende de første hvide icemats der kom, disse havde samme afskyelige plastik som efter at blive varmet lidt op til sidst gav efter for vægten og de var ødelagt.

    Dårligt køb, kan kun anbefale alle der overvejer dem at lade være..

    Overpriced china pis

  13. #24

    Jeg er nu vildt glad for mit sæt, men har nu også kun haft dem i en måneds tid. Så har endnu en måned inden de falder fra hinanden.

    Nice nok