Der er dog et par lyspunkter
Det er dog enkelte missioner der skiller sig ud og er mere stuntorienterede. Disse er dog ret fåtallige og ikke særligt inspirerende. Spillet er gennemført på en weekend hvor der samtidig er tid til drukture og diverse abekattestreger (jeg taler af personlig erfaring). Et forsøg på at forlænge spillets levetid er gjort ved at inkludere en two-player option. Et ganske sundt initiativ som andre spiludviklere burde følge noget mere. Det ændrer dog ikke på det kedelige faktum, at spillet er for primitivt til at kunne underholde i længere tid ad gangen. Hvis man endelig vil smadre nogle af vennerne med en bil er Twisted Metal Black en meget bedre løsning, da man her også har muligheden for at bruge våben, og fordi banerne er meget større.
Et par lyspunkter
For at denne anmeldelse ikke skal blive alt for negativ, vil jeg prøve at fremhæve nogle af Crashed’s gode sider. Hvis jeg skal være helt ærlig havde jeg da et par sjove stunder med spillet, men vi snakker måske sammenlagt en til to timer i alt, det er ikke helt nok. Måske ville det være et udmærket spil at leje for en aften, hvor man er opsat på en omgang hjernedød underholdning.
Grafikken fungerer også, dog uden at imponere. Banerne er f.eks. ret kedelige at se på, mens bilerne er nogenlunde lavet. Jeg oplevede ingen slowdowns, selvom der nogen gange skete en del på samme tid på skærmen, et klart plus. Musikken er også et plus hvis man da er til skate-punk. Som i måske kan se er det svært at finde de helt store roser frem om dette spil, men nu er der i hvert fald ingen der skal klandre mig for ikke at have prøvet!




























forside billedet så ellers så fedt ud
skodet nok… så må man jo bare købe GT3/4 og stuntman
En flot bil på æsken til den uoplyste gamer, chuckie! ;o)
siden hvornår er DR begyndt på konsol anmeldelser?
det er et godt stykke tid siden
Hvorfor giver i det 5 / 10 når der stort set intet positivt er i artiklen ? Burde det så ikke få 1 eller 2 ?
Personligt synes jeg at 5/10 er en rimeligt lousy karakter. Jeg mener at de helt lave karakterer skal være reserveret til ekstraordinært elendige spil, hvor der slet ikke er noget der hænger sammen. Med lidt mere level- og gameplaydesign ville Crashed-enginen måske have gjort det bedre.
hader spil der ser så fede ud bag på æskerne… og så er det bare filmene fra spillet man ser billeder fra… usejt
Bah det ser latterligt ud…. holder mig sq til Project Gotham til min Xbox istedet… det rykker sq