Rå, hård og skræmmende realistisk vold.

Nå, nu har jeg snakket lidt om alt det kedelige; historie, lyd og grafik. Nu skal vi til den sjove del…Ultra-volden! Condemned 2 er det voldeligste spil jeg har prøvet. Hands Down! Og det er ikke den charmerende tegneserievold, man ofte ser i spil. Det er den hårde, rå og skræmmende realistiske vold. Det indledningsvise eksempel med bowlingkuglen og papirpressen beskriver det perfekt. ”Mord med stumpt instrument”, sådan vil størstedelen af dine modstandere ende deres dage. Det solide men lidt for simple nærkamps-system fra Condemned: Criminal Origins er blevet perfektioniseret med flere moves og nye voldsomme combos og komplet sindssyge finishing moves!

BilledeBillede

Du slår med højre og venstre trigger, og hvis begge triggers holdes nede parerer du. Spark leveres med et klik på højre joystick og klikker du ned på venstre joystick, vil det næste slag være et hurtigt jab, der får modstanderen til at vakle baglæns. Ethan sprinter med venstre skulderknap, og kaster hvad han har i hænderne med den højre skulderknap. Med forskellige kombinationer kan du udføre combos, der kan give helt op til 10 x skade. Hvis du f.eks. parerer et slag og giver et hurtigt slag tilbage, så har du ca. 3 sekunder til at give endnu et slag, der så giver 3 x skade. Det vigtigste i dette nærkamps-system er at time dine parader, da dette åbner op for de fleste combos. Så paraderne kan du lige så godt give dig tid til at lære fra starten af. Hvis du bare udøver panisk ukonstruktivt buttonmashing, så kan selv den mildeste bums dræbe dig på den letteste sværhedsgrad. Heldigvis er kampsystemet simpelt og du lærer det mest basale på den første halve time. Igennem spillet får Ethan flere moves at vælge imellem og nærkamp-systemet kommer ikke til at føles for simpelt eller ensformigt.

Det glimrende system fungerer også med våben. Og hvilke våben! Der er næsten ingen grænse for, hvor mange genstande Ethan kan samle op og tæve sine fjender til døde med. Bowlingkugler, Billiardkugler, jernrør, hamre, sværd, økser, skabsdøre, pinde med søm i og pinde uden søm, en stang med 4 spillere fra et bordfoldbolds-bord, champagneflasker, whiskyflasker og et væld af andre genstande. Og det er her nærkampen bliver rigtig sjovt. Nævekamp er fedt, men når du første gang samler en 5 kilo tung Battle-axe op og hamrer den ind i skallen på den første og bedste fjende, ja så virker Ethans knytnæver ikke mere så spændende og hårdtslående. Mange våben går igen igennem alle banerne, men der er også forskellige ”tema-våben”. Gamle sværd og økser på museet, bowlingkugler og kegler i bowling-hallen og så videre. Mangfoldigheden i slag-våbnene er med til at holde nærkampen sjov og varieret. Alle nærkampsvåben bliver bedømt på skade, hastighed, rækkevidde og deres tilstand. Derfor er nemt at sammenligne de forskellige våben, så du kan beslutte dig for, om sengestolpen skal byttes ud med bowlingkuglen.

BilledeBillede

Giver du dine fjender nok tæsk, vil de til sidst falde på knæ. Her kan du med et enkelt slag dræbe dem, eller du kan vælge at tage fat i hovedet på dem, og slæbe dem hen til den ene dødsfælde efter den anden. Overalt kan du lave voldsomme finishing moves, som altid fremkalder et lille smil på læben. F.eks. kan Ethan løfte en modstander op, og så hamre hans hoved ind i en jerndrager, der så går direkte igennem hovedet på staklen, eller også kan han smække deres hoved direkte ned i en skarp bordkant eller lignende. Meget voldeligt, og meget underholdende.

17 KOMMENTARER

  1. #3 helt sikkert, også den store aktivitet af anmeldelser er skøn who cares om det kun er xbox 360, det er sku godt uanset hvad

  2. Jamen, nu bliver jeg sgu helt forlegen Men takker for dælen da!

    Men jeg nyder at skrive her på DR…så jeg fortsætter jo forhåbentlig med det!

    Jeg ville jo gerne anmelde til andre platforme…men har kun en pc og xbox360 Så indtil phonetic smider enten en ps3, wii, ds eller psp denne vej…ja så bliver det sådan. Hehe!

  3. Jeg har ikke nosser nok til at spille det spil her, men jeg ville til gengæld gerne høre hvem der læser korrektur for dig
    Det er ikke for at provokere dig, jeg ved hvor nemt det er at overse egne fejl, simpelthen fordi man ikke læser teksten med nye øjne. Men der er et par bommerter hist og her, som burde blive opdaget under en rettefase

    Dog skal det siges at anmeldelsen er god, og at jeg generelt er glad for at du som anmelder, ikke er bange for at skrive meget. Trenden er desværre, at en anmeldelse skal være kort og kontant, hvilket jeg ikke forstår, jeg får ihvertfald ikke ondt i hovedet af at læse dine..

  4. #7 min korrektur sutter max. Skrev reviewet hos mine mor, og min mor er ordblind, så der var ikke så meget hjælp at hente

    Ang. lange anmeldelser, så hælder jeg jo mest til at skrive en hel del. Det er egentlig ikke med vilje, men jeg gidder ikke en hurtigt overfladisk gennemgang. Der er altid lige et par features jeg gerne vil uddybe en smule…og så bliver anmeldelsen hurtig lang

    Men du burde nu tage dig sammen og prøve spillet, det er super sjov!

  5. lyder nice. Skal klart prøves.
    Men btw. hvad er navnet på det spil som minder lidt om Condemned: Criminal Origins.
    Hvor man efterforsker nogle mærkelige typer i en skummel by. Nærmest zombie agtige folk.
    Hvor der også kommer monstre til sidst.

  6. Det er sikkert resident evil 4 du tænker på. Stemningen er lidt mere gothic eller overnaturlig i resident evil…men det er stadig et voldsomt fedt spil. Det kræver dog en konntroller at spille RE 4, for mus + keyboard ødelægger oplevelser 100%

  7. ret sikker på det ikke er resident evil 4.
    Man er også fra politiet.
    Ankommer til byen med en bus og alle i byen glor skummelt på en. Efter hvad jeg kan huske forgår det i en tåget engelsk by. Man har næsten ingen våben og man skal klare sig med få hjælpe midler.
    Fedt spil, en skam jeg har glemt hvad det hedder. Spillede det på pc for et år siden ca.

  8. #11 Nåeh…det er da Call of Ctulhu eller hvordan det nu staves. Meget skræmmende lille spil! Kom desværre aldrig helt igennem det…men var ret vild med spillet!

  9. FYI: alle monolith spil er baseret på lithtech grafiksystemet, dvs. at du ved at skrive lithtech alene sammenligner med alle monoliths ældre spil, haha.

    Bloodshot er baseret på jupiter ex udgaven af selvsamme grafiksystem

    Og for guds skyld, lad vær med at indlede en anmeldelse med en “set fra øjnene af hovedpersonen” monolog. det er SÅ gamereactor og du er bedre end det.

    Ellers er det fedt at du er så punktlig med nye anmeldelser, keep it up!

  10. #13 Ahhh…var ikke klar over det med enginen…så lærte jeg noget i dag.

    Er lidt glad for de monologer…syntes de er gode til at sætte stemningen, især her med condemned. Men lytter til din kritik og tager den til mig!

    Giver den så meget gas med anmeldelser jeg kan…det giver dog et par lange aftener, hvor kæresten helst så, at jeg lå udner dynen med hende Men hvad gør man ikke for Daily Rush!