Online er underholdende
En stor fordel ved konstant online-tilstedeværelse er at man automatisk deltager i spillets community. Spillets hovedskærm tilbyder en offentlig chat-kanal, hvilket gør det nemt at finde folk at snakke og spille med. Multiplayer lader næsten til at være spillets primære fokus denne gang, historien og det rådne banedesign i single player taget i betragtning. Historien kan gennemføres i Co-op og alene tilstedeværelsen af en anden spiller og det dobbelte antal enheder gør spiloplevelsen langt sjovere. Der lader ikke til at være de voldsomme designmæssige ændringer ved at spille Co-op, men det er immervæk den bedste måde at spille gennem historien på.
![]() | ![]() |
Multiplayer findes også i helt op til 5-mod-5-kampe. Hvert hold kæmper om at indtage og holde fem punkter, meget i stil med Dawn of War 2. Jo flere punkter, jo flere indtjente point, indtil 2.500 er nået. Alle starter og slutter kampen helt på lige fod, hvilket gør multiplayer til en meget strategisk affære, der jo altid er godt i et RTS. Man tænker hovedsageligt i de førnævnte counters. Ser man en modstander med tunge tanks, udskifter man sin egen hær med counters dertil. Modstanderen vil dog selv skifte til mod-counters osv. Den gennemsnitlige multiplayerkamp forløber med at hvert hold skiftes til at tage punkter fra hinanden. Så snart du bevæger dig hen mod et nyt punkt kan du være sikker på at det andet hold snupper dit punkt få sekunder efter. Multiplayer kan ende som et uendeligt tovtrækkeri, men i det mindste finder man konstant og øjeblikkelig action fra start til slut. Det er helt klart her man slår sine folder og bruger det meste af sin tid med C&C4.
![]() | ![]() |
Med så vigtig en del af spillet fokuseret mod andre mennesker virker styringen i spillet meget mangelfuld. Mest nævneværdig er pathfinding hos tanks og andre landgående maskiner. Mens fodfolk og fly manøvreres uden problemer, har tanks notorisk svært ved at navigere terrænet. Deres kaskoforsikring må være astronomisk høj, da sammenstød mellem tanks er reglen snarere end undtagelsen. At køre af ulogiske ruter er også en stor fornøjelse hos tanks og af og til opgiver de kategorisk så meget som at begynde at bevæge sig derhen hvor du klikker, hvis en anden tank holder foran dem. Jeg havde en del problemer med at fjerne tanks fra fjendtlig ild så de kunne blive repareret, da de ofte kører i en stor bue rundt om hele gruppen af tanks for at komme væk, frem for blot at bakke. Og så er optimal placering højst en sidenote i deres håndbog, da de gerne blokerer for hinanden, frem for at sprede sig ud, når en gruppe tanks f.eks. skal angribe samme bygning. At vælge enheder giver også enkelte kvaler (held og lykke med hurtigt at vælge en flyvende enhed der svæver over en af dine bygninger) og mens styringen overordnet set er funktionel nok til at fungere i kamp, kunne den være meget, meget bedre.





























Skuffende, som jeg havde forventet kan jeg se. :\
Ak ja, det var nok også det jeg havde forventet.
Det bliver et af de spil man først køber når det kommer ned i 50 kroners-klassen
Forsatan det er skuffende.. C&C-serien har kun været lort siden Red Alert 1, med undtagelse af Generals
C&C Har altid været lort!
Generals var som sådan ok, men deres support af multiplayer er bare ALTID en JOKE!
Jeg skal da lige købe det når det snart når ned på 100 C&C Tiberian Wars er stadigvæk kongen !
RIP C&C
Generals var skidt nok i forvejen og C&C3 var bestemt ikke super, men 4eren her virker som det sidste søm der manglede i C&C/Westwoods kiste..
Altid noget man stadig kan spille de gamle C&C spil, eller gamle RA spil for den sags skyld..
#6:
RA1 er milevidt bedre end C&C4, stol trygt på det
Generals var i mine øjne en helt fantastisk afstikker i forhold til RA2, RA3, C&C3 og nu lyder det som C&C4 er endnu ringere!
Trist.
R.I.P
Jeg skulle nok have læst denne artikel inden jeg købte det, trode jeg kunne få lidt tid til at gå med single player missioner, men dette var da den værste spild af penge, utrolig at de kan ødelægge en serie af spil som jeg har været super fan af, på den måde.
R.I.P.
P.S. Hvis nogle vil have et gratis spil, så ligger det nede i vores affald container, til afhentning.