Meningsløst XP-system
RPG-elementet gør sig synligt i spillets XP-system. Jo bedre du klarer dig i missioner, så mere XP får du, hvilket automatisk åbner for nye enheder, opgraderinger og evner på slagmarken, f.eks. længere rækkevidde til tanks, dog uden mulighed for at vælge selv. Dette virker umiddelbart som en god ide, men er udført meget middelmådigt. Fra starten har du næsten ingen enheder til rådighed og da du kun når til niveau 11 hos enten Nod eller GDI når du er gennem historien (da du naturligvis skal stige separat begge steder), skal du dermed grinde godt og grundigt i multiplayer før du får adgang til de sjove enheder og evner (som førnævnte Mastodon). Desuden har RTS-spil alle dage åbnet op for nye bygninger og enheder jo længere du kommer i historien, så hvorfor pludselig smide XP oveni, når det reelt set ingen positiv effekt har? Det hindrer derimod multiplayer-oplevelsen. Et RTS handler om at blande en hær fra et stort udvalg. Denne langsomme tilgængelighed passer måske til Modern Warfare, men ikke til C&C4.
![]() | ![]() |
XP-elementet virker mest af alt som en undskyldning for at Electronic Arts (EA) kan påkræve dig at være online når du spiller, hvad enten det er single- eller multiplayer. Ja, Ubisoft er skam ikke de eneste der gør den slags. Mister du forbindelsen midtvejs i en bane, modtager du ingen XP og skal desuden starte missionen forfra igen. Det er komplet ulogisk at XP belønnes konstant og ikke først efter du gennemfører banen, for du modtager først nye enheder og evner efter banens afslutning. Man kan naturligvis argumentere for at de fleste har konstant internet alligevel, men EA’s servere var ikke just de mest stabile under denne anmeldelse. Desuden er det aldrig rart at vide at dit spil kun kan spilles så længe EA synes det giver mening at holde deres servere i live.



























Skuffende, som jeg havde forventet kan jeg se. :\
Ak ja, det var nok også det jeg havde forventet.
Det bliver et af de spil man først køber når det kommer ned i 50 kroners-klassen
Forsatan det er skuffende.. C&C-serien har kun været lort siden Red Alert 1, med undtagelse af Generals
C&C Har altid været lort!
Generals var som sådan ok, men deres support af multiplayer er bare ALTID en JOKE!
Jeg skal da lige købe det når det snart når ned på 100 C&C Tiberian Wars er stadigvæk kongen !
RIP C&C
Generals var skidt nok i forvejen og C&C3 var bestemt ikke super, men 4eren her virker som det sidste søm der manglede i C&C/Westwoods kiste..
Altid noget man stadig kan spille de gamle C&C spil, eller gamle RA spil for den sags skyld..
#6:
RA1 er milevidt bedre end C&C4, stol trygt på det
Generals var i mine øjne en helt fantastisk afstikker i forhold til RA2, RA3, C&C3 og nu lyder det som C&C4 er endnu ringere!
Trist.
R.I.P
Jeg skulle nok have læst denne artikel inden jeg købte det, trode jeg kunne få lidt tid til at gå med single player missioner, men dette var da den værste spild af penge, utrolig at de kan ødelægge en serie af spil som jeg har været super fan af, på den måde.
R.I.P.
P.S. Hvis nogle vil have et gratis spil, så ligger det nede i vores affald container, til afhentning.