Konklusion
Alt i alt har jeg overordentligt svært ved at anbefale Black Ops III til andre end de allermest hardcore fps-entusiaster, som udelukkende går op i, at deres foretrukne fps-spil kører gnidningsfrit, er velafbalanceret og foregår i et rasende tempo, hvor kun de hurtigste trigger-fingre har en ærlig chance. Sætter man som undertegnede større pris på alsidighed, dybe og omfattende mekanikker, god historiefortælling og spændende universer, går man grueligt galt i byen her. Altså er alt som det plejer at være i Call of Duty-serien og man kan vel næppe kritisere serien for at være overfladisk og for overgearet, når nu det samtidig er heri dens opskrift på succes ligger.
![]() | ![]() |
Alligevel sidder jeg tilbage med en lidt rådvild fornemmelse i maven. For selve kernegameplayet, hele motoren, der driver ildkampene, føles tam og uinteressant og trænger i alvorlig grad til en gedigen omskrivning. Hverken våben eller bevægelser føles særligt dynamiske, selv om vi nu både kan løbe på vægge og lave akrobatiske booster-jumps. Heller ikke fortællingen i kampagne-delen formår at holde gejsten oppe, da den er mere usammenhængende end en firkant uden kanter, mens Zombies virker mere malplaceret i den store sammenhæng end spillerne på det qatarske håndboldlandshold.
![]() | ![]() |
Til gengæld spiller Black Ops III’s multiplayerdel fantastisk, og jeg kan kun forestille mig, at der heri vil være en enorm lækkerbisken at finde for de fps-spillere, som elsker lynhurtigt shooter-gameplay, et omfattende upgrade-system og en vanvittig mængde gamemodes. Denne del af spillet er med sine mange finjusteringer og tilføjelsen af smarte nye features bedre end nogensinde før. Den underliggende fysik trænger stadig til en ansigtsløftning, men deler man ikke dette synspunkt og synes man at den stadig sidder lige i skabet, vil man utvivlsomt fortsat elske serien.
| + Skarpt og velafprøvet gameplay + Velkendt og forbedret formel + Flot og flydende grafik + Enorm mængde indhold – Ildkampene har et kedeligt feel | Score: 7/10 |

































Har ikke rørt AW men BO3 er den bedste CoD oplevelse jeg har haft siden BO2. Wallrunning og thrusterjump fungere faktisk meget bedre end jeg havde turde håbe på.
Elsker også de nye Specialist classes. Der er ikke ret meget bedre end at knalde en gravity spike af på 4 modstandere der prøver at tage et hardpoint…
Og purifier…… /drool
Lækker og præcis anmeldelse. God læsning
Ærger mig dog lidt over at jeg købte det til PC og ikke PS4.. Der var en DEL fødselsproblemer for PC versionen. Rigtig mange laggede rundt og spillet var stort set ubrugeligt hvis man vil have over 20-40 fps. Det har de dog fået ordnet nu og nu ligger mine fps med alt settings på medium/high på faste 125.. Smukt.
#1 Mit spil på PC er stadig et ubrugligt gang lort. Spillet hopper fra 185 fps til 90 og stutter som en gang i helved.
Jeg undres over at folk bliver ved med at rose Treyarch, men deres launches er altid så propfulde af performance issues at det gør helt ondt
#2 det var mit i en grum tid.. men det er blevet utrolig godt efter… et par patches.. ved ikke helt hvor mange der har været.. men det kører uden problemer nu.
Jeg har haft en yderst smertefri oplevelse på PS4. Kun en enkelt gang kunne jeg ikke connecte til serverne, men det var hurtigt fikset med et retry. Ellers har der ingen bøvl været.
#4 Alle nordiske lande på PC har haft super lag i den seneste uge, Treyarch siger ingenting
Robotter, og mindcontroll !!! Instafaill!!!
#5 altså.. ikke helt sandt. mange, måske.. men langt fra alle.
“Ildkampene har et kedeligt feel” Jamen det er vel heller ikke så vigtigt i et fps…