Multiplayer for viderekomne
Endelig når vi til det, som Call of Duty: Black Ops III egentlig handler om: Multiplayerdelen. Og lad det være sagt med det samme, at det hele føles endnu bedre end nogen af de tidligere udspil, men at det på samme tid også får mig til at føle mig ældre end nogensinde før.
Ved blot at gennemgå multiplayermenuerne, mister jeg allerede helt pusten. Der er så ufatteligt meget indhold at gå i gang med, ting at låse op for, spilmodes at mestre, klasser at rode med og våben at modificere, at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal starte. Det har efterhånden været standarden i mange år, at multiplayerdelen er et sandt overflødighedshorn af indhold og i år er ingen undtagelse.
![]() | ![]() |
Årets mest interessante feature er tilføjelsen af specialistroller. Hver af de ni specialister har to evner, man kan låse op for, som hver især ændrer den måde man spiller på. Der er tale om aktive evner og altså ikke blot en række passive boosts. Prophet-specialisten, som mit valg faldt på til at starte med, kan blandt andet få adgang til evnen glitch, som, når man aktiverer den, får mig til i et snuptag at vende tilbage til det sted jeg var for to sekunder siden. Super effektivt, når man, som undertegnede, har en tendens til konstant at stå det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Således har alle ni specialister evner, der gør de mange valg af våben, perks og gadgets til en endnu dybere oplevelse, når det hele skal spille sammen.
Black Ops III byder som udgangspunkt på 12 forskellige maps. Det er muligvis i underkanten for dem, der for alvor vælger at dedikere deres tilværelse til livet som digital soldat, men for os almindelige dødelige vil jeg mene, at det er rigeligt at skulle mestre 12 meget forskellige og glimrende udførte maps, når nu der er så meget andet guf at låse op for.
![]() | ![]() |
På indholdssiden skuffer Black Ops III på ingen måde. Og gameplayet spiller mere gnidningsfrit og velafbalanceret end nogensinde før, fulgt godt op af den mere bevægelige tilgang, som sidste års udgave introducerede os for, med dets evigt populære parkour-inspirerede præg.
Til gengæld skal de af os, som absolut ikke er hardcore-dygtige til fps være yderst beredte! For på serverne her finder man nogle af de allermest hærdede og dygtige spillere, som kan få dig til at hyle i afmagt, når de for 20. gang i streg piller dig ned med et elegant håndledssvirp af olympisk standard. Og da der ikke umiddelbart er noget underliggende ranking-system, der afholder dig fra konstant at løbe ind i disse fps-orakler, kan Black Ops III hurtigt blive en pinelig og frustrerende oplevelse, der får dig til at føle afsky over din egen elendighed, dykke ned under dynen i timevis, gemt væk fra den grusomme verden udenfor, mens du fremsiger trusler og forbandelser, der end ikke er din værste fjende forundt. Har jeg hørt fra andre.





























Har ikke rørt AW men BO3 er den bedste CoD oplevelse jeg har haft siden BO2. Wallrunning og thrusterjump fungere faktisk meget bedre end jeg havde turde håbe på.
Elsker også de nye Specialist classes. Der er ikke ret meget bedre end at knalde en gravity spike af på 4 modstandere der prøver at tage et hardpoint…
Og purifier…… /drool
Lækker og præcis anmeldelse. God læsning
Ærger mig dog lidt over at jeg købte det til PC og ikke PS4.. Der var en DEL fødselsproblemer for PC versionen. Rigtig mange laggede rundt og spillet var stort set ubrugeligt hvis man vil have over 20-40 fps. Det har de dog fået ordnet nu og nu ligger mine fps med alt settings på medium/high på faste 125.. Smukt.
#1 Mit spil på PC er stadig et ubrugligt gang lort. Spillet hopper fra 185 fps til 90 og stutter som en gang i helved.
Jeg undres over at folk bliver ved med at rose Treyarch, men deres launches er altid så propfulde af performance issues at det gør helt ondt
#2 det var mit i en grum tid.. men det er blevet utrolig godt efter… et par patches.. ved ikke helt hvor mange der har været.. men det kører uden problemer nu.
Jeg har haft en yderst smertefri oplevelse på PS4. Kun en enkelt gang kunne jeg ikke connecte til serverne, men det var hurtigt fikset med et retry. Ellers har der ingen bøvl været.
#4 Alle nordiske lande på PC har haft super lag i den seneste uge, Treyarch siger ingenting
Robotter, og mindcontroll !!! Instafaill!!!
#5 altså.. ikke helt sandt. mange, måske.. men langt fra alle.
“Ildkampene har et kedeligt feel” Jamen det er vel heller ikke så vigtigt i et fps…