Et lydspor som intet mangler

Billede

Der hvor man mærker EA’s indflydelse mest, er uden tvivl ved spillets lydside. Du får ikke mindre en 40 forskellige sange (EA Trax) og er du til den hårdere rock, er der masser af hårdtpumpet lyd at juble over. Det klæder bestemt den i forvejen meget aggressive stemning i spillet at blive akkompagneret af noget spade eller tråd. I lighed med bl.a. SSX3, byder Burnout 3: Takedown også på en DJ, som har det med at tale indover de forskellige numre. Han giver dig bl.a. tips og tricks og kommenterer lejlighedsvis også løbets udvikling. Personligt fandt jeg ham umådeligt irriterende efter ganske kort tid og heldigvis kan man slå denne feature fra under indstillingerne.


Skulle der være et par numre du heller ikke gider lytte til, kan de alle sammen slås fra og til – både i selve løbene med også under som underlægningsmusik i de forskellige menuer. Som vi indledningsvis fortalte, er det først og fremmest i Europa, at de hidtidige Burnout-spil har gjort det rigtigt godt. Med en lydspor, som især amerikanerne vil elske og med EA’s sædvanlige fair for afpudsning, er der ingen grund til at tro at spillet ikke også går rent ind på den anden side af Atlanten.


Online multiplayer med Xbox Live

Billede

Mange jublede, da det blev kendt at man kunne Burnout’e online i dette spil. Desværre sidder man tilbage med følelsen af så meget der kunne have været gjort anderledes og især bedre. For det første kan man ikke overføre sine meritter fra singleplayer-delen til online-delen. I Burnout 3: Takedown er der ingen kobling imellem to. At det kan lade sig gøre med succes er f.eks. Project Gotham Racing 2 et glimrende bevis på. Dernæst er Electronic Arts eget Xbox Live interface ikke helt hvad man kunne ønske sig og det er set bedre fra anden hånd. Det kan naturligvis have meget at gøre med, at det først sent i spillets udvikling blev besluttet at understøtte online-play.


Men, det er dog stadig sjovt at banke løs mod andre på nettet, både i Crash Events og i mere traditionel Race. Vi oplevede ikke “lag” og alt synes at foregå i real-time. Dog skal man huske på, at langt de fleste som investerer i Burnout 3: Takedown aldrig vil spille det online. Begge dele er hysterisk underholdende, men man kan ikke undgå at ærgre sig over hvad især online-delen kunne være blevet med bare lidt mere tid og omtanke.


Konklusion

Billede

Burnout 3: Takedown er det bedste action-bilspil hidtil. Så let kan det siges. Det er på samme tid det bedste “kamp-bilspil” vi endnu har set. Burnout 3: Takedown giver dig fornemmelse af fart som intet andet og koblet med de aggressive tendenser som frit får lov at spille, har du opskriften på en succes som ikke kan anfægtes. Criterion Software har taget et koncept og bare gjort det endnu bedre. Alt det bedste vi igennem to spil er kommet til at holde af ved Burnout er der stadig. Der er bare kommet mere og det er gjort en tand bedre endnu en gang. Både grafik og lyd er helt i top og når man så har et gameplay som holder hele vejen og en udførelse som næsten er ekvilibristisk, ja så kan det næsten ikke gøres bedre.


Jeg kan måske være en smule farvet, da jeg helt oprigtigt mener at Burnout 2: Point of Impact var det bedste bilspil før dette. Ikke desto mindre er Criterion & Electronic Arts lykkedes til fulde og skabt et spil, som meget vel kan gå hen og blive et af årets allerbedste. Kun spillets online-del lever ikke op til de forventninger og muligheder, som man på forhånd havde glædet sig til. Bevares, det er ikke kedeligt eller dårligt, men man kan ikke undgå at ville bare en smule mere. Men selvom spillet ingen online-del havde, var det stadig fuldt ud godt nok til at kunne retfærdiggøre en absolut topkarakter. Der er masser af dybde og mange timers underholdning forude. Burnout 3: Takedown har nu hævet standarden for bilspil.

+ Fantastisk fartfornemmelse
+ Takedowns styrer!
+ Flotteste grafik og lyd til dato i et bilspil
+ Flydende gameplay
+ Masser af variation
+ Bedste spil i genren til dato

Online-delen havde større potentiale
Hysterisk DJ som man dog kan slå fra

Score:

9/10


Se mere: Burnout 3: Takedown galleriet

12 KOMMENTARER

  1. Jeg vil have det! Godt man snart har fødselsdag nu hvor HL2 også snart kommer. (den 16. november, jeg har fødselsdag den 15 )

  2. Godt skrevet anmeldelse. Man får lysten til at fortsætte med at læse den når man først er kommet igang.

    Jeg prøvede det på en vens Xbox og må sige at det er ekstremt underholdende. Dog synes jeg ikke at grafikken er særligt god, måske fordi jeg er vant til min PC

  3. Hele spillet er suverænt gennemført. Det eneste jeg ikke kan lide ved det, er, som der også fremhæves i anmeldelsen, DJ’en. Der finder man hurtigt et menupunkt hvor man kan slå ham fra.

    Ellers er der ikke andet at sige, end at dette spil bare MÅ ejes og gennemføres, hvis man er bare den mindste smule fan af bilspil.

  4. Lidt svært at anmelde det før jeg har fået spillet. Ville mægtig gerne have gjort det før, men det har ikke været muligt.

    har også en større pukkel af Xbox spil som alle skal anmeldes snarest.

    Nu gælder det heller ikke altid om at komme først. Det vigtigste er stadig indholdet, selvom det bliver mindre relevant over tid naturligvis

  5. RalliSport Challenge 2 ser nok bedre ud vil jeg mene, og det er satme også godt Tror dog ikke fornemmelsen af fart og mængden af action er noget nær det samme som i Burnout

  6. Enig i at det er det bedste bil spil til dags dato…har fornylig lige brugt 2 hele dagen på at battle takedowns med en buddy på PS2.

    10/10 herfra. Eneste minus er den rimeligt voldsomt overdrevne Catch-up

  7. Enig med #8! Det er lidt underligt at se både “You are 4 seconds ahead” samtidigt med “He’s right on your tail” – virker lidt overdrevet.