Indledning
Britiske Criterion Software har høstet stor hæder for deres to foregående Burnout-spil og især europæerne har taget godt imod især toeren. Da firmaet for et par måneder siden bekendtgjorde et samarbejde og et senere salg til Electronic Arts (EA), var vejen åbnet for at få EA’s velsmurte PR-maskine kørt i stilling til udgivelsen af Burnout 3: Takedown. EA har i forvejen deres Need For Speed og selvom der snart er en toer på vej her også, synes det oplagt at få Burnout i folden også. Andre distributører og producenter må have græmmet sig, da EA meddelte at de i sidste ende havde købt Criterion og derved både Burnout 3: takedown og fremtidige titler.
Electronic Arts effekten gør sig positivt gældende
Man skal ikke spille i mange sekunder, før man bemærker hvordan EA også er til stede i dette spil. Det synes også ganske tydeligt, at Criterion, som alle er fans af SSX (3), bestemt intet har imod dette. Med EA ombord er scenen sat til et stort soundtrack, flere baner, flere biler, flere gameplay-modes, kort sagt mere af det hele. Denne gang tilbyder Burnout 3: Takedown endda online-spil, via enten Xbox Live eller PlayStation 2.
Hvor nogle måske havde frygtet, at EA ville tage noget fra Burnout, er der her tale om et af de tilfælde, hvor det uden tvivl har medført et endnu bedre spil og flere godbidder for spillerne.
Vildere og hurtigere end nogensinde
Burnout-filosofien er ganske ligetil. Du bliver opfordret til at køre så råddent som overhovedet muligt. Du kan f.eks. forsøge at undgå andre biler (Near Misses), skubbe til andre på flere måder, eller bare køre imod trafikken. Alle disse ulovligheder giver dig “boost”. Boost giver dig en turbo, som du kan aktive og derved få ekstra fart i slæden. Jo mere boost – jo bedre.
Criterion går skridtet videre i Burnout 3: Takedown. Som titlen også mere end antyder, kan du nu forsøge helt at få dine modstandere til at køre galt og derved opnå et “takedown”. En sådan bedrift kan opnås på flere måder; du kan mase modstandere ind i væggen, skubbe dem ind i andre biler, køre dem udover klipper og andre spektakulære afviklingsmetoder er spillet mere end rigt på. Du kan også bare lave en “PsycheOut”, ved at stresse din modstander et stykke tid. Takedowns fordobler og fylder din “boost-bar” helt op. Så jo flere takedowns, jo mere turbo til dig.
Nu står dine modstandere jo ikke stille og de er ikke et hak bedre end dig. De forsøger naturligvis at gøre en ende på dine forsøg og vil gøre alt for at ydmyge dig på samme måde. En “Takedown Revenge” er derfor ikke ualmindelig og der er få ting i Burnout 3: Takedown som er mere fyldestgørende – hvis det er dig som hævner dig på de andre. Bliver du nakket af de andre, bliver din boost-bar ligeledes halveret. I Burnout 3: Takedown kører du imod fem andre modstandere, hvor du i de foregående spil måtte “nøjes” med fire.
Impact Time og Crash Aftertouch
Skulle du være så uheldig at køre galt, eller blive banket af de andre, udstyrer Criterion dig med endnu en overraskelse for især dine modstandere. I det øjeblik du kører galt, kan du aktivere “Impact Time” (slowmotion) og benytte “Aftertouch” til at styre dit, ofte rygende, vrag af en bil rundt på banen. Formålet er at gelejde bilen ind foran modstanderne og derved opnå et “Crash Aftertouch”, som igen vil give dig en fordobling af din boost-bar. Med lidt træning, er det forbavsende hvor meget ravage man lave med Crash Aftertouch.






























Jeg vil have det! Godt man snart har fødselsdag nu hvor HL2 også snart kommer. (den 16. november, jeg har fødselsdag den 15 )
Godt skrevet anmeldelse. Man får lysten til at fortsætte med at læse den når man først er kommet igang.
Jeg prøvede det på en vens Xbox og må sige at det er ekstremt underholdende. Dog synes jeg ikke at grafikken er særligt god, måske fordi jeg er vant til min PC
Hele spillet er suverænt gennemført. Det eneste jeg ikke kan lide ved det, er, som der også fremhæves i anmeldelsen, DJ’en. Der finder man hurtigt et menupunkt hvor man kan slå ham fra.
Ellers er der ikke andet at sige, end at dette spil bare MÅ ejes og gennemføres, hvis man er bare den mindste smule fan af bilspil.
Woaw, en tidlig anmeldelse, hva’?
og grafikken er svag, ja…
Lidt svært at anmelde det før jeg har fået spillet. Ville mægtig gerne have gjort det før, men det har ikke været muligt.
har også en større pukkel af Xbox spil som alle skal anmeldes snarest.
Nu gælder det heller ikke altid om at komme først. Det vigtigste er stadig indholdet, selvom det bliver mindre relevant over tid naturligvis
RalliSport Challenge 2 ser nok bedre ud vil jeg mene, og det er satme også godt Tror dog ikke fornemmelsen af fart og mængden af action er noget nær det samme som i Burnout
Heh! Det fandme et genialt spil! købte det til PS2 og det fandme nice kan varmt anbefaldes
Enig i at det er det bedste bil spil til dags dato…har fornylig lige brugt 2 hele dagen på at battle takedowns med en buddy på PS2.
10/10 herfra. Eneste minus er den rimeligt voldsomt overdrevne Catch-up
God og informativ anmeldelse dér. En fonøjelse at læse.
Jeg købte min xbox pga dette spil og er bestemt ikke skuffet
Hvorfor kommer det ikke til PC?
Enig med #8! Det er lidt underligt at se både “You are 4 seconds ahead” samtidigt med “He’s right on your tail” – virker lidt overdrevet.