Mission Variation

Opbygningen af missioner er helt som vi kender det fra GTA-spillene. Jimmy finder en gul prik på kortet og derefter aktiveres missionen. Og som GTA kan man desværre hverken gemme under missionerne eller trykke ”restart”. Bliver man fanget eller mister al sin health, så er det ” Mission Failed”, og Jimmy skal derefter selv transportere sig tilbage for at prøve endnu en gang. Heldigvis er de fleste missioner ikke forfærdelig lange eller særlig svære, så frustrationen over at skulle starte forfra kommer sjældent op til overfladen. Til gengæld er missionerne rimelig varierede og ofte enormt sjove. I en af missionerne skal man således hjælpe nørderne med at forpurre en stor og vigtig fodboldkamp. Dette gør man ved først at overfalde holdets maskot og stjæle dragten, så man uforstyrret kan sætte gang i lidt grove drengestreger. Iført den røde tyre-dragt pisser Jimmy i holdets vandbeholder, smører superlim på trænerbænken så spillerne sidder fast, putter et kanonslag i bolden, smider glaskugler på banen, så spillerne vælter rundt, og til sidst fixer han så banens resultattavle med en kæmpe sviner. Genialt!

BilledeBillede

Nogle missioner fremkalder ikke kun grin, men også sejrsvilje og stolthed. F.eks. er der missionen hvor Jimmy skal overtage de forkælede rige børns bokseklub. Efter at have besejret 8-10 større og ældre elever, nærmest råber Jimmy: ”Who beat you? WHO BEAT YOU? I DID! I beat up ALL OF YOU! Who’s the boss? WHOS THE BOSS NOW! I AM, ME, JIMMY HOPKINS!”, og jeg kunne slet ikke lade være med at sidde og smile dumt! Sådan er historien fyldt med store og små øjeblikke, og det er en ren nydelse at følge med i.

Simpel styring

Muligheder stiller krav, så med alle de forskellige ting Jimmy kan bruge tiden på, kunne styringen have været et helvede. Det er den heldigvis ikke, og alle de mange aktiviteter er ekstremt nemme og simple at gå til. Alle interaktioner med andre karakterer laves ved at holde Left Trigger inde for at låse sig fast på en person, og herefter kan man så bruge Y,X, A og B til at lave et utal af handlinger; venlig hilsen, giv blomster, kysse, giv en wedgie eller en brændenælde, håne, slå, sparke eller gribe fat i personen. Nærkamp fungerer ved at lave combos med X-knappen, gribe fat i folk med Y-knappen eller takle folk til lidt gulvkamp med B-knappen. Det simple combosystem fungerer meget godt, og kombineret med nærkamps-våben som bat, jernrør og lignende ting, er der faktisk en god variation, selvom de fleste kampe kan gennemføres ved at tæve på X-knappen.

BilledeBillede

Hvis Jimmy hellere vil kæmpe på afstand har han altid den trofaste slangebøsse, der via gymnastiktimerne bliver opgraderet med zoom og mere præcision. Ud over slangebøssen er der en slags raketkaster, en æblekanon og flere ting Jimmy kan kaste med, så som stinkbomber, kanonslag, glaskugler, vandballoner og snebolde. På afstand låser man sigtet fast til en person med Left trigger, eller også kan man zoome ind og selv styre sigtekornet ved at trykke opad på D-padden. Zoomet ind minder styringen en del om et FPS-spil, og på rigtig lang afstand og imod stillestående mål er det godt at bruge. Men det er ret svært at ramme bevægelige mål, så oftest er det bedst at læne sig op ad lock-on funktionen eller bare regulær nærkamp.

X-knappen bruges meget når Jimmy slås, men glem X for et stykke tid og sig goddag til A. Ens tommelfinger vil formentlig være i kontakt med A-knappen ca. 75 % af tiden man spiller Bully SE. Holdes A nede, løber Jimmy, tapper man A begynder Jimmy at sprinte. Den samme ide går igen på skateboardet og cyklerne, så lige meget hvordan Jimmy skal frem i verden, bruges A rimelig heftigt. Det er ikke noget større problem, men efter et 4-5 minutters cykelløb hvor min tommelfinger først blev rødglødende for derefter bare at blive en foruroligende sort af den konstante trykken på A, så skulle jeg (min tommelfinger) lige have en lille pause.

25 KOMMENTARER

  1. Udmærket anmeldelse.

    Læste noget med at det stadig kører lidt tvivlsomt selv efter at have opdateret?

  2. #1 Ja, desværre er framrateproblemerne stadig helt de samme som for patchen. Men mit spil her ikke crashet siden opdateringen. Det skal dog siges, at spillet sagtens kan spilles på trods af framerate problemer.

  3. Fik først fat i spillet efter de kom med en patch. Eneste ting jeg kan klage over er frameraten nogengange kan blive lidt lille samt at nogle af figurene står stille og “danser” med dem selv.

    Ellers god anmeldelse! Stemmer meget overens med min egen oplevelse

  4. #3 Takker, og rart at vide jeg ikke er den eneste er er vild med spillet.

    #4 hehe, jo, det gør han faktisk lidt Havde ikke lige tænkt så langt

  5. #4 Heh…mange år siden jeg har hørt det ord Kæft jeg fik grineren over det i sin tid, hehe…det kan sgu stadig fremkalde et stille kluk eller to! og tak for ros

  6. Fedt spil – mit spil crashede første gang i går – efter patchen var installeret

    Men det ødelægger ikke en genial overraskende spiloplevelse – og det er perfekt at lade op med, indtil GTA IV lander

  7. God damn it, hvor jeg dog hader dine anmeldelser!

    Jeg får vildt meget lyst til at prøve de spil, du anmelder, og jeg har hverken tid eller penge til at gøre det!

  8. Tar jeg fejl hvis jeg mener at dette spil blev foreslået i et eller andet spilmagasin engang?
    Folk kunne sende deres ideer til spil ind til ham fra lionhead med det franske navn, og så kommenterede han på dem. En eller anden knøs foreslog et bully-spil og lionhead-manden syntes det lød som en udmærket ide. Jeg mener det var PC Gamer for fem-seks år siden..

  9. For at hævde sin mandlighed giver Jimmy ham derefter to kællingelusinger og en wedgie og siger kynisk; ”You crie like a girl”. Hahaha…det er rent guld.

    Blev helt forvirret da jeg læste det.. ovenover er der da et billede af en pige.. eller er jeg helt væk?

    Edit: ser meget cool ud forresten.. får helt lyst til at spille det nu.. men skal lige igennem uncharted først..

  10. Der er et billede hvor jimmy står ovefor en dreng med en buket blomster bliver nødt til at købe det spil selvom jeg ikke har råd

    Rigtig god anmeldelse

  11. Indtil nu er spillet en fantastisk oplevelse. Men når man ikke har sin Xbox på nettet, og derfor ikke kan opdatere sine ting, er det altså jævnt trist at spillet er så dårligt lavet. Jeg har spillet det i syv timer nu, og det er gået ned to gange. Alt andet lige er det ærgerligt, rockermegafuckersurt faktisk.

  12. #18 Ja, ærgeligt du ikke kan patche. Men håber du spiller videre, for det er sgu det værd. Spillet har total meget charme, selvtillid og lækkert hår

  13. Jeg spiller skam videre. Jeg er vist lidt over 30% efter ca. 12 timer nu. Har lige bekæmpet nørdernes leder. Desværre blev det også der det elendige kamera, efter at have udmærket sig ved ikke at bemærke sig, endelig viste sit grimme ansigt frem. 360graders kontrol udbedes!

  14. Har lige gennemført det fjerde kapitel, kan man danse i sin maskotdragt når man får lyst til det, for det er klart det sjoveste jeg har prøvet. Ikke bare i det her spil, men sådan generelt

  15. Done:
    16 timer og omkring 65% vil jeg tro. Rulleteksterne kører endnu. Men det passer meget godt, at der er 35% tilbage, det var der også af SA da jeg var færdig med det første gang. Jeg har ikke kørt alle sidemissioner, eller gjort alle de andre småting. Ej heller har jeg fundet alle de ting, der selvfølgelig er at finde rundt omkring i spillet. Jeg vil sige at der mangler lidt hist og her. Historien halter på en eller anden måde. Den er nem nok at følge, og som altid fantastisk underholdende, men jeg savnede lidt historiefortælling til sidst. Selve spillet var rigtig godt. Grafikken er som sagt ikke i topklasse, men alligvel ganske stemningsfuld. Underlægningsmusikken var dejlig, og missionerne var gode. Dog var den sidste meget meget meget nem, mens den næstsidste “boss” tog mig en 3-4f forsøg. Men spillet er klart anbefalelsesværdigt. Jeg har ikke spillet mere end en 4-5spil til Xbox, heriblandt Gears of War, Fifa08, Guitar Hero 3 og Forza2. Men Bully er ihvertfald klart det bedste, men det skal så ses i lyset af at jeg er en sucker for genren, og forguder Rockstar. Der er nogle issues. Andre har klaget over slowdowns, dem har jeg ingen haft af. Dog har der været hak i spillet i ny og næ, og så endte det vist med at gå koldt 6 gange, ikke så smart. Men alt i alt en ren fornøjelse, og 5 ud af 6 stjerner herfra.