Hvad skal man dog tage sig til?
Ud over undervisningen og missionerne (mere om dem senere) er der et væld af andre ting at tage sig til på Bullworth Academy og i selve Bullworth by. Jimmy kan modtage små opgaver af folk på skolen eller gaden, der f.eks. kan gå ud på at smide 3 elever i skraldespanden, at hente toiletpapir fra pedellens rum til en uheldig stakkel fanget i en toiletbås eller at levere fastfood fra byens burgerbar til hungrende kunder rundt omkring i Bullworth, og disse små opgaver giver penge. Man kan også tjene dollars ved at slå græs i den lokale park og hos de rige mennesker i det pæne kvarter eller vælge at køre med aviser i Bullworth by. Hvis Jimmy går og keder sig, kan han tage en tur i det lokale tivoli, komplet med stor rutsjebane, blæksprutte, freakshow, funhouse, skydetelt og mange andre forlystelser. I tivoliet er der endda en go-kartbane, hvor man kan vinde løb og optjene billetter til brug i tivoliets souvenirbod. Der er Arcade-spillemaskiner spredt rundt omkring i Bullworth hvor spil som ConSumo, Monkey Fling og Nut Shots på trods af deres simple opbygning er ret så underholdende.
![]() | ![]() |
Som i GTA-spillene er der voldsomt mange ting at tage sig til, der intet har at gøre med selve historien, og alle aktiviteterne kan slet ikke nævnes her. Ens for dem alle er dog, at de passer utrolig godt ind i universet, og alle disse aktiviteter er rigtig godt udført. Cykelløbene er dog en lille undtagelse, da disse lider af det mest ekstreme tilfælde af catch-up jeg nogensinde har set. Hvis en af dine modstandere vælter og kommer bagud, vil han pludselig komme hjulende med 100 km/t og Jimmy’s forspring er sjældent mere end 1-2 sekunder, lige meget hvor perfekt man cykler. Dog er cykelløbene stadig sjove, og dette catch-up sikrer spændingen hver gang.
Underholdende og forbandet charmerende
Den episke fortælling om Jimmy’s vej til er fyldt med overraskelser og geniale indslag. Kender man Rockstar, så ved man, at de kan skabe et fortræffeligt persongalleri, og med Bully SE har de overgået sig selv. Det er ligesom at se en film med den perfekte casting, alle karaktererne er lavet og skrevet helt perfekt til deres roller. Lige fra den fordrukne engelsk-lærer Mr. Galloway til den endnu mere fordrukne julemand gør de alle et stort indtryk. Et godt eksempel på det sublime persongalleri er den kæmpestore bølle Russel, der mildt sagt er en uintelligent tåbe. Russel er i starten en hadet bølle, men efter Jimmy har besejret ham, får man faktisk ondt af Russel, og senere hen i spillet, når han hjælper Jimmy på et par svære missioner, kan man slet ikke lade være med at holde af den store tamp.
![]() | ![]() |
På samme måde indeholder Bully SE en af de mest mindeværdige og nederdrægtige skurke jeg kan huske, og han optræder så besnærende, at det er super underholdende at følge med i historien, og man kommer virkelig til at hade sin dødsfjende no. 1. Hvem det er, afsløres ikke her. Ikke mindst er Jimmy selv en fortræffelig hovedperson og hans frygtløse og kompromisløse fremtoning gør det til en fryd at se ham kæmpe imod autoriteterne.
Grunden til at Bully’s karakterer fungerer så godt er helt klart stemmeskuespillet, hvor Rockstar endnu en gang formår at ramme fuldstændig perfekt. Den lettere karikerede levering af replikker er blevet indtalt af særdeles dygtige skuespillere og skrevet af personer med en dyb forståelse for spillets univers og ikke mindst en genial humor.





























Udmærket anmeldelse.
Læste noget med at det stadig kører lidt tvivlsomt selv efter at have opdateret?
#1 Ja, desværre er framrateproblemerne stadig helt de samme som for patchen. Men mit spil her ikke crashet siden opdateringen. Det skal dog siges, at spillet sagtens kan spilles på trods af framerate problemer.
Fik først fat i spillet efter de kom med en patch. Eneste ting jeg kan klage over er frameraten nogengange kan blive lidt lille samt at nogle af figurene står stille og “danser” med dem selv.
Ellers god anmeldelse! Stemmer meget overens med min egen oplevelse
Er det mig eller ligner ham hovedpersonen ikke Wayne Rooney bare en smule?
#3 Takker, og rart at vide jeg ikke er den eneste er er vild med spillet.
#4 hehe, jo, det gør han faktisk lidt Havde ikke lige tænkt så langt
#4 Ikke efter at Rooney er blevet en skægabe
Ellers god anmeldelse!
#4 Heh…mange år siden jeg har hørt det ord Kæft jeg fik grineren over det i sin tid, hehe…det kan sgu stadig fremkalde et stille kluk eller to! og tak for ros
Fedt spil – mit spil crashede første gang i går – efter patchen var installeret
Men det ødelægger ikke en genial overraskende spiloplevelse – og det er perfekt at lade op med, indtil GTA IV lander
God damn it, hvor jeg dog hader dine anmeldelser!
Jeg får vildt meget lyst til at prøve de spil, du anmelder, og jeg har hverken tid eller penge til at gøre det!
#9 Dont blame the messenger Men gør dig selv en tjeneste og prøv dette spil… en af mine bedste spil-oplevelser i laaaaang tid!
Tar jeg fejl hvis jeg mener at dette spil blev foreslået i et eller andet spilmagasin engang?
Folk kunne sende deres ideer til spil ind til ham fra lionhead med det franske navn, og så kommenterede han på dem. En eller anden knøs foreslog et bully-spil og lionhead-manden syntes det lød som en udmærket ide. Jeg mener det var PC Gamer for fem-seks år siden..
For at hævde sin mandlighed giver Jimmy ham derefter to kællingelusinger og en wedgie og siger kynisk; ”You crie like a girl”. Hahaha…det er rent guld.
Blev helt forvirret da jeg læste det.. ovenover er der da et billede af en pige.. eller er jeg helt væk?
Edit: ser meget cool ud forresten.. får helt lyst til at spille det nu.. men skal lige igennem uncharted først..
#12 bøllernes leder er en dreng…billedet ovenfor har ikke noget at gøre med den lille historie
Der er et billede hvor jimmy står ovefor en dreng med en buket blomster bliver nødt til at købe det spil selvom jeg ikke har råd
Rigtig god anmeldelse
#14 hahaha…ja, der er sgu muligheder i det spil hehee!
*host* Over the Rainbow *host*
#16 yup…det er sgu rimelig surrealistisk, men pisse fedt de har smidt det med i spillet
Indtil nu er spillet en fantastisk oplevelse. Men når man ikke har sin Xbox på nettet, og derfor ikke kan opdatere sine ting, er det altså jævnt trist at spillet er så dårligt lavet. Jeg har spillet det i syv timer nu, og det er gået ned to gange. Alt andet lige er det ærgerligt, rockermegafuckersurt faktisk.
#18 Ja, ærgeligt du ikke kan patche. Men håber du spiller videre, for det er sgu det værd. Spillet har total meget charme, selvtillid og lækkert hår
Jeg spiller skam videre. Jeg er vist lidt over 30% efter ca. 12 timer nu. Har lige bekæmpet nørdernes leder. Desværre blev det også der det elendige kamera, efter at have udmærket sig ved ikke at bemærke sig, endelig viste sit grimme ansigt frem. 360graders kontrol udbedes!
#20 ja, kameraet kan give små problemer nogengange. Jeg ligger på 95,47% nu…men tror sgu ikke jeg når de 100%!
Har lige gennemført det fjerde kapitel, kan man danse i sin maskotdragt når man får lyst til det, for det er klart det sjoveste jeg har prøvet. Ikke bare i det her spil, men sådan generelt
#22 Det ved jeg faktisk ikke. Men der er “stats” over maskot-dansene i menuen…så mon ikke man kan danse sig ud af lidt ballade måske?
Done:
16 timer og omkring 65% vil jeg tro. Rulleteksterne kører endnu. Men det passer meget godt, at der er 35% tilbage, det var der også af SA da jeg var færdig med det første gang. Jeg har ikke kørt alle sidemissioner, eller gjort alle de andre småting. Ej heller har jeg fundet alle de ting, der selvfølgelig er at finde rundt omkring i spillet. Jeg vil sige at der mangler lidt hist og her. Historien halter på en eller anden måde. Den er nem nok at følge, og som altid fantastisk underholdende, men jeg savnede lidt historiefortælling til sidst. Selve spillet var rigtig godt. Grafikken er som sagt ikke i topklasse, men alligvel ganske stemningsfuld. Underlægningsmusikken var dejlig, og missionerne var gode. Dog var den sidste meget meget meget nem, mens den næstsidste “boss” tog mig en 3-4f forsøg. Men spillet er klart anbefalelsesværdigt. Jeg har ikke spillet mere end en 4-5spil til Xbox, heriblandt Gears of War, Fifa08, Guitar Hero 3 og Forza2. Men Bully er ihvertfald klart det bedste, men det skal så ses i lyset af at jeg er en sucker for genren, og forguder Rockstar. Der er nogle issues. Andre har klaget over slowdowns, dem har jeg ingen haft af. Dog har der været hak i spillet i ny og næ, og så endte det vist med at gå koldt 6 gange, ikke så smart. Men alt i alt en ren fornøjelse, og 5 ud af 6 stjerner herfra.
#24 Godt at høre du også er glad for spillet og ja, af de nævnte spil du har, så ville jeg også mene, at bully er klart det bedste!