Det er statisk fantastisk
Når der flyver point i hovedet på spilleren efter fjenderne dræbes, er al realisme dræbt. Så Bulletstorm er klart bedst, når spillet går “all in” på at være skørt og overdrevent. Du har f.eks. en kraftig elektrisk snor, som kan bruges til at trække fjender hen imod dig eller ind i kæmpekaktusser og andre dødelige objekter. Det er ligeledes når banerne ikke bare er ødelagte bygninger og gårdhaver at Bulletstorm nydes bedst. En af spillets mest imponerende scener er således en togtur, hvor et gigantisk metalhjul ruller lige i røven af togvognen og kværner alt i dets vej i stumper og stykker. Bygninger, klipper og uheldige fjender. Det er et fantastisk syn. Kort tid efter står man i en kunstig by, hvor størrelsesforholdet får en til at føle sig som Godzilla. Lige indtil der dukker et gigantisk robotmonster op, der rent faktisk ligner Godzilla. Og spørg lige engang, om man selv får lov til at styre det tårnhøje monstrum rundt. Ja, det gør man da. I sådanne øjeblikke byder Bulletstorm på ren og skær spilleglæde.
![]() | ![]() |
Bulletstorm er en meget lineær oplevelse. Der er kun én vej igennem spillet. Den “eneste” variation er ens valg af våben. Omgivelserne er altid låste og statiske. Der er ikke blevet plads til at banerne kan ødelægges, og ud over tønder og andre eksplosive ting, kan banerne slet ikke påvirkes. Man føler hele tiden, at Duke Nukem lurer under overfladen. Spillets “balls to the wall” feel er bestemt til stede, men hvor Duke Nukem i sin tid leverede uhørt interaktive baner og tonsvis af sjove eastereggs, er der generelt ikke rigtigt noget at komme efter i den boldgade i Bulletstorm. Og det er en skam. For spiloplevelsen bliver hurtig kogt ned til de intense kampe, og selvom de er rigtig sjove, så burde der være mere i 2011.
![]() | ![]() |
Multiplayer er et ekko blot
Hvis du bare vil have den destillerede oplevelse af Bulletstorm, uden historie, mellemsekvenser og andet fluff, skal du kaste dig over Echoes. Her spiller du igennem banerne for at score flest mulige point og for at gennemføre på kortest mulige tid. Det er overraskende underholdende, og det tvinger dig i endnu højere grad end i selve kampagnen til at udnytte våbnene og omgivelser for at maximere både point og effektivitet. De korte baner tigger og beder om at blive spillet igen og igen indtil du har fundet en optimale rute og de bedste våben til nedslagtningerne.
![]() | ![]() |
Spillets Anarchy mode giver fire spillere mulighed for at hjælpe hinanden med nedslagtningen i store arenaer. Det er et nyt skud på Horde-mode, hvor en endeløs strøm af fjender sikrer en evig høj intensitet. Her gælder det om at nå et bestemt antal point, inden tiden løber ud. I Anarchy kan spillerne kombinere deres skillshots, hvis deres kommunikation er god nok. Det giver rigtig mange point, når man arbejder sammen. Men en enkelt spiller, der ikke lige har fattet legen, kan lynhurtigt sende mange point lige lukt i afløbet. Anarchy mode kræver virkelig kommunikation, hvis I skal brillere. Anbefalingen herfra er, at spille med nogen du kender, eller i hvert fald nogen du kan snakke med undervejs. Får du først samlet en lille flok ihærdige spillere, byder Anarchy på en fantastisk lille co-op oplevelse. Hverken Echoes eller Anarchy kommer til at optage flere uger af dit liv, men til en hurtig omgang sjov og spas fungerer de fortrinligt!
![]() | ![]() |

































Jeg gik pænt hurtig død i det her spil.
Det er simpelthen alt for linenært.
Grafikken er i top og der er masser af action, men gider bare ikke spille spil hvor man er tvunget til at gøre tingene kronologisk.
#1 Well… 9 ud af 10 spil er jo fuldstændig lineære. Og det er helt ok, hvis lineæriteten betyder en god historie eller passer til gameplayet.
Bulletstorm er jo nærmest en sandkasse der er lavet til at dræbe i, og derfor er det lidt en skam, at spillet er bygget så stringent op. For udviklerne kunne jo sagtens have åbnet op for banerne og stadigvæk have det fede gameplay.
Hvad er en halv cyborg?
Det er sådan en her:
http://images.wikia.com/bulletstorm/images/4/46/ISHI_jpg_650x10000_q85.jpg
Du faldt i fælden #4 :p
jeg er træt og har alt for mange tømmermænd… hvilken fælde?
#6
Han er 100% cyborg, ikke en halv cyborg. At være en cyborg er jo bare at have både biologiske og kunstige dele. Man kan ikke være en halv cyborg :p
NICE…så lærte jeg da noget idag Retter lige til…
OMG… En pc anmeldelse
#9 Ja… det er også en fejl. Jeg fandt først ud af det midt inde i reviewet. Så skynd dig at læs det, vi sletter det naturligvis lige om lidt!
#1: Der findes ikke et spil, hvor man ikke gør tingene kronologisk…Det skulle da lige være Back to the Future.
#11 Hehe… true dat!
Jeg fandt det ganske underholdende og f*ck historien i det her spil. I don’t care. Vil bare lemlæste på kreative måder, og det leverer spillet. Det levede fuldt ud op til mine forventninger og kunne godt finde på at game igennem det en gang til.
Grafisk er det lækkert og lydsiden er in your face. Far er ikke skuffet.
#13 Yeah… grafisk bliver det ved at med at overraske… især til sidst