Den alkoholiserede hævner
Du træder ned i den nærmest overdrevent generiske rumsoldat Graysons enorme støvler. Grayson og hans steroidepumpede team af Spacemarines arbejder som en elite enhed for General Sorrano (mmm, skinke). Teamet har igennem lang tid udført hemmelige militære operationer for Sorrano. Dette stopper dog i spillets første mission, da holdet ved et held i uheld finder ud af, at deres mål hele tiden har været uskyldige civile, der blot har stået i vejen for Sorranos indtil videre hemmelige planer. Da Grayson og holdet siger fra overfor Sorrano, bliver der placeret en kæmpe dusør på deres skalpe. Det går dog hverken værre eller bedre, end at man kort tid efter styrter ned på en fremmed planet, hvor Sorrano desværre viser sig, at være den eneste mandsling, der kan få Grayson væk fra planeten igen.
![]() | ![]() |
Ved sin side har Grayson sin tidligere bedste ven Ishi Sato, som efter en livsnødvendig operation blev lavet om til en Cyborg. En Cyborg med store psykiske problemer. For Ishi skifter igennem resten af historien mellem at være en kold og kynisk dræber og til at opføre sig som én stor undskyldning for sig selv. Ishis kamp med den onde side fungerer desværre ikke så godt, da resten af historien slet ikke kan tage sig selv seriøs. Nogle gange prøver Bulletstorm at fortælle et eller andet seriøst, og sekundet efter flyver der pik og patter ud af munden på karaktererne. Grayson har blandt andet en fortid som alkoholiker, og midt inde i en samtale om hans alkoholiserede liv kommer sætningen “You scared the dick off me”. Historien bliver lynhurtigt til en tynd omgang ligegyldigt pladder fyldt med latrinær og præpubertær humor. Det er rart med et spil der ikke tager sig selv seriøst, men fortællingen i Bulletstorm besidder hverken nok kant til at være sjov eller nok indhold til at blive taget seriøst. Og det hjælper ikke historien, at stemmeskuespillet bliver leveret med så grove mandsstemmer, at dialogen lyder som en forfejlet karikatur på Gears of War.
![]() | ![]() |































Jeg gik pænt hurtig død i det her spil.
Det er simpelthen alt for linenært.
Grafikken er i top og der er masser af action, men gider bare ikke spille spil hvor man er tvunget til at gøre tingene kronologisk.
#1 Well… 9 ud af 10 spil er jo fuldstændig lineære. Og det er helt ok, hvis lineæriteten betyder en god historie eller passer til gameplayet.
Bulletstorm er jo nærmest en sandkasse der er lavet til at dræbe i, og derfor er det lidt en skam, at spillet er bygget så stringent op. For udviklerne kunne jo sagtens have åbnet op for banerne og stadigvæk have det fede gameplay.
Hvad er en halv cyborg?
Det er sådan en her:
http://images.wikia.com/bulletstorm/images/4/46/ISHI_jpg_650x10000_q85.jpg
Du faldt i fælden #4 :p
jeg er træt og har alt for mange tømmermænd… hvilken fælde?
#6
Han er 100% cyborg, ikke en halv cyborg. At være en cyborg er jo bare at have både biologiske og kunstige dele. Man kan ikke være en halv cyborg :p
NICE…så lærte jeg da noget idag Retter lige til…
OMG… En pc anmeldelse
#9 Ja… det er også en fejl. Jeg fandt først ud af det midt inde i reviewet. Så skynd dig at læs det, vi sletter det naturligvis lige om lidt!
#1: Der findes ikke et spil, hvor man ikke gør tingene kronologisk…Det skulle da lige være Back to the Future.
#11 Hehe… true dat!
Jeg fandt det ganske underholdende og f*ck historien i det her spil. I don’t care. Vil bare lemlæste på kreative måder, og det leverer spillet. Det levede fuldt ud op til mine forventninger og kunne godt finde på at game igennem det en gang til.
Grafisk er det lækkert og lydsiden er in your face. Far er ikke skuffet.
#13 Yeah… grafisk bliver det ved at med at overraske… især til sidst