Gamle jokes på gamle flasker

Borderlands 3 tager dig til planeten Pandora, der æstetisk ikke har ændret sig meget siden sidst du besøgte den. Rekrutteret af Lilith, en siren og leder af en gruppe rebeller Crimson Raiders, går du i kamp mod bandit-klanen (lyder så meget bedre på engelsk), som bliver styret af Calypso-tvillingerne. Du bliver sendt ud for at lede efter et kort der kan vise vej til vaults, en slags portaler, som indeholder artefakter der kan give dig uendelig magt. Calypso-tvillingerne vil også have fingre i kortet, så i mødes løbende gennem spillet.

Amara er blot en af de fire karakterer du kan vælge at spille som

Du skal vælge en af fire karakterer, alle med forskellige evner, specialer og unikke spillestil. Ved at gennemføre missioner indtjenes point, som du kan bruge til at udvikle og bygge videre på dine evner. Desværre bliver du bedt om at vælge en karakter helt i starten af spillet, hvilket på papiret giver god mening, men når karakterernes spillestile er så forskellige fra hinanden, betyder det, at du ikke helt ved hvad dit valg indebærer, før det er for sent at ændre.

I løbet af spillet får du dog mulighed for at ændre udseende på din karakter og diverse kosmetisk tilbehør. Så er du til multiplayer og har valgt samme karakter som dine venner, er det stadig nemt at kende forskel.

Du slipper ikke for Claptrap, hvis fjollede humor dog har set bedre dage

Claptrap, robotten du enten elsker eller elsker at hade, er tilbage. Kæphøj som altid og med til tider lidt for oplagte jokes og kommentarer. Det er meget sjovt de første par timer, men på længere sigt bliver det mere irriterende end sjovt. Han er dog langt fra den eneste der leverer sarkastiske bemærkninger. Der er masser af oplagt falde-på-halen humor, som enten rammer plet eller rammer helt ved siden af. Om det er fordi Borderlands-humoren er forældet, om deres manuskript bare er blevet dårligere, eller om det er fordi jeg ikke længere er teenager, ved jeg ikke.

Overflod af loot

Spillet er som du kan forvente af et Borderlands-spil: vanvittigt, proppet med action og fastpaced; som en krydsning af Mad Max-filmen og Doom (2016). Våben er der nok af og loot er der endnu mere af. Til tider er det næsten som om historien i spillet, drukner i granatrøg og patroner.

Du skal faktisk spille en del timer, inden historien virkelig begynder at være interessant. Det er lidt ærgerligt, men der er heldigvis en masse at skyde på og med i mellemtiden. Der er faktisk flere forskellige våben, end man orker at tælle, og følger man Gearbox på de sociale medier (Twitter), deles der til tider koder til Golden Keys, som kan bruges på specielle loot boxes. Man kunne ønske, at et spil der reklamerer med, at det indeholder ”a billion guns”, ville tilbyde en større rygsæk og mere plads på rumskibet Sanctuary, hvor du kan opbevare dine våben. Selv når du får mulighed for at opgradere, er der stadig latterligt lidt plads at gøre godt med. Yderst frustrerende!

Der er aaalt for meget plads at brede sig på i Borderlands 3

Kortet er stort. Faktisk næsten for stor. Det er sjovt at køre rundt i biler man låner, oftest uden at spørge først, og så er de udsmykket med våben. Men det bliver desværre ret ensformigt, da omgivelserne til tider minder meget om hinanden. Der kan være ret langt fra A til B, selv når man benytter fast travel. Det lægger lidt en dæmper på stemningen, og bliver noget der til tider bare skal overstås. Det er ærgerligt, da dette nemt kunne have været undgået, hvis ikke kortet var stort, bare for at være det.

De store Bosskampe kan godt virke en smule uretfærdige. Nogle bosser, den ene mere kreativt designet end den anden, kan virke så overpowered, at man havner i en “kæmp for livet”-situation. Heldigvis er der noget der hedder second wind hvor man ved at dræbe en fjende, kan få en chance mere. Så find det letteste offer, skyd først og spørg bagefter.

Bedst med venner

Borderlands 3 multiplayer-mode giver dig mulighed for at spille med andre, selvom I ikke er på samme niveau. Er du en mesterskytte og din ven en nybegynder, så giv ham/hende en hjælpende hånd i kampen, byt våben og hold øje med om de pludselig skal genoplives. Så kan alle spille med.

Det er stadig i co-op du finder det sjoveste gameplay

Du kan spille multiplayer online eller co-op i splitscreen, hvor sidstnævnte giver point i min bog. Splitscreen understøttes dog kun på Xbox og PlayStation, og da jeg har spillet på PC, har jeg desværre ikke haft mulighed for at teste dette. Men der skal ikke lægges skjul på, at jeg syntes Borderlands 3 bare er sjovere med vennerne.

Der er en coop-campaign mode, så du kan samle gutter og gutinder, eller finde nye af selv samme, og samarbejde om en mission. Det fungerer rigtig fint. Det kan dog godt komme til at virke en anelse rodet, da mange af kampene foregår på klos hold og her kan for mange kokke fordærve maden. Det kan nemlig være ret svært at få overblik over hvem der gør hvad. Du kan stadig stige i niveau, selvom du spiller coop-campaign. Så er der bøvl med en mission, er hjælpen ikke langt væk, så længe du har en stabil internetforbindelse.

Det visuelle design i Borderlands 3 er stadig helt unikt

Du kan under ”social” tilpasse hvad du ønsker hjælp til, og vælge mellem blandt andet story mission, side mission, loot, osv. Der er også andre typer co-op, der dog ikke er forbundet til kampagnen. F.eks. Circle of Slaughter, hvor sværhedsgraden løbende stiger og Proving ground, hvor du kæmper dig vej til en boss inden for en bestemt tidsramme.

Konklusion

Borderlands = Action. Så simpelt kan det siges. Jeg syntes det er ærgerligt at Gearbox fire spil inde i serien, ikke formår at skabe historie og karakterer man bekymrer sig om. Har man spillet de andre Borderlands-spil, har man en lille fordel, da nogle karakterer går igen. Men alt er meget todimensionelt og man sidder oftest bare og venter på at skyde igen.

Der er desværre ikke meget nyt at komme efter – men den velkendte formular virker til nøds

Selvom det kan være lidt uoverskueligt med flere holdkammerater i nærkamp mod fjender, så er Borderlands bare sjovere hvis man er flere der spiller. Der er missioner og sidemissioner nok, til at holde en beskæftiget mange timer. Det kan blive en smule ensformigt, selv med de mange våben, bosser og køretøjer. Uden en historie der binder dig til skærmen til dine øjne bliver firkantede, vil de der kun ønsker at spille solo, nok hurtigt komme til at kede sig lidt.

13 KOMMENTARER

  1. Nu er jeg godt klar over jeg er lidt af en Borderlands fanboy, men synes godt nok du er lidt hård ved den.

    Hvornår har store maps været en dårlig ting?, især når du hurtigt kan komme rundt med diverse køretøjer.

    Jeg er enig i at det er ensformigt, men synes det er lidt på samme måde som Diablo er ensformigt, så længe det er sjovt så synes jeg ikke det gør noget, og man må sige der er mere variation i våben og fjender i Borderlands 3 end nogensinde før.

    Synes der mangler lidt en sektion omkring skill træet som også har fået en enorm overhaling i den positive retning, mere variation og kombinationsmuligheder end før.

    Jamen kan jeg slet ikke finde på noget negativt? jo det kan jeg, jeg synes tvillingerne som bad guy end bosser runger hult, jeg får aldrig rigtig taget dem seriøst, og så vil jeg også sige de koger lige lovlig meget suppe på de sirens der, især når de altid har sagt og stadig siger der aldrig kan være mere end max 7 sirens(tror jeg det er) i verden på samme tid, så vil jeg da lige sige at med lidt hurtig matematik så hvis også SELV spiller som siren så når man da i hvert fald op på 6 sirens samlet på 1 sted i den rejse man tager sig ud på, det kan da godt virke lidt som om sirens ikke er helt så sjældne unicorns som de ligger op til.

    Vil dog mene Borderlands 3 klart vil tiltale fanboys mere end den casual spiller fordi det bygger tungt på man kender historien fra før for at forstå alle de geniale inside jokes der køres af konstant, det kan nok godt tabe den casual gamer i svinget nogen gange.

    Ellers synes jeg faktisk du dækker rigtig mange rigtig gode pointer og vigtige elementer, er helt imponeret over at se en Borderlands 3 anmeldelse herinde for det betyder jo du i hvert fald må have smidt 30+ timer i det vil jeg skyde på, det er jo i sig selv imponerende.

    Synes 7/10 er en lidt hård score at give, men det er ærlig snak og din vurdering og sådan er det.

    Jeg er bare glad for at læse DR anmeldelser igen. så tak for arbejdet.

  2. #0 – Go’ anmeldelse…..dog er seriens force (for mig) at der er så meget loot…..”jeg skal lige spille 30 min. længere -kan være der lige droppes en gøb der er bedre end den jeg har pt”……det drive kan fange mig i latterligt lang tid. Har gennemført BL2 3x ! Det har jeg ALDRIG gjort noget andet action spil.

    Jeg har hørt at der er levelcap 50 på den ? – men at man a la GR W kan oplåse “tiers” efter lvl 50….eller er det helt galt i byen ? HADER levelcaps ! Jeg gider ikke gennemføre noget jeg ikke kan level’ op i….og jo – jeg købte DLC til BL2 og hævede cappet til 82 – eller hvad det nu var

  3. @nofaith Jeg syntes ikke historien var så god som den kunne have været. Jeg syntes oprigtigtalt der er ærgerligt. Jeg var godt underhold og der var hele tiden action. Hvis man sammenpressede alle Borderlands spil sammen til ét spil så er historie og karakterene noget nemmere at relatere til. Men tager man kun Borderlands 3 – syntes jeg historien var tynd. Som sagt syntes jeg det er ærgerligt. Med hensyn til jokes – der er bestemt nogen gode imellem – og især for en “fanboy”. Men syntes også der er nogen der falder fladt – men dette er jo en smagssag.

    Kunne også godt lide skill-træet. Det er rart man på den måde selv kan forme sin karakter. Men syntes der er lidt for lidt information inden man vælger. Syntes man skyder lidt i blinde når man vælger helt i starten af spillet.

    Men jeg var bestemt underholdt. Du skyder ikke helt ved siden af med 30+ timer. Nærmer mig de 40.

  4. @fox Ja, jeg har det på samme måde som dig når det kommer til level caps. Syntes det dræber en del af det sjove ved at spille. Når du spiller i TVHM og level 50 vil sværhedsgraden af hvem/hvad du møder selvfølgelig tilpasses.

    Når det er sagt har jeg hørt lidt hvisken i kroge om at den level cap kun er midlertidig men, har ikke hørt noget fra hestens egen mund så tør ikke sige om det holder vand

  5. #3 Ja er enig i historie delen især fordi Handsome Jack var sådan en super cool villian, altså han var en fantastisk karakter, utrolig humor præget men bag facaden var han virkelig en ondksabsfuld og modbydelig persn der tog pis på at dræbe og ødelægge.

    For mig så er historien også ret meh, de der twins der er bare så sindsyg random, altså det er virkelig bare create-a-villian maskinen på 5 min. der har været i gang her, og uden at spoile noget så synes jeg også man så plot-twisted med deres oprindelse komme fra 10 km. afstand.

    Synes heller ikke der er introduceret nogen NYE karaktere som er værd at samle på, men alt kan ske når dlc’erne begynder at rulle ind.

  6. Ps. Hvor fuck er mr. torgue??? synes han extremt underrepræsenteret i det spil, og så er der et eller andet ved en “voksen tina” jeg finder hetl vildt creepy haha.

    #2 Kan bekræfte at der er end game sværhedsgrader man får sådan en “sten” ting man sætter i maskinen på sanctuary rumskibet og så er der ligesom 3 tiers der øger loot chancer og en masse andre ting, men level er cappet på 50 så det er grind grind grind, men som er nævnt allerede så er det 100% sikkert at den level cap den bliver hævet med de næste dlc’er det har de gjort hvert eneste gang før og det gør de helt sikkert igen.

  7. Nu er jeg bestemt ikke en fanboi af serien, men jeg blev, i en brandert, overtalt til at købe spillet i fredags. Jeg gennemførte campaign med et par venner på to dage, med ca 20 timer spillet, på de to sessions – stort set kun mainstory, med undtagelse af et par enkelte side missions hovedsageligt tidligt i spillet. Det er MANGE år siden jeg har haft det så sjovt i et spil og jeg er igang med at gennemføre igen – det er også mange mange år siden, at jeg har gidet spille det samme content mere end én gang.
    Jeg er ikke enig i kritikken af antagonisterne. Jeg synes derimod, at der er en ret interessant udvikling imellem dem som historien skrider frem og kan godt lide deres satiriske tilgang til hele SOME kulturen – generelt synes jeg det er en ret fed historie med nogle sjove karakterer…

    Gameplaymæssigt er jeg helt vild med den totalt kaotiske højoktane stemning – det er jeg ellers heller ikke normalt, men der er mega “Godt Nytår”s stemning over hele linjen – selvom det til tider godt kan være uoverskueligt…. Og så er der altså nogle ret sjove og kreative våben designs – både visuelt og funktionelt

    Jeg spillede lidt af 1’eren i sin tid, men sprang fra grundet grafikken og humoren… men det var nok mest claptrap’s skyld dengang … jeg blev simpelthen skide irriteret på det latterlige rullende pissoir – det bliver jeg stadigvæk faktisk… I denne omgang synes jeg til gengæld grafikken er super fed og især de environments man bevæger sig rundt i. Det er lidt som at være inde i en comicbook og de fleste områder virker distinkte og stemningsfulde på hver deres måde – Det har i min optik ofte en ret tilfredstillende wow-faktor. Og musikken .. jeg er vild med det – kæmpe plus herfra.

    I øvrigt forstår jeg ikke helt at du har givet spillet 7/10. Jeg er som sådan enig i selve scoren, men kan ikke helt regne ud hvordan du er nået frem til den når man læser din anmeldelse… De pointer du fremhæver og tonen generelt i anmeldelsen synes jeg pegede på klart under middel?

  8. @zcoox Jeg syntes bestemt ikke det er et dårlig spil. Men jeg syntes det er så meget sjovere sammen med vennerne. Jeg syntes også historien er tynd – ISÆR hvis man ikke har nogen erfaring med serien. Syntes tvillingerne er meget blah. Jeg ville ønske de havde lagt lidt mere i den historie. Syntes det er virklig synd at mange af dem man møder (ud over at være meget stereotypiske) mangler en eller anden dybde der gør at man rent faktisk interessere sig for dem.
    Men selve Loot-shoot delen er sjovt. Især med vennerne. Syntes godt det kan blive ensformigt.

    By the way – er ret vild med den måde du beskriver ClapTrap.
    Han er lidt sjov de første par gange man møder ham syntes jeg. Men, hans “charme” forsvinder ret så hurtig

  9. Nu er clap trap jo også designet til at trolle og irritere dig som spiller, og det må man sige de er lykkedes ret godt med, jeg vil faktisk sige han var laaaaangt værre i de gamle spil end han er i det nye, men vær ikke i tvivl om at det er helt overlagt.

    Stemmen, det han siger, hans idiotiske tilgang til alting og ikke mindst hans totale angel på situationsfornemmelse, jeg elsker at hade ham/den.

  10. #9
    Det må man sige… Som sagt var det en meget stor årsag til at jeg droppede 1’eren … Jeg tror rationalet var, at hvis craptrap (pun intended) var toneangivende for spillets humor og stemning så gad jeg ikke… Men det var slet ikke lige så slemt her i 3’eren

  11. #10 Til trods for de første 30 min. er Claptrap beeing Claptrap, det er da imponerende hvis du skred fra etteren pga. ham at du giver 3’eren en chance og det første du oplever er Claptrap i 30 min.

    Det er da lidt sjovt, men nice nok du holdte det ud og kom ud på den anden side, en anden havde nok refunded instantly hvis det var af samme årsag man forlod etteren.

  12. @nofaith Jeg er skam heller ikke i tvivl om at det er det de prøver på med Claptrap. Men, syntes bare nogengange det blev lidt for “nemt” og forudsigelig. Ved ikke om det giver mening?

  13. #12 Tænker det er lidt ligesom når en karakter får et catchphrase, man har hørt det 1000 gange men hvis ikke han sagde det så ville man blive skuffet?

    Claptrap har spillet den samme rolle i alle spillene, det ville ikke være Borderlands hvis ikke spillet startede med Claptrap, eller at han ikke var der til at opfylde hans rolle, men tænker du kan tilføje forudsigelighed til endnu en af hans mange irreterende traits, er dog glad for han ikke fylder mere end han gør i hele spillet fra A-Å, han er forholdsvis en kort bemærkning sammenlignet med førhen.