Vi kender det alle sammen; man lægger sig til at sove, og får et vaskeægte mareridt til at præge sit sind. Knurrende varulve, tonstunge trolde og zombier bevæbnet med fakler og høtyve, hjemsøger din underbevidsthed og efterlader dig i en tilstand af tvivl, angst og med et overlevelsesinstinkt i højeste beredskab. Skal mareridtet fuldendes, oplever man gerne sin egen død for enden af en sylespids klo, men i det mindste kan man da her vågne fra sin slumren, og ånde lettet op ved visheden om at det blot var en drøm. Problemet er bare at når du vågner, befinder du dig stadig i midten af mareridtet.

Dit værste mareridt

Jeg vil på forhånd advare om sproget i min anmeldelse, som vil bære præg af at jeg har spillet Bloodborne med danske menuer og undertekster.

En sygdom har spredt sig til byen Yharnam, og som en jæger er det din opgave at finde ud af hvad der er sket. Præmissen er sådan set simpel nok, og størstedelen af historien fortælles gennem de figurer du snakker med og beskrivelserne af de ting du samler op. Der bliver spillet med kortene tæt ind til kroppen, og du skal ikke forvente at have en ide om hvad der virkelig foregår lige med det samme. Det gør dog ikke spor, da Bloodborne lever og ånder på sit gameplay, og her er underholdningsværdien i top.

BilledeBillede

Som en spirituel efterfølger til Demon’s- og Dark Souls-spillene, skal gameplayet mestres med hurtige reflekser, et skarpt overblik og en frygtløs tilgang til spillets fjender, der ved et splitsekunds uopmærksomhed, kan overmande dig og begrave dine fortænder i asfalten. Som jeg tilkendegav på forsiden for nogle dage siden, måtte jeg altså lægge otte timer i spillet, før jeg fik nedlagt spillets første egentlige boss, og set i bakspejlet er jeg ikke i tvivl om, at min sejr mere skyldtes held end forstand.

BilledeBillede

Som det også var tilfældet med Souls-spillene, så har Bloodborne nemlig en meget stejl indlæringskurve. Du vil ikke opleve en reel tutorial, strategiske tips eller missionsmarkører, der kan guide dig i den rigtige retning. Det er benhård “learning by doing”, men det tæller til gengæld også som en af spillets absolutte forcer; det tog mig f.eks. godt fem timer at indse at mine våben kunne opgraderes, men lykken over selv at finde ud det gjorde mig helt ekstatisk.

22 KOMMENTARER

  1. #1 skyd ham i fjæset, når han løfter sin økse og stik ham i maven?

    han dør på 2 slag i så fald

    Du kan dog ikk stagger ham når han laver det der greb på dig

    btw. angående anmeldelsen.. der skal sgu da være ragdoll physics i spillet. det var der også i demon souls og dark souls. det blev fjernet i dark souls 2, og alle brokkede sig

  2. #2 – Ragdoll physics er også fint, men selv de største og tungeste fjender, er pludselig fjerlette når de er døde, og det bryder desværre illusionen for mig. Jeg har ladet mig fortælle at mange faktisk foretrækker den lille “komiske pause” fra spillet, men for mig brød det altså illusionen om en oprigtigt levende verden.

  3. #4 alternativt, så quick step ligeud når han går frem mod dig, og lav et charged R2 i ryggen på ham efterfulgt af R1.. nmår han så ligger ned, laver du endnu en R2 og hvis han ikk dør, lav endnu en visceral..

    du kan snildt chain visceral attacks på de langsomme fjender

  4. Demon’s Souls er stadigvæk det bedste og sværeste.

    Dark souls 1 og Dark Souls 2 var en tand lettere.

    Bloodborne er nærmest easy mode i forhold til de andre.

    De burde lave en Demons Souls 2 som kun er er får de ultra hardcore players.

  5. Med Bloodborn og Dark Souls 2 til min PS4 er livet nærmest perfekt

    Kunne dog være fedt med Demon Souls til PS4 også, det ville være vildt.

  6. Jeg må sige, at jo mere jeg spiller, desto mere synes jeg, at man finder Bullets of Blood Vials alt for nemt. Jeg er næsten ikke bange for at miste liv lige nu (jeg har så også kun nået til Old Yahrnam). Men et hurtigt run fra Central Yahrnam, og så har jeg 20 af hver igen. Jeg har samlet så mange op til mit stash, at jeg ikke har startet efter et dødsfald med under 20/20 i flere timer nu.

  7. “DU DØDE” Anede ikke spillet også havde danske tekster Har en ven som altid sagde disse ord, hver gang han slog mig i et eller andet spil.

  8. #14

    Hej Kimo. Når du når Lidt længere frem, så er dine 20 potions fra start langt fra ensbetydende med, at du får succes. Især hvis du også har meget insight, der gør monstrene og bosserne stærkere. Du ender alligevel mef at få så mange souls, at du kan købe dig til en god stash. Jeg har lige fået 124k souls for en boss på ng +

    Edit.
    Potions er selvfølgelig en faktor, men du kan stadig blive revet godt og grundigt rundt, selvom du starter med 20 potions.

    God fornøjelse.

  9. Jeg har ganske svært ved at blive fanget af det her spil, selv om jeg virkelig gerne vil elske det for dets opgør med en branche, der oftest er i noob friendly mode.

    Det er ikke den vanvittige sværhedsgrad eller det fuldstændigt tutorial-frie gameplay, der skræmmer mig. Det er mere det faktum, at jeg igen og igen skal bekæmpe de samme fjender, der angriber på samme måde og i de samme omgivelser. Når man mestrer disse parametrer, er det mega trivielt at skulle kæmpe sig igennem det samme igen og igen, indtil man når til næste egentlige udfordring, som man til at starte med bliver fuldstændig smadret af og derved igen skal igennem alt det trivielle. Desværre keder det mig.

    Tilmed finder jeg hverken kampsystem eller univers synderligt interessant so far. Håber virkelig at ændre mening, men efter 6-8 timer op af bakke, begynder jeg at miste interessen.

  10. #17 Summon hjælp?

    Man skal da ikk opgive et spil pga. det er lidt træls nogen gange. de gange jeg sad fast på en boss har jeg da summoned hjælp. Jeg har da andet at give mig til end at nakke de samme fjender igen og igen, som du selv siger. det er pænt nederen.

    Så kommer man videre, til et nyt område, med nye fjender. et kan være de fjender, af en eller anden grund, er lidt nemmere for en.

    Det kan selvfølgelig også være, at spillet bare ikke er for dig… I så fald burde du nok ha prøvet en af de andre spil i “serien” før du købte det

  11. #17 – Når du først har fundet den næste boss, så kan du jo forsøge at løbe gennem området for at nå frem til dem igen. Har reddet en del spildtid for mig, da det helt klart bliver en kende trivielt.

    Det jeg synes appellerer mest, er hvordan spillet tvinger dig til at blive bedre. Det er ikke det at stige et par levels der gør dig bedre, men nærmere når du bider i støvet og ikke har andre undskyldninger end at du var for frembrusende/ivrig/uopmærksom.

  12. God pointe, har faktisk slet ikke overvejet bare at løbe igennem horderne af fjender.

    Dog virker det lettere stupidt, at man i et spil med så meget fokus på kamp, skal løbe forbi alt indholdet. Så giv mig dog i stedet et checkpoint, når nu jeg har mestret sekvensen og den blot kræver tid!

  13. #20 de har adskillige short-cuts hist og her, der gør vandringen fra lampen til bossen kortere. afhængigt af området, er der flere end bare en enkelt eller to.

    Og ja du kan løbe stort set forbi ALT (undtagen bosserne)

    Ellijaz – på twitch, kom vidst under 2 timer i et all bosses run her forleden dag. Han nakker stort set intet i hans runs.

  14. #20:
    Det handler mere om at overveje risici end kamp, vil jeg sige. Ja, du kan godt bare løbe forbi, men så risikerer du at bliver overrumplet.
    Du kan godt hakke i en boss 3 slag på én gang uden at undvige, men så risikerer du at bossen smækker dig i skallen.

    Det hele er en balancegang mellem hvor forsigtig du synes, du har tålmodighed til at være. Og meget af spillet (og de andre Souls-spil) er designede til konstant at sætte din tålmodighed på prøve.
    Det er bare ikke særlig mange spil, der tester spilleren på den måde, og selv om det måske er kedeligt at skulle løbe igennem den samme sektion af fjender for at nå til bossen igen, så er det nu engang det, som From Software’s spil kendetegner sig ved.

    At finde et bål lige ved en boss-dør, som man gjorde i Dark Souls 2 er stadig totalt bizart for mig