Konklusion

Focus har tilsynelande fået den idé at når Dawn of War er en succes, vil andre Warhammer-baserede spil også blive det. Hvad de glemmer er at der er kæmpe forskel på at spille med terninger og at spille på computeren. De har mere eller mindre overført Blood Bowl direkte til den digitale verden og er endt med et produkt hvis grundlæggende gameplay hverken er nyskabende eller sjovt at spille. Ingen af spillets dele er godt designede, hvad end det gælder det uinteressante RPG-system, det intensitetløse gameplay, den forfejlede fokus på tilfældige terningekast eller den dødtarvelige præsentation.

Spillet skriger af middelmådighed, design uden omtanke og en forfejlet tro på at et brætspilkoncept sagtens kan fungere direkte som computerspil. Det er muligt at det ægte NFL indeholder en del pauser under spillet. Men når spillet kører, giver spillerne den maksimalt gas og det blvier fornøjeligt at se på. Blood Bowl holder fast i de mange pauser men glemmer helt at give den gas. Frem for at føles som en brutal variant af NFL, føles det mest af alt som en langtrukken timeout. Dette spil kan absolut ikke anbefales at købe og knapt nok at leje. Undertegnede er under alle omstændigheder meget lettet over at vide at Blood Bowl aldrig finder vej til min Xbox igen.

+ Fin fornemmelse for holdudvikling
+ Interessant sponsorelement
+ Godt udvalg af racer

Alt er gjort før og gjort bedre
Skidt interface
For lidt NFL
Super kedeligt gameplay
For mange loadingtider
Terningerne er helt forkert implementeret
Tarvelig præsentation

Score:

4/10

10 KOMMENTARER

  1. Blood Bowl skal heller ikke spilles for at få en NFL følelse, det skal spilles for at opleve brætspillet komme til live på skærmen

    Min bror og jeg har begge spillet og har spillet det gamle brætspil, jeg har endda stadig mit liggende et sted i gemmerne, vi er ganske tilfredse, dog er der ikke den store forskel på Blood Bowl og Chaos League som udvikleren lavede til at starte med, men det er da federe at spille med de officielle Games Workshop figurer

    Edit: Vi har s’føli begge købt det til PC, jeg købte det da det kunne pre-orderes eftersom jeg havde prøvet Chaos League og syntes det manglede “Games Workshop feelingen”

  2. Jeg kan godt lide at det er en eksakt kopi af brætspillet. Men det ligger ikke op til meget fornøjelse hvis man ikke kender brætspillet i forvejen.

    Loading tiderne er dog absurde og efter 2 kampe har man hørt alle kommentator linjerne (Goblin og Ogre).

  3. Har prøvet spillet en enkelt gang dog på PSP – og jeg må være enig med jer man skal nok være fan af brætspillet før man kan lide video-spillet

  4. Et must for fans af Brætspillet, men køb for alt i verden PC udgaven istedet for Xbox udgaven… det sutter sq røv til Xbox

  5. Blood Bowl brætspillet er rigtig godt, og en computerspilsudgave kunne være fuldstændig suveræn hvis det bare havde alting i orden.

    Grunden til at Xbox udgaven er rigtig ringe er den dårlige online del. Der er hverken leagues eller rankings, og du kan ikke bygge dine egne hold eller udvikle dine spillere online, som du kan i PC udgaven. Der er absolut ingen god grund til at købe xbox versionen medmindre man har en gammel lorte skod PC, da dette er nogle af grundelementer i spillet.

    Vil dog mene at reglerne, som er overført tro til computerudgaverne, gør spillet (PC udgaven) værd at spille trods andre mangler. Hvis man forventer Madden implementeret i Warhammer-universet skal man dog lede andetsteds.

  6. Trist at læse en anmeldelse om et spil man synes godt om, og se det bliver trukket lidt ned omend fejlen nok ligger i at det er til Xbox, eller at anmelder er gået ind i det med forkerte forventninger.
    Som #1 skriver så skal det ikke erhverves for at få en NFL følelse så er man helt henne i den forkerte boldbane, ved ikke om du selv har købt spillet for dine ejne penge, men det kunne være man lige skulle have kigget lidt mere på hvad det egentlig var. Kigget på Screenshots eller Gameplay vids på Youtube noget alla det.
    Mine egne erfaringer med spillet må siges at være gode. Der bliver nævnt at kommentatorerne er nederen at høre på, og ja det kan være belastende at høre de samme kommentarer om igen, og flere af de kommentarer de kommer med skal man nok være lidt af en fan af brætspillet for at forstå.
    Ellers kan jeg ikke se de store fejl i spillet udover hvis man ikke kan li’ den her slags
    Hvis man godt kunne lide Chaos League så er Blood Bowl helt sikkert noget at skaffe.

  7. har også spillet en del på pc-versionen og er fuldt ud tilfreds med spillet. næsten.. men det er fejl der allerede er nævnt. et spil for alle BB elskere

  8. Umiddelbart virker det til at anmelderen ikke har bedømt spillet, ud fra de præmisser, forventninger og løfter spillet selv opstiller, men derimod ud fra hvad anmelderen selv opstillede af fantasifulde forventninger(Jf. “For lidt NFL”).

    Ikke at anmelderen ikke har ret i en del af sine kritik punkter (det er jo xbox360 udgaven, hah), men det trækker sku for meget ned, når man lade en katteelsker dømme til en hundekonkurrence.