Gameplay uden nosser
Kaster man sig ud i rent faktisk at spille en kamp, bliver det klart at der ikke er tale om en 50/50-blanding af Warhammer og NFL. Undertegnede havde ikke stiftet bekendtskab med Blood Bowl brætspillet, så ”combination of a classic strategy game and a sports game” var en kende misvisende. Spillet indkluderer to hold, en oval bold, samt at det handler om at føre bolden ned i modstanderens end zone. Her stopper alt indflydelse fra NFL så. Der er ingen downs at holde styr på, ingen field goals, et touchdown giver blot et point mm. Man bør ikke købe Blood Bowl for at få en ultravoldelig NFL-oplevelse – spillet har kun minimalt med den rigtige sport at gøre.
![]() | ![]() |
Man spiller Blood Bowl enten i Classic eller Real Time-form. Classic er kernen af Blood Bowl. Hvert hold skiftes til at udnytte et bestemt antal ture til at flytte samtlige spillere rundt på banen enkeltvis i et forsøg på at afskærme bolden bedst muligt indtil det bliver deres tur igen. Real Time prøver at gøre kampene til en uafbrudt affære hvor alle spillere løber rundt uden tur-begrænsning. Det fungerer dog kun indtil man opdager ”B”-knappen, der pauser hele spillet, hvilket fjerner alt fornemmelse for real time og i stedet gør det til at begge hold har tur på samme tid. Begge spilformer har deres forskelligheder, men fælles for dem er at de sjældent bliver sjovt at spille. Det virker fundamentalt forkert at spille en amerikansk fodboldkamp uden at opleve at holdene tørner sammen, mens taktikkerne udfolder sig for øjnene af en og folk tæsker ind i hinanden. Der er ikke meget punch i at se en enkelt spiller løbe afsted, mens resten står pænt og venter, ligesom der aldrig bliver sjovt at spillets pauses efter hvert kick-off og afbrydes af 10-15 linjers tekst om en tilfældig bonusbegivenhed der kunne forklares med 6 ord, men desværre fyldes unødvendigt ud af ligegyldige beskrivelser. Focus skriver ganske vidst at spillet er ”utroligt brutalt”, men den del har de tilsyneladende gemt væk fra skærmen. Tilbage er et spil uden flow, uden intensitet og uden morskab.
![]() | ![]() |
Det bliver bestemt ikke bedre af at man kan fejle i alt hvad man laver. Tacklinger, at undgå tacklinger, afleveringer og sågar at samle bolden op fra jorden kan mislykkedes. Det er fuldstændigt til grin at observere en spiller rende hen til bolden for blot at skubbe den væk med fødderne flere på hinanden følgende gange, endda uden at en eneste modstander er i nærheden. Dette skyldes at alt styres bag facaderne af terningkast, ligesom brætspillet. Problemet med at overføre terningkast så direkte til den digitale verden er at man ikke på samme måde bruger sin fantasi til at forestille sig hvordan kampen udfolder sig – man kan jo se det direkte på skærmen. Dawn of War formåede at basere et computerspil på Warhammer-universet og bruge computerspillets styrker til at skabe et godt spil. Når en spiller i Blood Bowl bliver jagtet af af en modstander, for dernæst decideret at stoppe op og lade sig tackle blot fordi en automatiseret terning forlanger det, bliver det uklart hvorfor pokker Blood Bowl havde brug for at komme over til Xbox 360.

































Blood Bowl skal heller ikke spilles for at få en NFL følelse, det skal spilles for at opleve brætspillet komme til live på skærmen
Min bror og jeg har begge spillet og har spillet det gamle brætspil, jeg har endda stadig mit liggende et sted i gemmerne, vi er ganske tilfredse, dog er der ikke den store forskel på Blood Bowl og Chaos League som udvikleren lavede til at starte med, men det er da federe at spille med de officielle Games Workshop figurer
Edit: Vi har s’føli begge købt det til PC, jeg købte det da det kunne pre-orderes eftersom jeg havde prøvet Chaos League og syntes det manglede “Games Workshop feelingen”
#1:
Det er i hvert fald ikke sjovt til Xbox 360.
Jeg kan godt lide at det er en eksakt kopi af brætspillet. Men det ligger ikke op til meget fornøjelse hvis man ikke kender brætspillet i forvejen.
Loading tiderne er dog absurde og efter 2 kampe har man hørt alle kommentator linjerne (Goblin og Ogre).
Har prøvet spillet en enkelt gang dog på PSP – og jeg må være enig med jer man skal nok være fan af brætspillet før man kan lide video-spillet
Et must for fans af Brætspillet, men køb for alt i verden PC udgaven istedet for Xbox udgaven… det sutter sq røv til Xbox
#5
Kan du fremhæve nogle af forskellene mellem Xbox- og PC-version. Hvad er det der gør PC-versionen god?
Blood Bowl brætspillet er rigtig godt, og en computerspilsudgave kunne være fuldstændig suveræn hvis det bare havde alting i orden.
Grunden til at Xbox udgaven er rigtig ringe er den dårlige online del. Der er hverken leagues eller rankings, og du kan ikke bygge dine egne hold eller udvikle dine spillere online, som du kan i PC udgaven. Der er absolut ingen god grund til at købe xbox versionen medmindre man har en gammel lorte skod PC, da dette er nogle af grundelementer i spillet.
Vil dog mene at reglerne, som er overført tro til computerudgaverne, gør spillet (PC udgaven) værd at spille trods andre mangler. Hvis man forventer Madden implementeret i Warhammer-universet skal man dog lede andetsteds.
Trist at læse en anmeldelse om et spil man synes godt om, og se det bliver trukket lidt ned omend fejlen nok ligger i at det er til Xbox, eller at anmelder er gået ind i det med forkerte forventninger.
Som #1 skriver så skal det ikke erhverves for at få en NFL følelse så er man helt henne i den forkerte boldbane, ved ikke om du selv har købt spillet for dine ejne penge, men det kunne være man lige skulle have kigget lidt mere på hvad det egentlig var. Kigget på Screenshots eller Gameplay vids på Youtube noget alla det.
Mine egne erfaringer med spillet må siges at være gode. Der bliver nævnt at kommentatorerne er nederen at høre på, og ja det kan være belastende at høre de samme kommentarer om igen, og flere af de kommentarer de kommer med skal man nok være lidt af en fan af brætspillet for at forstå.
Ellers kan jeg ikke se de store fejl i spillet udover hvis man ikke kan li’ den her slags
Hvis man godt kunne lide Chaos League så er Blood Bowl helt sikkert noget at skaffe.
har også spillet en del på pc-versionen og er fuldt ud tilfreds med spillet. næsten.. men det er fejl der allerede er nævnt. et spil for alle BB elskere
Umiddelbart virker det til at anmelderen ikke har bedømt spillet, ud fra de præmisser, forventninger og løfter spillet selv opstiller, men derimod ud fra hvad anmelderen selv opstillede af fantasifulde forventninger(Jf. “For lidt NFL”).
Ikke at anmelderen ikke har ret i en del af sine kritik punkter (det er jo xbox360 udgaven, hah), men det trækker sku for meget ned, når man lade en katteelsker dømme til en hundekonkurrence.